Bangkok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bangkok
กรุงเทพมหานคร
Bangkoks byflag
Flag of Bangkok.svg
Bangkok montage 2.jpg
Overblik
Land: Thailand Thailand
Guvernør Aswin Kwanmuang
Region: Centrale Thailand
Grundlagt: 1621
Demografi
Indbyggere: 5.696.409 (2015)[1]Rediger på Wikidata
 - Areal: 1.569 km²
 - Befolkningstæthed: 3.631 pr. km²
Metroregion: 15.645.000 (2016)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal: 7.761,5 km²
 - Befolkningstæthed: 2.015,71 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC-7Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 2 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: www.bangkok.go.th
Oversigtskort

Bangkok (Thai: กรุงเทพฯ, กรุงเทพมหานคร, eller Krung Thep, Krung Thep Mahanakhon) er Thailands hovedstad. Byen ligger på østsiden af floden Chao Phraya og har 5.696.409(2015)[1] indbyggere. Bangkok udgør en af Thailands 76 provinser og er en af de hurtigst voksende byer i verden. Hovedstaden med forstæder er med sine 15.645.000 (2016)[2]Rediger på Wikidata indbyggere en af de 25 befolkningsrigeste byer i verden.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit er Bangkoks officielle navn, hvilket er det længste bynavn i verden. Almindeligvis omtales byen dog som Krung Thep.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bangkok blev grundlagt som en lille kinesisk handelsstation i det 1400-tallet i perioden, hvor Ayutthaya længere nordpå var kongerigets hovedstad. Efter Autthayas fald og efterfølgende totale ødelæggelse i 1767 af hærstyrker fra Burma, anlagde den første konge i Chakri-dynastiet, Rama I, en ny hovedstad længere sydpå i en sumpet bugtning af Chao Phraya floden, over for handelsstationen Bangkok. Byen blev anlagt med kanaler til afvanding af sumpen og er senere omtalt som Østens Venedig. Den ny by med navnet ”Englenes By”, Krung Thep, blev rigets hovedstad i 1782. I 1800-tallet blev den centret for landets modernisering efter vestlig indflydelse under kongerne Rama IV (Mongkut) og Rama V (Chulalongkorn).

Befolkningsudvikling[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggertal
25. april 1960 2.136.435
1. april 1970 3.077.361
1. april 1980 4.697.071
1. april 1990 5.882.411
1. april 2000 6.320.174
1. september 2010 8.249.117

Klima[redigér | redigér wikikode]

Bangkok har et tropisk klima og har ry for at være byen med verdens højeste gennemsnitstemperatur.

Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Gennemsnitlig
høj temperatur °C
31 32 33 34 33 32 32 32 31 31 31 30
Gennemsnitlig
lav temperatur °C
21 23 25 26 26 26 25 25 25 25 23 21
Nedbør i centimeter
1 2 3 7 19 15 15 18 32 23 5 1

Kilde: Weatherbase

Afvanding, kanaler og oversvømmelser[redigér | redigér wikikode]

En gade i det nordlige Bangkok er under regntiden forvandlet til et stort svømmebassin (2011).

Sommertid er Thailands regntid, hvor Bangkok og andre byer kan opleve kraftige monsun-storme. I de senere år har skybrud produceret mere nedbør, end de overbebyrdede dræningssystemer og kanaler kan afvande, hvilket ofte medfører oversvømmelse i flere byens gader. Det gør ikke forholdene bedre, at byen synker med en hastighed på mere end en centimeter om året og derved kan risikere, at være under havets overflade inden år 2030. For at begrænse fremtidige oversvømmelser har byen og lokale organisationer indledt flere projekter, herunder en omfattende vandforvaltningsplan, ligesom større grønne parkområder omlægges med reservoir, der kan holde på regnvandet.[3]

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Et af Bangkoks knudepunkter, hvor de eleverede motorveje til Don Mueng Lufthavn og Suvarnabhumi lufthavn mødes. Jernbanelinjen til højre er Express-højbanen til Suvarnabhumi lufthavnen (2015).

Thailands net af jernbaner, kanaler og veje udgår fra Bangkok.

Vejnet[redigér | redigér wikikode]

Hovedvejsnettet er et af de bedste i Sydøstasien, og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Trafiksituationen betegnes som kaotisk med mange dødsulykker. Statistisk er trafikken i Thailand den farligste i verden målt på antal årlige trafikdrab pr. 100.000 indbyggere.[4]

I 2018 anvendte 65 % af byens pendlere private køretøjer, mens kun 35 %, svarende til 2,7 millioner passagerer, benyttede offentlige transportmidler som busser, tog, metro og vandbusser samt taxi og andre muligheder som fx tuk-tuk. I myldretiden er gennemsnitshastigheden blot 15-20 kilometer i timen. Hver dag kører ekstra 1.000 nyregistrerede køretøjer ud på vejene i Bangkok.[5] En del af de eleverede motorvejer er betalingsveje, drevet af selskabet MRT.

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Fire jernbanelinjer udgår fra Bangkoks hovedbanegård, Hua Lamphong, henholdsvis med nord, nordøst, øst og syd. Sporvidden er såkaldt metre gauge (meterspor), hvor sporbredden er 1.000 millimeter – til sammenligning er den danske sporvidde normalspor på 1.435 millimeter. Den første strækning fra Bangkok til Nakhon Ratchasima åbnede i 1890. Jernbanerne, State Railway of Thailand, drives af Staten.[6] Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger.

Seks højhastigheds-strækninger er under bygning eller er planlagt, to i samarbejde med Japan fra Bangkok til Chiang Mai og til Phitsanulok, samt to i samarbejde med Kina til Nakhon Ratchasima og derefter videre via Udon Thani til Vientiane i Laos, hvorfra der påtænkes forbindelse til Kina og Europa. Airport link blev i marts 2018 godkendt til udvidelse med højhastighedstog mellem Bangkoks to internationale lufthavne, Don Mueang og Suwarnabhumi, og videre til U-Tapao-lufthavnen syd for Pattaya i Rayong. Rejsetiden for sidstnævnte strækning forventes at blive 45 minutter. Den resterende planlagte strækninger til Hua Hin er et privat projekt i en tidlig planlægningsfase. På den 650 kilometer lange strækning til Chiang Mai vil toget angiveligt af omkostningshensyn maksimal kunne køre med en fart af 200 kilometer i timen, i stedet for oprindeligt påtænkte 300 kilometer i timen.[7][8][9][10]

I forbindelse med de ny højhastighedsbaner bygges i Bangkok en ny hovedbanegård, Bang Sue Central Station, der bliver Sydøstasiens største. Banegården er planlagt at skulle åbne i 2020. Den vil erstatte Hua Lamphong-hovedbanegården, som blev taget i brug i 1916.[11]

Kanaler og vandveje[redigér | redigér wikikode]

Både kanalerne gennem byen og floden Chao Phraya spiller fortsat en vis rolle for transporten, med adskillige vandbuslinjer og flodpramme til godstransport.

Offentlig transport[redigér | redigér wikikode]

Ud over et udstrakt net af buslinjer betjenes Bangkok af et ekspanderende bybanenet på 109 kilometer af højbanetog (fra 1999), det såkaldte Skytrain, og Metro undergrundsbane (siden 2004). Begge baner er under kraftig udbygning med fem nye linjer, der er planlagt til at være færdige mellem 2020 og 2022.[5] Skytrain drives af selskabet BTS (Bangkok Mass Transit System Public Company Limited) og metrolinjerne af MRT (Bangkok Expressway and Metro Public Company Limited). Desuden findes et ekprestog til Suvarnabhumi lufthavnen, Airport Rail Link, drevet at statens jernbaner (State Railway of Thailand). Alle bybanerne har såkaldt normalspor (1.435 millimeter).

Eksisterende linjer:

  • Sukhumvit Line, Skytrain (1999, senest udbygget 2017)
  • Silom Line, Skytrain (1999, senest udbygget 2013)
  • Blue Line, Metro (2004, senest udbygget 2017)
  • Airport Rail Link, lufthavnslink (2010)
  • Purple Line, Metro (2016)

De nye linjer:[5]

  • Gren Line (North), 18 kilometer fra Morchit til Kukot (2020).
  • Pink Line, 34 kilometer Metro fra Tiwanont til Nam-Indra-Roads (2020).
  • Yellow Line, 30 kilometer MRT monorail (oprindelig planlagt som Metro) fra Lad Prao, Rachadapisek og Sri Nakrin roads (2020).
  • Orange Line, 21 kilometer Metro fra Minburi, Ramkamhaeng og Praram 9 roads (2022).
  • Red Line, fra Bang Sue til Rangsit (2022).
En typisk Bangkok tuk-tuk "taxi" (2006).

Der er flere end 80.000 taxier registreret i Bangkok. Desuden findes der cirka 50.000 motorcykeltaxi og omkring 8.000 tuk-tuk, trehjulede motorcykler, også kaldt auto rickshaw.

Lufthavne[redigér | redigér wikikode]

Bangkok har to lufthavne, begge internationale, henholdsvis den oprindelige Don Muaeng (DMK), fra 1914, der i dagprimært betjener lavprisflyselskaber og charterfly, og den nyere Suvarnabhumi (BKK), der åbnede i 2006.

Gadehunde[redigér | redigér wikikode]

Bangkok havde i 2018 anslået omkring 640.000 gadehunde (ofte kaldt soi dogs, hvor "soi" betyder gade på thai). Organisationen Soi Dog Foundation (SDF), steriliserer og vaccinerer gadehunde – og katte – mod seks almindeligt forekommende sygdomme, inklusive hundegalskab (rabies), der har været udbredt i visse områder af Thailand. SDF har fokus rettet mod Bangkok, efter succesfuld indsats andre steder, blandt andet Phuket, hvor bestanden af gadehunde faldt fra omkring 80.000 i 2003 til cirka 6.500 i 2018. Alle steriliserede og vaccinerede dyr får et SDF-nummer tatoveret i øret, som dokumentation for, at de er sikre.[12] Thailands regering har som mål at udrydde rabies i løbet af 2019 med en landsomfattende kampagne, hvor såvel hunde som katte registreres og tilbydes gratis vaccination. Målet er at nå 80 % af nationens samlede bestand.[13]

Kultur og oplevelser[redigér | redigér wikikode]

Parker[redigér | redigér wikikode]

Nær det kongelige Dusit Palads, ved Ananta Samakhom tronsalen, blev Bangkoks zoologiske have, Dusit Zoo, anlagt i 1938. I 2018 blev det besluttet at lukke dyreparken og midlertidigt flytte dyrene til nationens andre zoologiske haver, indtil en ny dyrepark er færdigbygget. Den er planlagt til at åbne i Pathum Thanis, i Thanya Buri-distriktet, i det nordlige Bangkok, hvor kong Vajiralongkorn har doneret et område på 48 hektar, det er tre gange så stort som i den nu lukkede Dusit Zoo-park.[14]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Turistgaden Khao San Road, hvor hovedparten af gæsterne er europæiske backpackere. (2007)

Bangkok blev besøgt af omkring 20 millioner rejsende med mindst én overnatning i 2017, hvilket, for tredje år i træk, placerede byen på førstepladsen for besøgende, foran tidligere nummer 1, London, med 19,8 millioner besøgende på andenpladsen, og Paris med 17,4 millioner som nummer tre ifølge Mastercard Global Destination Cities Index 2018, der ranglister 162 turistbyer i hele verden. Gennemsnitsophold var på 4,7 nat, med et dagsforbrug på 173 USD. Omsætningen udgjorde 16,36 milliarder USD (cirka 100 milliarder DKK), hvilket rækker som nummer fem målt efter besøgsomsætning. Førstepladsen indtages af Dubai med 29,7 milliarder USD (cirka 175 milliarder DKK).[15][16][17] Euromonitor International har i 2017 Bangkok på andenpladsen med 21,2 millioner besøg, efter Hong Kong med 26,6 millioner besøgende, mens London 19,2 millioner indtagerl en tredjeplads. Til sammenligning indtog København en 65. plads.[18][19][20]

Et af de gennem omtale, film og romaner, bedst kendte turistområder i Bangkok er Khao San Road, beliggende i den gamle bydel nær Grand Palace. Her udgør europæiske rygsæksrejsende omkring 70 % af gæsterne, resten kommer hovedsageligt fra Asien.[21]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: stat.dopa.go.th.
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.demographia.com.
  3. ^ (engelsk) Leanna Garfield (1. august 2018). Bangkok is sinking, so it built a park that holds a million gallons of rainwater to help prevent flooding. The News-Times. Hentet 2. august 2018.
  4. ^ (engelsk) Dashboard cameras proposed as Thailand claims worst traffic fatality ranking. The Nation (Thailand). 12. deceember 2017. Hentet 12. december 2017.
  5. ^ a b c (engelsk) NOPHAKHUN LIMSAMARNPHUN (18. august 2018). Bangkok traffic nightmare: Motorists face more congestion and frustration. The Nation (Thailand). Hentet 18. august 2018.
  6. ^ (engelsk) Railway of Thailand History. Hentet 26. marts 2017.
  7. ^ (engelsk) Govt going ahead with high-speed railway plan. The Nation (Thailand). 25. marts 2017. Hentet 26. marts 2017.
  8. ^ (engelsk) Thailand looks at slower bullet train to cut costs. Nikkei Asia Review. 18. januar 2018. Hentet 19. januar 2018.
  9. ^ (engelsk) Thailand approves $7.2 billion high-speed rail project to link airports. Reuters. 27. marts 2018. Hentet 28. marts 2018.
  10. ^ (thai) ครม. เคาะสร้างรถไฟความเร็วสูงเชื่อม 3 สนามบิน จากอู่ตะเภา - กทม. ใช้เวลาไม่เกิน 45 นาที. Sanook!. 27. marts 2018. Hentet 28. marts 2018.
  11. ^ (engelsk) Largest train station in Southeast Asia to open in Bangkok. ThaiVisa News. 2. juni 2018. Hentet 2. juni 2018.
  12. ^ (english) "Soi Dog project marks 250,000th sterilisation". The Nation (Thailand). 25. oktober 2018. Hentet 27. oktober 2018. 
  13. ^ (engelsk) National News Bureau of Thailand (29. oktober 2018). "Govt poised to wipe out rabies by 2019". Thaivisa The Nation. Hentet 29. oktober 2018. 
  14. ^ (engelsk) Kornrawee Panyasuppakun (25. august 2018). "Mighty exodus begins at Dusit Zoo". The Nation (Thailand). Hentet 26. august 2018. 
  15. ^ (engelsk) "Big Cities, Big Business: Bangkok, London and Paris Lead the Way in Mastercard’s 2018 Global Destination Cities Index". Mastercard Press Releases. 25. september 2018. Hentet 28. september 2018. 
  16. ^ (engelsk) "Bangkok top destination in the world last year: Mastercard’s Index". Thai PBS. 27. september 2018. Hentet 28. september 2018. 
  17. ^ Cille Hviid (9. oktober 2018). "Her er verdens mest besøgte by". BT. Hentet 9. oktober 2018. 
  18. ^ "Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer". Ekstra Bladet. 8. november 2017. Hentet 10. november 2017. 
  19. ^ (engelsk) "The top tourist destinations in 2017". CNN Travel. 8. november 2017. Hentet 10. november 2017. 
  20. ^ (engelsk) "Top 100 City Destinations Ranking, WTM London 2017 Edition". Euromonitor International. 6. november 2017. Hentet 10. november 2017. 
  21. ^ (engelsk) "Thais reclaim Khao San Road". The Nation (Thailand). 25. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]