Sukhoj Su-12

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Sukhoj Su-12
Sukhoi Su-12 3-view.svg
Beskrivelse
Type Rekognosceringsfly
Besætning 4
Jomfruflyvning 26. august 1947
I aktiv tjeneste Ikke indsat i tjeneste
Udgaver Prototype
Fabrikant Sukhoj (design)
Brugere Sovjetunionens flyvevåben
Dimensioner
Længde 11,92 m
Spændvidde 21,57 m
Højde 5,54 meter
Vingeareal 52,0 m2 m²
Tomvægt 6.970 kg
Maksimal startvægt 8.839 kg
Motor 2 x Shvetsov ASh-82FN stjernemotor
Motorydelse 1.380 kW (1.850 hk)
Tophastighed 530 km/t
Ydeevne
Rækkevidde 1.140 km
Tophøjde 11.000 meter
Stigeevne 7,5 min til 5.000 m
Bevæbning
Skyts 4 × 20 mm Berezin B-20 maskinkannon — En fikseret fremadskydende, to i øvre tårn, 1 i haletårn
Bomber Op til 800 kg bomber

Sukhoj Su-12 (Projekt RK) var en prototype til et sovjetisk rekognosceringsfly udviklet under 2. verdenskrig.[1] Flyet var designet af Pavel Sukhoj, men blev aldrig sat i produktion.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Under 2. verdenskrig havde Luftwaffe stor succes med på Østfronten med rekognosceringsflyet Focke-Wulf Fw 189. Enkelte eksemplarer af Fw 189 faldt i Sovjetunionens hænder, og flyene blev grundigt undersøgt og analyseret på Sovjetunionens forskningsinstitut for kampfly (NII VVS). Konstruktionen af det tyske fly med dobbeltskrog og besætningen placeret i en gondol med store glaspartier gav et glimrende udsyn for observatører.

I november 1943 designede Sukhoj OKB en sovjetisk variant baseret på den tyske Fw 189.[2] Det første design havde plads til tre besætningsmedlemmer og var drevet af to Shvetsov M-62 stjernemotorer. Projektet blev dog i første omgang nægtet finansiering, men efter støtte fra den sovjetiske chefmarskal for artilleriet N.N. Voronov, fik projektet opbakning.[2] Som følge af de forøgede krav til flyets specifikationer, fik flyet plads til fire besætningsmedlemmer og motorerne blev ændret til den mere kraftfulde Shvetsov ASh-82 med 2.200 hk.

Prototypen til Su-12 fløj første gang den 26. august 1947. Test var planlagt frem til den 30. oktober. Der var problemer med motorerne, der blev udskiftet til ASh-82FN-motorer med 1.850 hk. Den nye motor var mere driftssikker, men mindre kraftfuld, hvorfor Su-12 ikke kunne opfylde kravene til tophastighed og flyvehøjde.[2] I september 1949 gennemførte flyet de endelige tests, og flyet blev herefter godkendt til produktion. På grund af manglende produktionskapacitet i USSR blev det i oktober 1949 foreslået af bygge flyene i Tjekkoslovakiet. Produktionen blev dog aldrig igangsat, tilsyneladende på grund af manglende evne til at opfylde specifikationerne.[2] Senere forsøg fra Sukhoj på at opnåde støtte til flyet blev afvist.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Antonov,Vladimir & Gordon, Yefim & others. OKB Sukhoi”. Leicester. Midland. 1996. ISBN 1-85780-012-5

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Shavrov V.B. (1994). Istoriia konstruktskii samoletov v SSSR, 1938-1950 gg. (3 izd.). Mashinostroenie. ISBN 5217004770. 
  2. ^ a b c d "Sukhoi Su-12". Sukhoi Company Museum. Hentet 2007-01-14. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  • "Sukhoi Su-12". Sukhoi Company Museum. Hentet 2011-07-12.