Stine Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stine Jørgensen
Olivera Jurisic - Stine Jorgensen 20150319.jpg
Stine Jørgensen (højre)
Personlig information
Fulde navn Stine Østergaard Jørgensen
Født 3. september 1990 (31 år)
Dronninglund, Danmark
Statsborger Dansker
Højde 180 cm
Klubinformation
Positioner Venstre back
Nuværende klub SG BBM Bietigheim
Trøjenummer 28
Ungdom
1995-2008 Dronninglund IF
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2008-2013 Aalborg DH
2013-2017 FCM Håndbold
2017-2020 Odense Håndbold[1]
2020-2022 SG BBM Bietigheim
2022- København Håndbold
Landshold2)
2010-2020 Danmark 148 (487)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer
opdateret pr. 20. april 2022.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 20. april 2022.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal.svg Portal:Håndbold Handball pictogram.svg

Stine Østergaard Jørgensen (født 3. september 1990 i Dronninglund) er en dansk håndboldspiller, som spiller for den tyske klub SG BBM Bietigheim og tidligere Danmarks kvindehåndboldlandshold.[2]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Klubhold[redigér | rediger kildetekst]

Stine Jørgensen begyndte at spille håndbold i en alder af fem år i hjembyen hos Dronninglund IF. I en alder af 16 skiftede hun til Aalborg DH, hvor hun oprindeligt var aktiv på ungdomsområdet.[3]

Jørgensen spillede hos Aalborg DH fra 2008, som spillede i den højeste række i dansk håndbold.[4] Med Aalborg vandt hun en sølvmedalje i 2009.[5] I den følgende sæson deltog hun for første gang i EHF Champions League. I november 2012 underskrev hun en treårig kontrakt med FC Midtjylland Håndbold fra 2013/14 sæsonen.[4] Med FCM vandt hun DHF's Landspokalturnering i 2015, 2014 og 2015, og 2015 EHF Cup Winners' Cup. Hun var også med til at vinde det danske mesterskab tilbage i 2015, sammen med FC Midtjylland Håndbold, efter finalesejre over Team Esbjerg.[6] Hun har spillet for Odense Håndbold siden 2017/18 sæsonen.[7] Fra sommeren 2020 spillede hun for den tyske topklub SG BBM Bietigheim.[8]

Hun annoncerede i december 2020 at hun ventede tvillinger med sin mand, tidligere badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen, og derfor ikke stod til rådighed for sin tyske klub resten af sæsonen.[9] Efter fødslen gjorde Jørgensen comeback i klubben i november 2021, men leverede efterfølgende ikke stort i den tyske Handball-Bundesliga Frauen, med lidt spilletid.[10] I april 2022 underskrev hun en 4-årig kontrakt med hovedstadsklubben København Håndbold.[11]

Landsholdet[redigér | rediger kildetekst]

Jørgensen spillede både på ungdoms- og juniorlandsholdet. Med disse ungdomshold vandt hun en bronzemedalje ved U-18 VM i 2008 og blev nummer 13, til U-19 EM i 2009.[5]

Jørgensen har spillet for det danske landshold siden 24. september 2010. Ved VM i Brasilien 2011 var hendes første store turnering. Hun scorede fem mål i ni kampe og Danmark sluttede som nummer 4.[12] Et år senere tilhørte hun EM-holdet. I turneringen scorede danskeren 25 mål i syv kampe.[13] Jørgensens største succes i landets løb blev ved verdensmesterskabet i VM i Serbien 2013, hvor hun vandt bronzemedaljen.[14] Hun deltog også ved EM i 2014, VM 2015 og EM i 2016.[15][16][17] Ved EM 2016 i Sverige, blev hun den anden mest scorende ved slutrunden med i alt 47 mål.[18]

Hun valgte i maj 2020 at stoppe på det danske landshold på ubestemt tid og bekræftede efterfølgende at hun var færdig med landsholdshåndbold.[19]

Meritter[redigér | rediger kildetekst]

Klubhold[redigér | rediger kildetekst]

Landsholdet[redigér | rediger kildetekst]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Stine Jørgensen er gift med badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen.[20] Hun offentliggjorde i december 2020, sin graviditet og blev mor til tvillinger i maj 2021.[21]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Pressemeddelelse: Odense Håndbold indgår 3-årig aftale med landsholdsanfører Stine Jørgensen". odensehåndbold.dk. 1. november 2017. Arkiveret fra originalen 18. maj 2017. Hentet 18. april 2017.
  2. ^ Stine Jørgensen - Eurohandball (Besøgt 18. december 2011) (engelsk)
  3. ^ difhaandbold.dk: Presseomtale af Stine Jørgensen og Julie Aagaard Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, Hentet d. 27. december 2013
  4. ^ a b hbold.dk: FCM henter dansk stortalent Arkiveret 28. december 2013 hos Wayback Machine, Hentet d. 27. december 2013
  5. ^ a b "VM2011 - Holdet på europamester.dk". Arkiveret fra originalen 13. januar 2012.
  6. ^ "FC Midtjylland vinder højspændt DM-finale over Esbjerg". TV2 Sport. 25. maj 2015. Hentet 7. november 2021.
  7. ^ "Pressemeddelelse: Odense Håndbold indgår 3-årig aftale med landsholdsanfører Stine Jørgensen". odensehåndbold.dk. 1. november 2016. Arkiveret fra originalen 18. maj 2017. Hentet 18. april 2017.
  8. ^ "Guten Tag, Bietigheim! Landsholdsanføreren Jørgensen skifter til Tyskland". DR Sporten. 25. februar 2020.
  9. ^ "Stine Jørgensen er gravid". TV2 Sport. 18. december 2020. Hentet 26. december 2020.
  10. ^ "Tidligere landsholdsprofil blev droppet - nu vender hun hjem til Danmark for at bevise sig selv". DR. 20. april 2022. Hentet 20. april 2022.
  11. ^ "Stine Jørgensen vender hjem til Danmark". TV2 Sport. 20. april 2022. Hentet 20. april 2022.
  12. ^ ihf.info: Cumulative Statistics VM 2011, Hentet d. 27. december 2013
  13. ^ ehf-euro.com: Team Statistics Denmark – EM 2012 Arkiveret 11. januar 2013 hos Wayback Machine, Hentet d. 27. december 2013
  14. ^ ihf.info: Cumulative Statistics VM 2013, Hentet d. 27. december 2013
  15. ^ eurohandball.com: EM 2014, Hentet d. 25. december 2016
  16. ^ ihf.info: Cumulative Statistics VM 2015, Hentet d. 25. december 2016
  17. ^ eurohandball.com: EM 2016, Hentet d. 25. december 2016
  18. ^ swe2016.ehf-euro.com: Top Player Statistics, Hentet d. 25. december 2016
  19. ^ "- Jeg har ikke lyst til landsholdet mere, siger Stine Jørgensen". TV2 Sport. 28. maj 2020.
  20. ^ Christoffersen, Elo (3. juli 2017). "Stine Jørgensen og Jan Ø. Jørgensen er blevet gift". kendte.dk. Hentet 15. september 2017.
  21. ^ "Jan Ø. og Stine Jørgensen har fået tvillinger". TV2 Sport. 17. maj 2021. Hentet 7. november 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]