Hvalroselfenben: Forskelle mellem versioner
Brams (diskussion | bidrag) Typo, sprog |
m Fjernet "for" Tag: 2017-kilderedigering |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[File:Chess, walrus ivory (18th c., Russia, GIM).jpg|thumb|[[Skakbrik]]ker i hvalrostand fra midten af 1700-allet, [[Rusland]].]] |
[[File:Chess, walrus ivory (18th c., Russia, GIM).jpg|thumb|[[Skakbrik]]ker i hvalrostand fra midten af 1700-allet, [[Rusland]].]] |
||
'''Hvalroselfenben''' eller '''hvalrosstødtand''' er [[elfenben]] som er fremstillet af [[hvalros]]sers [[Stødtand|stødtænder]]. Det kan også være omtalt som '''morse'''.<ref>Williamson, 9, et gammelt ord for |
'''Hvalroselfenben''' eller '''hvalrosstødtand''' er [[elfenben]] som er fremstillet af [[hvalros]]sers [[Stødtand|stødtænder]]. Det kan også være omtalt som '''morse'''.<ref>Williamson, 9, et gammelt ord for hvalros, men i forbindelse med elfenben blev termen brugt meget længere, selvom det i dag er gammeldags.</ref> Stødtænderne på stillehavshvarosser (''Odobenus rosmarus divergens'') kan vokse sig helt op til 1 meter lange, og de bliver kommercielt udskåret og handlet, men under visse restriktioner ifølge [[Washington-konventionen]] fra 1973. |
||
Spidsen af hvalrossens stødtand har [[Tandemalje|emalje]], der normalt bliver slidt af mens dyret endnu er ungt. Der er små aflange revner i samme længde som tanden, og disse ses i hele tandens længden. Tværsnittet af stødtænderne er normalt [[oval]]e. Hvalroselfenben er blevet brugt af [[inuit]]folkeslag til at fremstille kunst i flere tusinde år. I den [[Tidlig middelalder|tidlige middelalder]], hvor den [[islamiske ekspansion]] reducerede mængden af elfenben fra [[elefant]]er kraftigt, begyndte [[vikinger]]ne at handle med hvalroselfenben.<ref>Webster, 158</ref> |
Spidsen af hvalrossens stødtand har [[Tandemalje|emalje]], der normalt bliver slidt af mens dyret endnu er ungt. Der er små aflange revner i samme længde som tanden, og disse ses i hele tandens længden. Tværsnittet af stødtænderne er normalt [[oval]]e. Hvalroselfenben er blevet brugt af [[inuit]]folkeslag til at fremstille kunst i flere tusinde år. I den [[Tidlig middelalder|tidlige middelalder]], hvor den [[islamiske ekspansion]] reducerede mængden af elfenben fra [[elefant]]er kraftigt, begyndte [[vikinger]]ne at handle med hvalroselfenben.<ref>Webster, 158</ref> |
||
Versionen fra 12. jan. 2019, 17:06
.jpg)
Hvalroselfenben eller hvalrosstødtand er elfenben som er fremstillet af hvalrossers stødtænder. Det kan også være omtalt som morse.[1] Stødtænderne på stillehavshvarosser (Odobenus rosmarus divergens) kan vokse sig helt op til 1 meter lange, og de bliver kommercielt udskåret og handlet, men under visse restriktioner ifølge Washington-konventionen fra 1973.
Spidsen af hvalrossens stødtand har emalje, der normalt bliver slidt af mens dyret endnu er ungt. Der er små aflange revner i samme længde som tanden, og disse ses i hele tandens længden. Tværsnittet af stødtænderne er normalt ovale. Hvalroselfenben er blevet brugt af inuitfolkeslag til at fremstille kunst i flere tusinde år. I den tidlige middelalder, hvor den islamiske ekspansion reducerede mængden af elfenben fra elefanter kraftigt, begyndte vikingerne at handle med hvalroselfenben.[2] Fra midten af 1200-tallet blev mængden af elfenben fra elefanter igen øget, hvilket reducerede brugen af hvalroselfenben.[3]
Referencer
- Litteratur
- Webster, Leslie, Anglo-Saxon Art, 2012, British Museum Press, ISBN 9780714128092
- Williamson, Paul. An Introduction to Medieval Ivory Carvings, 1982, HMSO for V&A Museum, ISBN 0112903770
Eksterne henvisninger
- Smithsonian Cooper-Hewitt, National Design Museum. "Pipe #1926-37-61". Smithsonian Cooper-Hewitt, National Design Museum. Hentet 10 oktober 2012.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
