Sergent: Forskelle mellem versioner
m Gendannelse til seneste version ved 93.163.131.6, fjerner ændringer fra Btw order (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
befalingsmand eller stabsfunktion som f.eks kommandobefalingsmand for et kompagni. |
befalingsmand eller stabsfunktion som f.eks kommandobefalingsmand for et kompagni. |
||
=== Højere uddannelse === |
=== Højere uddannelse === |
||
En uddannet (tand)læge |
En uddannet (tand)læge eller -studerende, værnepligtig kan udnævnes til sergent og kaldes under(tand)læge. |
||
==Historisk== |
==Historisk== |
||
'''Kommandersergent''' var indtil [[1867]] i den danske hær titlen på den underofficer, der forestod de skriftlige forretninger i kompagniet — den senere kommandounderofficer. Benævnelsen fandtes allerede i hæren i det 18. århundrede. I [[Treårskrigen]] fremkom benævnelsen '''overkommandersergent''', hvilken benævnelse ved hver bataljon tillagdes 2 ældre underofficerer, der udførte officerstjeneste. Ved [[Hærloven af 1867]] ændredes kommandersergent til oversergent og overkommandersergent til stabssergent.<ref name="Salmonsen">[http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0377.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIV, s. 353]</ref> |
'''Kommandersergent''' var indtil [[1867]] i den danske hær titlen på den underofficer, der forestod de skriftlige forretninger i kompagniet — den senere kommandounderofficer. Benævnelsen fandtes allerede i hæren i det 18. århundrede. I [[Treårskrigen]] fremkom benævnelsen '''overkommandersergent''', hvilken benævnelse ved hver bataljon tillagdes 2 ældre underofficerer, der udførte officerstjeneste. Ved [[Hærloven af 1867]] ændredes kommandersergent til oversergent og overkommandersergent til stabssergent.<ref name="Salmonsen">[http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0377.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIV, s. 353]</ref> |
||
Versionen fra 19. feb. 2019, 17:37
Sergent ((fransk), omdannet fra (latin):serviens for 'tjenende') er en befalingsmand af sergentgruppen på mellemlederniveau, i nogle lande betegnet som en underofficersgrad.
Det danske forsvar
Hæren
I Hæren vil en sergent typisk være gruppefører for en 8-10 mand, eksempelvis en infanterigruppe, en ingeniørgruppe, en sanitetsgruppe eller kampvognskommandør. De fungerer desuden ofte som instruktører for deres underordnede soldater.
Søværnet
I Søværnet kan sergenten eksempelvis være banjermester på mindre enheder, radiostationsleder, maskin- eller dæksregnskabsfører etc.
Flyvevåbnet
I Flyvevåbnet, eksempelvis næstkommanderende i en flydok.
Hjemmeværnet
Inden for hjemmeværnet findes ligeledes graden sergent, som typisk er en funktion som befalingsmand eller stabsfunktion som f.eks kommandobefalingsmand for et kompagni.
Højere uddannelse
En uddannet (tand)læge eller -studerende, værnepligtig kan udnævnes til sergent og kaldes under(tand)læge.
Historisk
Kommandersergent var indtil 1867 i den danske hær titlen på den underofficer, der forestod de skriftlige forretninger i kompagniet — den senere kommandounderofficer. Benævnelsen fandtes allerede i hæren i det 18. århundrede. I Treårskrigen fremkom benævnelsen overkommandersergent, hvilken benævnelse ved hver bataljon tillagdes 2 ældre underofficerer, der udførte officerstjeneste. Ved Hærloven af 1867 ændredes kommandersergent til oversergent og overkommandersergent til stabssergent.[1]
Tilsvarende udenlandske grader
I NATO er rangkoden OR-4 tilknyttet sergentgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene. Rangen svarer til Petty Officer i Royal Navy og Feldwebel/Bootsmann i Bundeswehr/Bundesmarine.
Berømte sergenter og sergenter i litteraturen
Virkelige personer
- Sergent York – amerikansk krigshelt fra første verdenskrig
Fiktive personer
- S'janten alias oversergent Orville Bulder fra tegneserien "Basserne" af Mort Walker.
- Sergent Cornelius Chesterfield fra tegneserien "Blåfrakkerne" af Raoul Cauvin.
Kilder
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |