Syllogisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A

Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks.:

  • 1. præmis: Alle mennesker er fejlbarlige
  • 2. præmis: Filosoffer er mennesker
  • Konklusion: Filosoffer er fejlbarlige

Ordet anvendes ofte i en videre betydning om alle argumenter med to præmisser og én konklusion.

Syllogistisk logik menes at have ophav i Aristoteles omkring midten af 4. århundrede f.v.t. og var standard for logik indtil Gottlob Frege beskrev prædikatslogikken i 1879.

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.