VM i håndbold 2013 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
VM i håndbold 2013 (kvinder)
Arrangement
Arrangør Rukometni Savez Srbije
International Handball Federation
Mesterskab nr. 21
Dato(er) 6. - 22. december 2013
Værtsland(e) Serbien Serbien
Værtsby(er) Beograd, Novi Sad, Niš og Zrenjanin
Antal deltagere 24 landshold
Resultat
Førsteplads Brasilien Brasilien  (1. titel)
Andenplads Serbien Serbien
Tredjeplads Danmark Danmark
Statistik
Antal kampe 84
Antal mål 4.179 (49,75 pr. kamp)
Antal tilskuere 161.167 (1.919 pr. kamp)
Bedste spiller Brasilien Eduarda Amorim
Topscorer Tyskland Susann Müller (62 mål)

Verdensmesterskabet i håndbold for kvinder 2013 var det 21. VM i håndbold for kvinder arrangeret af IHF. Slutrunden afvikledes i Serbien 6.22. december 2013. Det var første gang, at Serbien som selvstændig nation arrangerede et VM i kvindehåndbold.[1]

Verdensmesterskabet blev vundet af Brasilien, som gik ubesejret gennem turneringen, og blev det første panamerikanske land, der vandt en VM-titel i indendørs håndbold. I finalen besejrede brasilianerne værtslandet Serbien med 22-20, og begge finalister vandt dermed VM-medaljer for første gang. Finalekampen i Kombank Arena i Beograd blev overværet af 19.467 tilskuere og satte dermed rekord som det højeste tilskuertal til en kvindehåndboldkamp nogensinde.[2]

Bronzemedaljerne blev vundet af Danmark, som i bronzekampen besejrede Polen med 30-26, og som dermed vandt medaljer ved at stort mesterskab for første gang siden europamesterskabet i 2004.

Tre af de største favoritter til titlen, de forsvarende mestre og olympiske mestre fra Norge, europamestrene fra Montenegro og de forsvarende VM-sølvvindere fra Frankrig, blev slået ud af turneringen allerede i ottendedels- eller kvartfinalerne.

Slutrunde[redigér | redigér wikikode]

Værtsland[redigér | redigér wikikode]

Slutrunden blev spillet i Serbien, som den 2. oktober 2010 blev valgt som værtland af International Handball Federation på bekostning af den anden ansøger, Sydkorea.[3] Det var første gang, at Serbien var vært for et verdensmesterskab i kvindehåndbold, men da mesterskabet i 1973 blev afviklet i Jugoslavien, blev nogle af kampene spillet i Serbien: finalerne i Beograd og en mellemrundegruppe i Negotin.

Spillesteder[redigér | redigér wikikode]

Fem spillesteder i fire byer var værter for kampene. De fire indledende grupper blev spillet i henholdsvis Beograd (Hala Pionir), Zrenjanin, Niš og Novi Sad. Slutspillet blev spillet i Beograd (Kombank Arena) og Novi Sad, mens President's Cup blev afviklet i Niš.

Gruppespillet
Beograd Zrenjanin Niš
Hala Pionir
Kapacitet: 8.150
Kristalna Dvorana
Kapacitet: 2.800
Sportski Centar Čair
Kapacitet: 5.000
Hala Pionir Beograd.jpg Hala sportova Zrenjanin.jpg Sportska hala Čair.JPG
Gruppespillet og slutspillet Slutspillet

Serbia map 2013 IHF Championship.png

City locator 23.svg
Beograd
City locator 23.svg
Zrenjanin
City locator 23.svg
Niš
City locator 23.svg
Novi Sad
Novi Sad Beograd
SPENS
Kapacitet: 11.500
Kombank Arena
Kapacitet: 23.000
Spens.jpg Belgrade Arena north.jpg

Hold[redigér | redigér wikikode]

Slutrunden havde deltagelse af 24 hold. Værterne fra Serbien og de forsvarende mestre fra Norge var direkte kvalificerede til slutrunden, mens de resterende 22 hold blev fundet i kvalifikationen.

Europa Asien 2013 world championship women-s handball map.png

 Norge
 Danmark
 Frankrig
 Holland
 Montenegro
 Polen

 Serbien
 Rumænien
 Spanien
 Tjekkiet
 Tyskland
 Ungarn

 Japan
 Kina
 Sydkorea

Afrika Panamerika Oceanien

 Algeriet
 Angola
Demokratiske Republik Congo Dem. Rep. Congo
 Tunesien

 Argentina
 Brasilien
Dominikanske Republik Dominikanske Rep.
 Paraguay

 Australien

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

De 24 deltagende hold blev til den indledende runde fordelt i fire grupper med seks hold i hver.

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
 Montenegro  Danmark  Norge  Ungarn
 Holland  Brasilien  Polen  Tyskland
Demokratiske Republik Congo DR Congo  Serbien  Angola  Rumænien
 Sydkorea  Japan  Spanien  Tjekkiet
 Frankrig  Kina  Argentina  Tunesien
Dominikanske Republik Dom. Rep.  Algeriet  Paraguay  Australien

Gruppe A[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe A blev spillet i Hala Pionir i Beograd.

Dato Tid Kamp Res. Pause
7.12 14:45 Montenegro - Sydkorea 24–22 11–11
17:00 Frankrig - DR Congo 31–13 15–61
19:15 Holland - Dom. Rep. 44–21 20–90
8.12 16:00 Sydkorea - Holland 29–26 17–11
18:15 DR Congo - Montenegro 09–35 14–19
20:30 Dom. Rep. - Frankrig 10–27 14–10
10.12 16:00 Sydkorea - DR Congo 34–20 19–13
18:15 Montenegro - Dom. Rep. 33–19 17–10
20:30 Holland - Frankrig 19–23 10–10
11.12 16:00 Dom. Rep. - Sydkorea 20–51 08–27
18:15 Holland - DR Congo 33–21 18–11
20:30 Frankrig - Montenegro 17–16 6–8
13.12 16:15 DR Congo - Dom. Rep. 23–22 15–13
18:30 Frankrig - Sydkorea 27–22 11–10
20:45 Montenegro - Holland 27–25 14–18
Hold Kampe Mål Point
 Frankrig 5 125–801 10
 Montenegro 5 135–921 8
 Sydkorea 5 158–117 6
 Holland 5 147–121 4
Demokratiske Republik Congo DR Congo 5 186–155 2
Dominikanske Republik Dominik. Rep. 5 192–178 0

Gruppe B[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe B blev spillet i Niš.

Dato Tid Kamp Res. Pause
6.12. 18:00 Serbien - Japan 28–26 10–13
7.12. 18:00 Brasilien - Algeriet 36–20 21–71
20:15 Danmark - Kina 44–21 19–13
8.12. 15:45 Kina - Brasilien 21–34 12–19
18:00 Algeriet - Serbien 14–34 16–18
20:15 Japan - Danmark 25–29 13–13
10.12. 15:45 Kina - Japan 27–33 12–16
18:00 Brasilien - Serbien 25–23 14–11
20:15 Danmark - Algeriet 38–20 21–81
11.12. 15:45 Brasilien - Japan 24–20 12–81
18:00 Algeriet - Kina 25–27 14–15
20:15 Serbien - Danmark 23–22 12–12
13.12. 15:45 Japan - Algeriet 32–23 16–12
18:00 Serbien - Kina 32–18 19–10
20:15 Danmark - Brasilien 18–23 19–14
Hold Kampe Mål Point
 Brasilien 5 142–102 10
 Serbien 5 140–105 8
 Danmark 5 151–112 6
 Japan 5 136–131 4
 Kina 5 114–168 2
 Algeriet 5 102–167 0

Gruppe C[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe C blev spillet i Zrenjanin.

Dato Tid Kamp Res. Pause
7.12. 15:45 Angola - Argentina 33–23 15–12
18:00 Polen - Paraguay 40–60 19–41
20:15 Norge - Spanien 22–20 11–10
9.12. 15:45 Paraguay - Angola 12–37 17–18
18:00 Spanien - Polen 26–20 11–11
20:15 Argentina - Norge 18–37 19–15
10.12. 15:45 Polen - Angola 32–23 18–13
18:00 Spanien - Argentina 25–19 14–11
20:15 Norge - Paraguay 34–13 17–81
12.12. 15:45 Paraguay - Spanien 09–29 10–14
18:00 Polen - Argentina 31–17 14–91
20:15 Angola - Norge 21–26 19–12
13.12. 15:45 Argentina - Paraguay 25–15 13–51
18:00 Angola - Spanien 21–30 10–14
20:15 Norge - Polen 23–18 13–10
Hold Kampe Mål Point
 Norge 5 142–901 10
 Spanien 5 130–910 8
 Polen 5 141–951 6
 Angola 5 135–123 4
 Argentina 5 102–141 2
 Paraguay 5 155–165 0

Gruppe D[redigér | redigér wikikode]

Alle kampe i gruppe D blev spillet i Novi Sad.

Dato Tid Kamp Res. Pause
7.12. 14:45 Ungarn - Tjekkiet 35–27 18–16
17:00 Tyskland - Australien 36–15 17–71
19:15 Rumænien - Tunesien 27–17 15–81
9.12. 14:45 Tunesien - Ungarn 24–26 15–15
17:00 Tjekkiet - Tyskland 32–37 13–17
19:15 Australien - Rumænien 13–32 17–16
10.12. 14:45 Tjekkiet - Tunesien 28–24 15–14
17:00 Tyskland - Rumænien 26–23 13–12
19:15 Ungarn - Australien 39–15 19–11
12.12. 14:45 Australien - Tjekkiet 10–34 14–15
17:00 Tyskland - Tunesien 26–20 10–11
19:15 Rumænien - Ungarn 21–17 18–10
13.12. 14:45 Tunesien - Australien 24–15 12–81
17:00 Ungarn - Tyskland 26–27 16–14
19:15 Rumænien - Tjekkiet 29–23 14–71
Hold Kampe Mål Point
 Tyskland 5 152–116 10
 Rumænien 5 132-961 8
Ungarn Ungarn 5 1143–1140 6
 Tjekkiet 5 144–135 4
 Tunesien 5 109–122 2
 Australien 5 068–165 0

Slutspil[redigér | redigér wikikode]

Ottendedelsfinaler[redigér | redigér wikikode]

De 16 lande markeret med rødt deltog i ottendedelsfinalerne, mens de resterende otte spillede President's Cup om placeringerne 17-24.

Ottendedelsfinalerne havde deltagelse af de 16 hold, der sluttede blandt de fire bedste i hver indledende gruppe. Holdene fra gruppe A blev parret med holdene fra gruppe B, mens holdene fra gruppe C blev parret med holdene fra gruppe D, således at gruppevinderne mødte de hold, der var sluttet på fjerdepladsen, mens toerne mødte treerne.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
15.12. 17:30  Tyskland

 Angola

29–21 13–10 Novi Sad
18:00  Frankrig

 Japan

27–19 12–91 Beograd
20:15  Polen

 Rumænien

31–29 13–17 Novi Sad
20:45  Danmark

 Montenegro

22–21 11–12 Beograd
16.12. 17:30  Ungarn

 Spanien

28–21 17–12 Novi Sad
18:00  Brasilien

 Holland

29–23 16–14 Beograd
20:15  Norge

 Tjekkiet

31–21 19–10 Novi Sad
20:45  Sydkorea

 Serbien

27–28 12–13 Beograd

Taberne af ottendedelsfinalerne blev rangeret som nr. 9-16 på grundlag af resultaterne opnået i den indledende runde i kampene mod de hold, som også gik videre til ottendedelsfinalerne, således at holdene rangeredes efter opnåede point, subsidiært målforskel.

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

Kvartfinalerne havde deltagelse af de otte vinderhold fra ottendedelsfinalerne, som spillede om fire pladser i semifinalerne. Det var bemærkelsesværdigt, at hele fire af de otte kvartfinalister havde dansk træner: Jan Pytlick (Danmark), Heine Jensen (Tyskland), Kim Rasmussen (Polen) og Morten Soubak (Brasilien). Det var første gang i VM-historien, at fire trænere fra samme land var repæsenteret i VM-kvartfinalerne,[4] og det lykkedes endda for tre af dem at føre deres hold videre til semifinalerne.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
18.12. 17:30  Brasilien

 Ungarn

[0]33–31[5] 12–11 Beograd
 Polen

 Frankrig

22–21 011–811 Novi Sad
20:15  Serbien

 Norge

28–25 15–16 Beograd
 Danmark

 Tyskland

31–28 17–17 Novi Sad

Taberne af kvartfinalerne blev rangeret som nr. 5-8 på grundlag af resultaterne opnået i den indledende runde i kampene mod de hold, som ligeledes gik videre til ottendedelsfinalerne, således at holdene rangeredes efter opnåede point, subsidiært målforskel.

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire vinderhold fra kvartfinalerne. Danmark havde fem gange tidligere været i VM-semifinaler, mens de øvrige tre semifinalister aldrig tidligere var nået så langt ved VM.[6][7] Vinderne af semifinalerne kvalificerede sig til finalen om verdensmesterskabet, mens taberne gik videre til bronzekampen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
20.12. 18:00  Polen

 Serbien

18–24 16–14 Beograd
20:45  Brasilien

 Danmark

27–21 14–10 Beograd

Finale og bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
22.12. 14:30  Danmark

 Polen

30–26 12–15 Beograd
17:15  Brasilien

 Serbien

22–20 13–11 Beograd

President's Cup[redigér | redigér wikikode]

President's Cup havde deltagelse af de otte hold, der sluttede på femte- eller sjettepladserne i de indledende grupper. Femmerne spillede om placeringerne 17-20, mens sekserne spillede om 21.- til 24.-pladsen.

Kampe om 17.- til 20.-pladsen[redigér | redigér wikikode]

Kamptype Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler 15.12. 17:45  Demokratiske Republik Congo

 Kina

22–23 18–11 Niš
20:00  Argentina

 Tunesien

21–27 12–14 Niš
Kamp om 19.-pladsen 16.12. 17:45  Demokratiske Republik Congo

 Argentina

19–31 17–14 Niš
Kamp om 17.-pladsen 16.12. 20:00  Kina

 Tunesien

23–28 11–12 Niš

Kampe om 21.- til 24.-pladsen[redigér | redigér wikikode]

Kamptype Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler 15.12. 13:15  Dominikanske Republik

 Algeriet

24–29 19–12 Niš
15:30  Paraguay

 Australien

[0]18–18[8] 12–10 Niš
Kamp om 23.-pladsen 16.12. 13:15  Dominikanske Republik

 Australien

27–26 18–91 Niš
Kamp om 21.-pladsen 16.12. 15:30  Algeriet

 Paraguay

19–29 10–13 Niš

Statistik[9][redigér | redigér wikikode]

Samlet rangering[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold Kvalificeret til
1.  Brasilien VM 2015
2.  Serbien
3.  Danmark VM 2015 (vært)
4.  Polen
5.  Norge
6.  Frankrig
7.  Tyskland
8.  Ungarn
9.  Spanien
10.  Rumænien
11.  Montenegro
12.  Sydkorea
13.  Holland
14.  Japan
15.  Tjekkiet
16.  Angola
17.  Tunesien
18.  Kina
19.  Argentina
20.  Demokratiske Republik Congo
21.  Paraguay
22.  Algeriet
23.  Dominikanske Republik
24.  Australien

Medaljevindere[redigér | redigér wikikode]

Guld Sølv Bronze
 Brasilien  Serbien  Danmark
Fabiana Diniz
Alexandra do Nascimento
Samira Rocha
Daniela Piedade
Amanda Andrade
Fernanda da Silva
Ana Paula Rodrigues
Barbara Arenhart
Elaine Gomes
Mayssa Pessoa
Karoline de Souza
Eduarda Amorim
Deborah Nunes
Mariana Costa
Mayara Moura
Deonise Cavaleiro
Katarina Krpez
Jelena Popovic
Andrea Lekic
Jelena Zivkovic
Sanja Damnjanovic
Jelena Eric
Jovana Risovic
Sanja Rajovic
Svetlana Ognjenovic
Biljana Filipovic
Katarina Tomasevic
Jelena Nisavic
Ivana Milosevic
Jovana Stoiljkovic
Kristina Liscevic
Dragana Cvijic
Marija Lojpur
Marina Dmitrovic
Jane Schumacher
Maibritt Kviesgaard
Susan Thorsgaard
Maria Fisker
Anne Mette Hansen
Camilla Dalby
Mette Gravholt
Cecilie Greve
Marianne Bonde
Pernille Holmsgaard
Line Jørgensen
Rikke Poulsen
Kristina Kristiansen
Ann Grete Nørgaard
Trine Østergaard Jensen
Louise Burgaard
Stine Jørgensen

Topscorere[redigér | redigér wikikode]

Plac. Spiller Kampe Mål Skud Scoringspct. Straffekast
1. Tyskland Susann Müller 7 62 99 63 % 13/14
2. Brasilien Alexandra do Nascimento 9 54 81 67 % 23/29
3. Ungarn Anita Görbicz 7 48 71 68 % 24/29
Australien Sally Potocki 7 48 101 48 % 19/14
5. Serbien Sanja Damnjanovic 9 46 94 49 % 6/9
Serbien Andrea Lekic 9 46 78 59 % 19/10
7. Danmark Kristina Kristiansen 9 45 67 67 % 13/14
8. Demokratiske Republik Congo Christianne Mwasesa Mwange 7 42 85 49 % 18/12
9. Brasilien Ana Paula Rodrigues 9 39 75 52 % 4/5
Polen Alina Wojtas 9 39 75 52 % 17/12

Bedste målmænd[redigér | redigér wikikode]

Statistikken omfatter kun målmænd, der modtog mindst 20 % af sit holds modtagne skud.

Plac. Spiller Kampe Redninger Skud Redningspct.
1. Tjekkiet Lucie Satrapova 3 34 59 58 %
2. Norge Silje Solberg 7 49 101 49 %
3. Serbien Jovana Risovic 9 49 108 45 %
4. Frankrig Amandine Leynaud 7 57 128 45 %
5. Serbien Katarina Tomasevic 9 99 237 42 %
6. Brasilien Barbara Arenhart 9 81 195 42 %
7. Montenegro Marina Vukcevic 6 47 114 41 %
8. Tunesien Fadia Omrani 7 37 90 41 %
9. Norge Katrine Lunde 7 60 147 41 %
10. Rumænien Claudia Ungureanu 6 39 100 39 %

All-Star holdet[redigér | redigér wikikode]

Placering Spiller
Målvogter Brasilien Barbara Arenhart (BRA)
Højre fløj Sydkorea Woo Sun-Hee (KOR)
Højre back Tyskland Susann Müller (GER)
Playmaker Ungarn Anita Görbicz (HUN)
Venstre back Serbien Sanja Damnjanovic (SRB)
Venstre fløj Danmark Maria Fisker (DEN)
Stregspiller Serbien Dragana Cvijic (SRB)
Mest værdifulde spiller Brasilien Eduarda Amorim (BRA)

Kvalifikation[redigér | redigér wikikode]

Ved kvalifikationen skulle der findes de 22 hold, der foruden værtsnationen Serbien og de forsvarende verdensmestre fra Norge skulle deltage i slutrunden. Dette foregik separat i hvert af de kontinentale forbund.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ EHF (2. oktober 2010) (på engelsk). Both championships 2013 in Europe. Hentet 1. januar 2013. 
  2. ^ IHF - Sensations and world records, samba and three proud medalists (22. december 2013) (Engelsk)
  3. ^ Spain and Serbia to stage 2013 World Championships, by International Handball Federation, 2. oktober 2010 (Engelsk)
  4. ^ IHF News - Danish dynamite: Four coaches from one country in the quarter-finals (17. december 2013) (Engelsk)
  5. ^ Efter 2 × forlænget spilletid, dvs. 2 gange 2 × 5 minutter. Stillingen efter ordinær spilletid var 26-26. Stillingen efter 1 × forlænget spilletid (2 × 5 minutter) var 29-29.
  6. ^ IHF News - Preview on the semi-final Brazil vs. Denmark (19. december 2013) (Engelsk)
  7. ^ IHF News - Surprise, surprise – preview on the semi-final Serbia vs. Poland (19. december 2013) (Engelsk)
  8. ^ Paraguay vandt straffekastkonkurrencen med 5-3 og gik dermed videre til kampen om 21.-pladsen. Der blev ikke spillet forlænget spilletid.
  9. ^ IHF - World Championship Serbia 2013 - Statistics (Engelsk)