Suzanne Brøgger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Suzanne Brøgger (ved åbningen af det nybyggede hovedbibliotek i Helsingør, 2010)

Suzanne Preis Brøgger Zeruneith (født 18. november 1944 i København) er en dansk forfatter. Hun er datter af direktør Ove Preis (1920-69) og Lilian Henius (1921-93).

Suzanne Brøgger har siden 1997 været medlem af Det Danske Akademi.

Brøggers forfatterskab er en afspejling af mentale strømninger i Danmark i de sidste årtier af det 20. århundrede. Ikke desto mindre var det reportager fra Mellemøsten, Vietnam og Sovjetunionen som i 1960'erne var hendes første opgaver som professionel skribent. Den internationale indstilling til verden skyldes formodentlig hendes noget rodløse opvækst. Hendes skolegang ved Bernadotteskolen blev i 1958 afbrudt da hun, som følge af stedfaderen Svend Brøggers udstationering for FNs børnefond UNICEF, rejste til Colombo, Sri Lanka, senere til Bangkok, Thailand. Hun returnerede et par år senere hvor hun, efter studentereksamen 1964 fra Silkeborg Gymnasium, studerede russisk ved Københavns Universitet. Under studierne ernærede hun sig ved jobs som fotomodel og indenfor film og teater.

Gennem artikler til aviser i form af interviews, krigs- og rejse-reportager fik hun kontakt med et forlag, som tilbød at udgive en bog af hende på et passende tidspunkt. Debuten kom i 1973 med Fri os fra kærligheden . Det egentlige gennembrud var hendes Creme Fraiche.

Hendes forfatterskab balancerer på kanten af fiktion og virkelighed og veksler mellem essay og roman. Debutromanen alene er oversat til omkring 20 sprog.

Suzanne Brøggers bøger har altid været omstridt og kritiseret. Det har flere gange, menneskeligt set, kostet hende dyrt at skrive som hun gør. Selv ser hun sig som en storyteller, som beskriver virkeligheden omkring sig.

Hvis det er prisen, er det prisen. Det er i orden at livet koster livet.

For hver bog hun har skrevet, har hun følt sig udstødt af mennesker som stod hende nær. Hedonismen og selvterapien at kunne sige tingene lige ud er markante træk ved hendes forfatterskab. Men frigørelsen af det undertrykte menneske til fordel for kærligheden er også gennemgående elementer.

Brøgger har ofte, trods hendes protest, i offentligheden fået sat fokus på enkeltelementer i hendes udgivelser, især sex. Trods hendes ofte markante holdninger afviser hun at skulle stå filosofisk til regnskab for hver en bog, hun har skrevet, netop fordi hun ønsker friheden og kærligheden til at skrive.

Bibliografi

  • 1973Fri os fra kærligheden
  • 1975Kærlighedens veje & vildveje
  • 1978Creme fraiche
  • 1979En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege
  • 1980Brøg, essays og journalistik fra 1960'erne
  • 1981Tone
  • 1984JA
  • 1986Den pebrede susen
  • 1988Livsformer – essay "Om at kysse hesten"
  • 1988Edvard og Elvira
  • 1990Min verden i en nøddeskal
  • 1991Efter Orgiet
  • 1993Paradisets Mave
  • 1993Transparence
  • 1995Løvespor
  • 1997Jadekatten
  • 1998Et frit og muntert lig
  • 1999Lotusøje
  • 2000Sejd
  • 2001Linda Evangelista Olsen
  • 2006Sølve
  • 2008Sløret
  • 2010Jeg har set den gamle verden forsvinde – hvor er mine ørenringe?
  • 2013Til T

Hædersbevisninger

Blandt de mange litteraturpriser og hæderbevisninger, der er tildelt Suzanne Brøgger kan nævnes:

Suzanne Brøggers papirer

Suzanne Brøggers store samling af personlige papirer befinder sig på Det Kongelige Bibliotek. Det gælder både manuskripter og forarbejder til næsten alle de udgivne bøger. Her findes en meget omfattende udklipssamling med anmeldelser af bøgerne samt debatter, polemikker, interviews og indlæg fra Suzanne Brøgger selv. Her findes op mod 10.000 breve fra forfatterkolleger, læsere, forlag og de mange bekendtskaber og kærester, som Suzanne Brøgger havde (og har) i Danmark og i udlandet, samt i mange tilfælde gennemslag af Suzanne Brøggers egne breve. Sidst, men ikke mindst drejer det sig om mere end 50 dagbøger op til 1985.[1]

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til:

Noter