Syllogisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A

Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks.:

  • 1. præmis: Alle mennesker er fejlbarlige
  • 2. præmis: Filosoffer er mennesker
  • Konklusion: Filosoffer er fejlbarlige

Ordet anvendes ofte i en videre betydning om alle argumenter med to præmisser og én konklusion.

Syllogistisk logik menes at have ophav i Aristoteles omkring midten af 4. århundrede f.v.t. og var standard for logik indtil Gottlob Frege beskrev prædikatslogikken i 1879.

Sprog og litteraturSpire
Denne artikel om sprog eller litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.