Supervision

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Supervision er en faglig lærings- og udviklingsmetode der skal understøtte faglig udvikling og øge kvaliteten i den praktiske professionsudøvelse. Supervision som metode bruges som faglig udviklingsmetode blandt psykologer og psykoterapeuter[1] samt andre professioner, der arbejder med mennesker, f.eks. socialrådgivere[2], pædagoger[3], sygeplejersker[4], læger[5] osv.

Definition[redigér | rediger kildetekst]

Ordet ‘supervision’ betyder at “se over” og handler om at føre tilsyn eller opsyn. Supervision udøves af en supervisor, som har særlig erfaring med det faglige område eller med supervisionsmetode.

Modtagerne af supervision kaldes supervisander. Supervision kan gives til enkeltpersoner eller til mindre grupper. Supervisionen foregår i en tidsmæssigt afgrænset rammet. Supervision har særligt fokus på de mennesker, der skal have gavn af professionens faglige arbejde.

Områder[redigér | rediger kildetekst]

Psykoterapi og klinisk supervision[redigér | rediger kildetekst]

Inden for psykoterapi og klinisk psykologi er supervision tilsyn på klientarbejde[1]. Supervision er både vigtigt for at sikre den faglige kvalitet og psykoterapeutens eller psykologens velbefindende. Der indgår ofte supervision i uddannelser som psykoterapeut eller i autorisation som psykolog. Der findes flere tilgange til supervision, som for eksempel psykoanalytisk eller eksistentiel supervision.[1]

Pædagogik og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Der bruges sommetider supervision til at sikre den faglige udvikling blandt lærere og pædagoger. Det kan for eksempel foregå som kollegial supervision[3]. Inden for uddannelsessystemet kaldes supervision sommetider vejledning, så den engelske betegnelse academic supervisor for eksempel oversættes til speciale- eller PhD-vejleder.

Organisation og erhvervsliv[redigér | rediger kildetekst]

Inden for organisation og erhvervsliv er supervision lig med tilsyn med medarbejdere[6]. Supervision i organisationer har en vigtig betydning for læring[7]. Den person, der udøver supervisionen, kan have en formel titel som sådan, være uden titel eller være en leder, der tager sig af supervision.[6]

Sundhed[redigér | rediger kildetekst]

Supervision anvendes ofte blandt læger og sygeplejersker i sundhedssektoren[4]. Det er ikke mindst almindeligt, at praktiserende læger gør brug af supervision i deres arbejde[5].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Andersen, Ole Dibbern & Erling Petersen (1995): “Kollegial supervision - en håndbog”. Undervisningsministeriet
  • Antczak, Helle Birkholm (2018): “Videobaseret supervision af socialrådgiveres samtaler med udsatte unge: MinRådgivningsPartner -Testfase”. Professionshøjskolen Metropol
  • Asgar, Jack (2008): “Supervision - The Organizational Role of Supervisors: What Every Supervisor Needs to Know”. Universal-Publishers
  • Dræby, Anders (2022): “Resonans i eksistentiel supervision. Fornemmelsen for harmoni og disharmoni”. Tidsskrift for Psykoterapi, Nr. 1, s. 16-21
  • Glasdam, Stinne (2008): “Forståelser af supervision hos sygeplejersker og læger i en onkologisk klinik -et sociologisk perspektiv”. Socialmedicinsk tidskrift, 85 (4), s. 327-339, 2008
  • Hassing, Jakob (2018): “Supervision – mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling”. I: Kongsgaard, L.T. og Hulvej, M. (red.): Bedre begrundet praksis – velfærdsudvikling efter evidensbølgen. Forlaget Samfundslitteratur.
  • Nielsen, Helena (2007): “Supervision for praktiserende læger i Danmark”. Maanedsskrift for Praktisk Laegegerning, 85, s. 1215-24

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Dræby 2022
  2. ^ Antczak 2018
  3. ^ a b Andersen & Petersen 1995
  4. ^ a b Glasdam 2008
  5. ^ a b Nielsen 2007
  6. ^ a b Asgar 2008
  7. ^ Hassing 2018