Løbet blev vundet af Mercedes-køreren Lewis Hamilton, som også startede fra pole position, førte løbet fra start til mål og havde løbets hurtigste omgang. Andenpladsen blev taget af hans teamkollega Valtteri Bottas, mens FerrarisKimi Räikkönen tog tredjepladsen. Løbet blev dramatisk mod slutningen da begge Ferrari-kørere fik problemer med dækkene. Med tre omgange igen løsnede gummisporet fra Räikkönens venstre forhjul sig, og han måtte i pit for hjulskift og faldt fra anden- til fjerdepladsen. Fra tredjeplads og med to omgange igen punkterede hans teamkollega Sebastian Vettels venstre forhjul. Han formåede at komme tilbage til pit for nye hjul, men faldt tilbage til syvendepladsen. Som følge af sejren og Vettels problemer halede Hamilton ind på Vettels føring i kørermesterskabet fra 20 til ét point.[1]
1: - Valtteri Bottas fik en gridstraf på fem placeringer for ikke-planlagt udskiftning af gearkasse.[4]
2: - Fernando Alonso fik en gridstraf på tredive placeringer for at have skiftet diverse motorelementer.[4]
3: - Daniel Ricciardo fik en gridstraf på fem placeringer for ikke-planlagt udskiftning af gearkasse, og en gridstraf på ti placeringer for at have skiftet diverse motorelementer.[4]
4: - Jolyon Palmer fik en hydraulikfejl på første opvarmningsomgang og kom ikke til startgriden.[1]