Standard Missile 2
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Standard Missile 2 Medium Range | |
|---|---|
 Langtrækkende SM-2MR luftforsvarsmissil | |
| Type | Missil |
| Oprindelsesland |
 USA |
| Tjenestehistorie | |
| I tjeneste |
MR: 1981 ER: 1998 |
| Benyttet af | Canada, Danmark, Holland, Japan, Spanien, Tyrkiet Tyskland, og USA |
| Produktionshistorie | |
| Konstruktør | General Dynamics |
| Producent | Standard Missile Company (Raytheon) |
| Enhedspris |
MR: 421.400 $ ER: Ukendt |
| Specifikationer | |
| Vægt |
MR: 708 kg ER: 1.466 kg |
| Længde |
MR: 4,72 m ER: 6,55 m |
| Diameter |
MR:343 mm ER: 533 mm |
|
| |
| Effektiv rækkevidde |
MR: 74-167 km ER: 185-370 km |
| Sprænghoved | Fragmentationsladning |
| Sprænghovedets vægt | 113 kg |
| Udløsningsmekanisme | Anslags- og afstandsbestemt tændsats |
|
| |
| Spændvidde | 1,08 m |
| Drivmiddel | Fast brændstof |
| Målsøgningssystem |
Semi-aktiv radar Infrarød (kun MR) |
| Styresystem |
INS Datalink |
| Affyringsplatform |
MR: Mk 13 VLS Mk 26 VLS Mk 41 VLS ER: Mk 41 VLS |
Standard missile 2 (forkortet SM-2) er et luftværnsmissil udviklet af US Navy som en videreudvikling af Standard missile 1 (SM-1).
RIM-66C/D Standard MR (SM-2MR Block I), blev udviklet i 1970'erne og er en nøgledel af AEGIS kampsystemet og New Threat Upgrade (NTU). SM-2MR introducerede inertialnavigation og opdateringer af mål under flyvning. Missilets autopilot er programmet til at flyve den hurtigste vej til målet og kan modtage kurskorrektioner fra den skydende enhed. Missilets egen radar bliver derfor kun brugt i de sidste sekunder af terminalfasen inden missilet rammer målet. Denne egenskab er ikke blot mulig for AEGIS, men også mulig for APAR og gør skibe i stand til at have flere missiler i luften, og dermed engagere langt flere mål, end hvad der ellers ville være muligt. I midten af 1980'erne, blev SM-2MR affyret af et Mk 41 Vertical Launching System (VLS) om bord på USS Bunker Hill (CG52) (en), det første amerikanske krigsskib med et VLS installeret. VLS er nu det mest udbredte missilaffyringssystem i den amerikanske flåde.
Standard missilet kan også bruges mod skibe, på kort afstand ved hjælp af missilets egen radar og på lang afstand ved hjælp af opdateringer fra moderenheden og infrarød målsøgning eller radar.
Varianter[redigér | rediger kildetekst]
Missilerne består af to varianter
- MR (Medium Range), uden booster, erstattede RIM-24 Tartar missilet.
- ER (Extended Range), med en booster der øger rækkevidden betragteligt, erstattede RIM-2 Terrier missilet.
Udvikling[redigér | rediger kildetekst]
- Standard missil 3 (SM-3) er udviklet og er et meget langtrækkende missil der er produceret til at skyde lavtgående satellitter og ballistiske missiler ned.
- Standard missil 6 (SM-6) er under udvikling og bliver en forbedret version af SM-2.
Referencer, kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- GlobalSecurity.org om SM-serien (engelsk)
- Raytheon: SM-serien (engelsk) Arkiveret 16. november 2007 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |