Bangkok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Bangkok
กรุงเทพมหานคร
Bangkoks byflag
Flag of Bangkok.svg
Bangkok montage 2.jpg
Overblik
Land: Thailand Thailand
Guvernør Aswin Kwanmuang
Region: Centrale Thailand
Grundlagt: 1621
Demografi
Indbyggere: 5.696.409 (2015)[1]Rediger på Wikidata
 - Areal: 1.569 km²
 - Befolkningstæthed: 3.631 pr. km²
Metroregion: 15.645.000 (2016)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal: 7.761,5 km²
 - Befolkningstæthed: 2.015,71 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC-7Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 2 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: www.bangkok.go.th
Oversigtskort

Bangkok (Thai: กรุงเทพฯ, กรุงเทพมหานคร, eller Krung Thep, Krung Thep Mahanakhon) er Thailands hovedstad. Byen der ligger på østsiden af floden Chao Phraya og har 5.696.409(2015)[1] indbyggere. Bangkok er en af de hurtigst voksende byer i verden og metroområdet er med 15.645.000 (2016)[2]Rediger på Wikidata indbyggere en af de 25 befolkningsrigeste byer i verden. Bangkok er en af Thailands 76 provinser.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit er Bangkoks officielle navn, hvilket er det længste bynavn i verden. Almindeligvis omtales byen dog som Krung Thep.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bangkok blev grundlagt som en lille kinesisk handelsstation i det 15. århundrede i perioden hvor Ayutthaya længere nordpå var kongerigets hovedstad. Efter Autthayas fald og efterfølgende totale ødelæggelse i 1767 af hærstyrker fra Burma, anlagde den første konge i Chakri-dynastiet, Rama I, en ny hovedstad længere sydpå i en sumpet bugtning af Chao Phraya floden, overfor handelsstationen Bangkok. Byen blev anlagt med mange kanaler til afvanding af sumpen, og er senere omtalt som Østens Venedig. Den ny by fik navnet ”Englenes By”, Krung Thep, og den blev rigets hovedstad i 1782. I det 19. århundrede blev den centret for landets modernisering efter vestlig indflydelse under kongerne Rama IV (Mongkut) og Rama V (Chulalongkorn).

Befolkningsudvikling[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggertal
25. april 1960 2.136.435
1. april 1970 3.077.361
1. april 1980 4.697.071
1. april 1990 5.882.411
1. april 2000 6.320.174
1. september 2010 8.249.117

Klima[redigér | redigér wikikode]

Bangkok, Krung Thep, har et tropisk klima og har ry for at være byen med verdens højeste gennemsnitstemperatur.

Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Gennemsnitlig
høj temperatur °C
31 32 33 34 33 32 32 32 31 31 31 30
Gennemsnitlig
lav temperatur °C
21 23 25 26 26 26 25 25 25 25 23 21
Nedbør i centimeter
1 2 3 7 19 15 15 18 32 23 5 1

Kilde: Weatherbase

Afvanding, kanaler og oversvømmelser[redigér | redigér wikikode]

En gade i det nordlige Bangkok er under regntiden blevet til et stort svømmebassin (2011).

Sommertid er Thailands regntid, hvor Bangkok og andre byer kan opleve kraftige monsunstorme. I de senere år har skybrud produceret mere nedbør, end de ovrebebyrdede dræningssystemer og kanaler kan afvande, hvilket ofte medfører oversvømmelse i flere af byens gader. Det gør ikke forholdene bedre, at byen synker med en hastighed på mere end en centimeter om året og derved kan risikere, at være under havets overflade inden år 2030. For at begrænse fremtidige oversvømmelse har byen og lokale organisationer indledt flere projekter, herunder en omfattende vandforvaltningsplan, samt at indrette større grønne parkområder med reservoir til at holde på regnvandet.[3]

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Et af Bangkoks hovedvejs knudepunkter hvor de eleverede motorveje til Don Mueng Lufthavn og Suvarnabhumi lufthavn mødes. Jernbanelinjen til højre er Express-højbanen til Suvarnabhumi lufthavnen (2015).

Thailands net af jernbaner, kanaler og veje udgår fra Bangkok.

Vejnet[redigér | redigér wikikode]

Hovedvejsnettet er et af de bedste i Sydøstasien, og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Trafiksituationen betegnes som kaotisk og der er mange fatale ulykker. Statistisk ligger Thailand på en 1. plads i antal årlige trafikdrab pr. 100.000 indbyggere.[4]

I 2018 anvendte 65% af byens pendlere private køretøjer, mens kun 35%, 2,65 millioner passagerer, benyttede offentlige transportmidler som busser, diverse tog, og vandbusser, samt taxi og andre muligheder (fx tuk-tuk). Gennemsnitshastigheden er kun 15-20 km/t i myldretiden. Statistisk tilkommer der 1.000 nyregistrerede køretøjer om dagen i Bangkok.[5] En del af de eleverede motorvejer er betalingsveje, drevet af selskabet MRT.

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Fire jernbanelinjer udgår fra Bangkoks hovedbanegård, Hua Lamphong, henholdsvis med nord, nordøst, øst og syd. Sporvidden er såkaldt metre gauge (meterspor), hvor sporbredden er 1000 mm – til sammenligning er den danske sporvidde normalspor på 1435 mm. Den første strækning fra Bangkok til Nakhon Ratchasima åbnede i 1890. Jernbanerne, State Railway of Thailand, drives af Staten.[6] Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger.

Seks højhastigheds-strækninger er under bygning eller planlægning, to i samarbejde med Japan fra Bangkok til Chiang Mai og til Phitsanulok, samt to i samarbejde med Kina til Nakhon Ratchasima og derefter videre via Udon Thani til Vientiane i Laos, hvorfra der påtænkes forbindelse til Kina og Europa. Airport link blev i marts 2018 godkendt til udvidelse med højhastigheds tog mellem Bangkoks to internationale lufthavne, Don Mueang og Suwarnabhumi, og videre til U-Tapao lufthavnen syd for Pattaya i Rayong, rejsetiden for sidstnævnte strækning forventes at blive 45 minutter. Den resterende planlagte strækninger til Hua Hin er et privat projekt i en tidlig planlægningsfase. Den 650 km lange strækning til Chiang Mai bliver angiveligt af omkostningshensyn reduceret til 200 km/t, i stedet for oprindeligt påtænkte 300 km/t.[7][8][9][10]

I forbindelse med de ny højhastighedsbaner bygges i Bangkok en ny hovedbanegård, Bang Sue Central Station, der bliver Sydøstasiens største. Banegården er planlagt til åbning i 2020 og vil erstatte Hua Lamphong hovedbanegården, der har været i brug siden 1916.[11]

Kanaler og vandveje[redigér | redigér wikikode]

Både kanalerne gennem byen og floden Chao Phraya, spiller stadig en vis rolle for transporten, med adskillige vandbuslinjer og flodpramme til godstransport.

Offentlig transport[redigér | redigér wikikode]

Ud over et udstrakt net af buslinjer, betjenes Bangkok af et ekspanderende bybanenet på 109 km af først højbanetog fra 1999, det såkaldte Skytrain, og den nogle år senere, i 2004 tilkomne Metro undergrundsbane. Begge baner er under kraftig udbygning med fem nye linjer, der vil blive færdige mellem 2020 og 2022.[5] Skytrain drives af selskabet BTS (Bangkok Mass Transit System Public Company Limited) og metrolinjerne af MRT (Bangkok Expressway and Metro Public Company Limited). Desuden findes et ekpresstog til Suvarnabhumi lufthavnen, Airport Rail Link, drevet at statens jernbaner (State Railway of Thailand). Alle bybanerne har såkaldt normalspor (1435 mm).

Eksisterende linjer:

  • Sukhumvit Line, Skytrain (1999, senest udbygget 2017)
  • Silom Line, Skytrain (1999, senest udbygget 2013)
  • Blue Line, Metro (2004, senest udbygget 2017)
  • Airport Rail Link, lufthavnslink (2010)
  • Purple Line, Metro (2016)

De nye linjer:[5]

  • Gren Line (North), 18 km fra Morchit til Kukot (2020)
  • Pink Line, 34 km Metro fra Tiwanont til Nam-Indra-Roads (2020)
  • Yellow Line, 30 km MRT monorail (oprindelig planlagt som Metro) fra Lad Prao, Rachadapisek og Sri Nakrin roads (2020)
  • Orange Line, 21 km Metro fra Minburi, Ramkamhaeng og Praram 9 roads (2022)
  • Red Line, fra Bang Sue til Rangsit (2022)

Lufthavne[redigér | redigér wikikode]

Bangkok har to lufthavne, begge internationale, henholdsvis den oprindelige Don Muaeng (DMK), fra 1914, der i dagprimært betjener lavprisflyselskaber og charterfly, og den nyere Suvarnabhumi (BKK), der åbnede i 2006.

Kultur og oplevelser[redigér | redigér wikikode]

Parker[redigér | redigér wikikode]

Nær det kongelige Dusit Palads, ved Ananta Samakhom tronsalen, blev Bangkoks zoologiske have, Dusit Zoo, anlagt i 1938. I august, 2018, blev det besluttet at lukke dyreparken med udgangen af september måned og midlertidigt flytte dyrene til nationens andre zoologiske haver, indtil en ny dyrepark bygges og åbner i Pathum Thanis, Thanya Buri-distrikt, i det nordlige Bangkok-område, hvor kong Vajiralongkorn havde givet et område på 48 hektar (300 rai i thailandsk arealmål), tre gange så stort som Dusit Zoo parken.[12]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Turistgaden Khao San Road, hvor hovedparten af gæsterne er europæiske backpackere. (2007)

Bangkok blev besøgt af i 20,05 mio. rejsende med mindst én overnatning i 2017, hvilket, for tredje år i træk, placerede byen på førstepladsen for besøgende, foran tidligere nummer 1, London, med 19,83 mio. besøgende på andenpladsen, og Paris med 17,44 mio. som nummer tre ifølge Mastercard Global Destination Cities Index 2018, der omfatter 162 byer fra hele verden. Gennemsnitsophold var på 4,7 nat, med et dagsforbrug på 173 USD. Omsætningen udgjorde 16,36 mia. USD (ca. 100 mia. DKK), hvilket rækker som nummer fem målt efter besøgsomsætning, førstepladsen indehaves af Dubai med 29,7 mia. USD (ca. 175 mia. DKK).[13][14][15] En anden prestigefuld liste, Euromonitor International, opgør i deres 2017-liste Bangkok på andenpladsen med 21,2 mio. besøg, efter Hong Kongs førsteplads på 26,6 mio. besøgende, her er London med 19,2 mio. henvist til en tredjeplads. Til sammenligning får København en 65. plads.[16][17][18]

Et af de gennem omtale, film og romaner, bedst kendte turistområder i Bangkok er Khao San Road, beliggende i den gamle bydel nær Grand Palace, hvor fortrinsvis europæiske rygsæksrejsende bor. De udgør omkring 70% af gæsterne i vejens cirka 800 værelser, de resterende turister kommer hovedsageligt fra Asien.[19]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata som angiver kilden: stat.dopa.go.th.
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata som angiver kilden: www.demographia.com.
  3. ^ (engelsk) Leanna Garfield (1. august 2018). Bangkok is sinking, so it built a park that holds a million gallons of rainwater to help prevent flooding. The News-Times. Hentet 2. august 2018.
  4. ^ (engelsk) Dashboard cameras proposed as Thailand claims worst traffic fatality ranking. The Nation (Thailand). 12. deceember 2017. Hentet 12. december 2017.
  5. ^ a b c (engelsk) NOPHAKHUN LIMSAMARNPHUN (18. august 2018). Bangkok traffic nightmare: Motorists face more congestion and frustration. The Nation (Thailand). Hentet 18. august 2018.
  6. ^ (engelsk) Railway of Thailand History. Hentet 26. marts 2017.
  7. ^ (engelsk) Govt going ahead with high-speed railway plan. The Nation (Thailand). 25. marts 2017. Hentet 26. marts 2017.
  8. ^ (engelsk) Thailand looks at slower bullet train to cut costs. Nikkei Asia Review. 18. januar 2018. Hentet 19. januar 2018.
  9. ^ (engelsk) Thailand approves $7.2 billion high-speed rail project to link airports. Reuters. 27. marts 2018. Hentet 28. marts 2018.
  10. ^ (thai) ครม. เคาะสร้างรถไฟความเร็วสูงเชื่อม 3 สนามบิน จากอู่ตะเภา - กทม. ใช้เวลาไม่เกิน 45 นาที. Sanook!. 27. marts 2018. Hentet 28. marts 2018.
  11. ^ (engelsk) Largest train station in Southeast Asia to open in Bangkok. ThaiVisa News. 2. juni 2018. Hentet 2. juni 2018.
  12. ^ (engelsk) Kornrawee Panyasuppakun (25. august 2018). "Mighty exodus begins at Dusit Zoo". The Nation (Thailand). Hentet 26. august 2018. 
  13. ^ (engelsk) "Big Cities, Big Business: Bangkok, London and Paris Lead the Way in Mastercard’s 2018 Global Destination Cities Index". Mastercard Press Releases. 25. september 2018. Hentet 28. september 2018. 
  14. ^ (engelsk) "Bangkok top destination in the world last year: Mastercard’s Index". Thai PBS. 27. september 2018. Hentet 28. september 2018. 
  15. ^ Cille Hviid (9. oktober 2018). "Her er verdens mest besøgte by". BT. Hentet 9. oktober 2018. 
  16. ^ "Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer". Ekstra Bladet. 8. november 2017. Hentet 10. november 2017. 
  17. ^ (engelsk) "The top tourist destinations in 2017". CNN Travel. 8. november 2017. Hentet 10. november 2017. 
  18. ^ (engelsk) "Top 100 City Destinations Ranking, WTM London 2017 Edition". Euromonitor International. 6. november 2017. Hentet 10. november 2017. 
  19. ^ (engelsk) "Thais reclaim Khao San Road". The Nation (Thailand). 25. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]