Studentersamfundet (Aalborg Universitet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Studentersamfundet
Generelle informationer
Type Studenterorganisation
Interesse Fremmelse af studielivet på AAU
Hjemsted Aalborg, Esbjerg, Danmark
Grundlagt 1991
Formand Peter Fisker
Medlemmer 10000
Medlem af Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
Eksterne henvisninger
http://studentersamfundet.aau.dk/
CVR-nummer 15017201

Studentersamfundet er en studenterorganisation ved Aalborg Universitet, der repræsenterer alle studerende[1]. Studentersamfundet blev stiftet i 1991 ved en sammenlægning af Studenterrådet (SR) og Moderate Studenter (MS). Siden da har Studentersamfundet været paraplyorganisation for en masse mere eller mindre selvstændige grupper ved Aalborg Universitet.[kilde mangler]

Studentersamfundets grundlæggende formål er, at sikre og forbedre det eksisterende studiemiljø på Aalborg Universitet. Derudover forholder Studentersamfundet sig til uddannelseskvaliteten, de fysiske rammer på universitetet samt vejledningen af de studerende. Studentersamfundet forkortes ofte "S'et".[kilde mangler]

Der har gennem tiden været rejst kritik af Studentersamfundet for, at være for smalt repræsenteret, og for at organisationen er for lukket. Der har desuden været rejst spørgsmål om, hvorvidt organisationens økonomiske midler forvaltes på bedste vis.

Studentersamfundets aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Man kan groft sagt dele Studentersamfundets aktiviteter op i tre områder:

  • Det politiske område, hvor Studentersamfundet arbejder på mere og bedre indflydelse på studierne på Aalborg Universitet.
  • Det sociale område, hvor Studentersamfundet arbejder for det bedste studiemiljø for de studerende på Aalborg Universitet.
  • Det sidste område er den service, Studentersamfundet yder dets medlemmer og studerende generelt.

Det sociale område af Studentersamfundet er vel nok det mest vidtfavnende. Her er mange grupper, der har det til fælles, at de laver arrangementer for de studerende på Aalborg Universitet. [1]

Medier under Studentersamfundet[redigér | redigér wikikode]

  • Agenda – De studerendes blad på Aalborg Universitet.
  • Rushåndbogen – Bogen der fortæller alle de nye studerende alt, hvad de bør vide i forbindelse med studiestart på Aalborg Universitet. [2]

Unifester og sociale arrangmenter under Studentersamfundet[redigér | redigér wikikode]

  • Studiestartsfest – En fest for de nye studerende på Aalborg Universitet i Gigantium.
  • Grilldag – En fest for de studerende på Aalborg Universitet tilknyttet DE-klubben.
  • Boatrace – Er en social begivenhed for de studerende på Aalborg Universitet hvor de studerende har et kapløb på unisøen på campus med egne byggede både.
  • Beerpong Turnering – En social begivenhed hvor de studerende tilknyttet universitetet spiller Beerpong turnering med mulighed for at vinde præmier. Der afholdes tunering på tværs af barerne, to gange årligt.
  • AAULAN – En social begivenhed hvor de studerende på Aalborg Universitet hygger sig med hinanden over diverse computerspil.
  • Tour de fredagsbar - Er en social begivenhed hvor de studerende bliver kørt rundt til de forskellige studiebarer i Aalborg under Studentersamfundet.

Sport & fritids tilbud under Studentersamfundet[redigér | redigér wikikode]

  • UniRUN – En social begivenhed på Aalborg Universitet hvor der løbes enten 5 eller 10 km med mulighed for at vinde præmier.
  • Unifitness – Er et fitness tilbud til de studerende på Aalborg Universitet.
  • Skitur – Er et tilbud til de studerende på Aalborg Universitet om en skitur til et godt skisportssted i Europa. [3]

Teknik under Studentersamfundet[redigér | redigér wikikode]

  • EDBdrift – Denne gruppe er ansvarlig for driften af Studentersamfundets interne edb-system, samt hjemmesiden.
  • Lyd & Lys-gruppen – Denne gruppe er ansvarlig for driften af Studentersamfundets lys og lyd udstyr og udlejning af dette til universitets relaterede fester. [4]

Caféerne[1][redigér | redigér wikikode]

  • Aalbar - Fredagsbar for de studerende på Kommunikation og digitale medier: Interaktive Digitale Medier (tidligere: Humanistisk Informatik), Art & Technology, Medialogi og Arkitektur og Design. Aalbar er efterfølgeren til den tidligere fredagsbar KABLAH!. Aalbar er placeret på Aalborg Universitets City Campus i Aalborg midtby i Create bygningen på Rendsburggade 14.
  • Bajers Bar - Fredagsbar for de studerende på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bajers Bar har lokaler på Fredrik Bajers Vej.
  • Barbaren - Tværfaglig fredagsbar på Fibigerstræde på Aalborg Universitets campus i Aalborg Øst. Barbaren blev skabt i 2014 ved en sammenlægning af de tidligere fredagsbarer O'Sohn Baren og Wunderbar.
  • BasisBaren – Fredagsbar for de basisstuderende på henholdvis: Det Samfundsvidenskablige Fakultet, Teknisk-Naturvidenskabelig Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. BasisBaren har lokaler i kantinen på Strandvejen.
  • DE-klubben – En social klub og den eneste torsdagsbar under Studentersamfundet. DE-Klubben er en torsdagsbar for de studerende og ansatte med tilknytning til Fredrik Bajers Vej.
  • Mærkbar – Fredagsbar for alle de humaniorastuderende på Aalborg Universitet. MærkeBar holder til på Kroghstræde 3.
  • Note 1: KABLAH! var tidligere fredagsbar for de studerende på bacheloruddannelsen i Humanistisk Informatik (Nu: Kommunikation og Digitale Medier) samt kandidatuddannelserne i Informationsvidenskab, Kommunikation og Interaktive Digitale Medier, da de havde lokaler på Friis på Nyhavnsgade 14.
  • Note 2: O'Sohn Baren var den tidligere fredagsbar for de ingeniørstuderende på Aalborg Universitet. O'Sohn Baren var placeret på Sohngårdsholmsvej. Wunderbar var en tidligere tværfaglig fredagsbar på Fibigerstræde på Aalborg Universitets campus i Aalborg Øst. [5][6]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Studentersamufundets egen hjemmeside