Symposion (Platon)
Symposion er en filosofisk dialog skrevet af Platon nogen tid efter 385 f.Kr.. Selve historien tager sit udspring i Athen hos tragediedigteren Agathon, hvor et symposion afholdes som andendagsgilde for Agathons førsteplads i en digterkonkurrence. Det meste af historien er en diskussion om begrebet kærlighed, der omfatter en serie af både satiriske og seriøse taler givet af en gruppe mænd.
Symposium blev sandsynligvis skrevet på samme tid som Platons Staten og Faidros. Disse to tekster ses ofte som Platons litterære højdepunkt. Platon er grundig i sin udformning af et realistisk miljø og historiske troværdighed. Selvom det kan have langt fra sit formål, er teksterne ofte blevet brugt til at analysere athensk socialhistorie og seksuelle opførsel.
Deltagerne
- Faidros, sofist.
- Pausanias, lovkyndig.
- Eryksimachos, naturvidenskabelig.
- Aristophanes, komediedigter.
- Agathon, tragediedigter.
- Sokrates, filosof.
- Diotima (Som ikke er tilstede, men Sokrates refererer hendes synspunkter i sin egen tale.)
- Alkibiades, Græsk politiker og general.
Indledningen
For 15 år siden holdt tragediedigteren Agathon et symposion som andendagsgilde for at fejre sin første sejr ved en digterkonkurrence i Dionysia i 416 f.Kr.. En senere meget kendt og omtalt diskussion om kærlighed blev foretaget ved denne drikkefest. Aristodemos, som var tilstede, fortalte Phoenix og Apollodores om dialogen. Phoenix fortalte det da videre til ukendt person, mens Apollodores tilspurgte Sokrates derom, der jo var med i dialogen. Den ukendte person fortalte det videre til Glaukon, Platons bror, men det var en utroværdig version, der skabte tvivl om hvor langt tid siden diskussionen blev afholdt. Glaukon har nu fået fortalt en bedre version af Apollodores. Fra og med dette tidspunkt af historien vil Apollodores citeres.
Faidros' tale
Faidros starter på klassisk vis med et citat af Hesiod, der skal fastslå at Eros er den ældste gud, uden forældre. Derfor er det ham man bør takke for de største goder; at have en god elsker eller at være den elskede. Dette er bl.a. gavnligt blandt soldater, da man da er villig til at dø for den man elsker.
Derefter nævnes tre eksempler. De to første er heteroseksuelle forhold, hvor i det første viser kvinden stor kærlighed ved at ofre sit liv og dermed redder sin mand. Det andet, en svag Citharspiller, det ikke har mod til at for sin hustru, og derfor ikke genvinde hende. Han bliver dræbt af thrakiske kvinder, som han haver afvist, fordi han er i sorg.
Tredje eksempel er homoseksuelt, selvom Homer ikke antyder det i sine historier. Her er Akhilleus og Patroklos i fokus, hvor førstnævnte hyldes ved sit heltemod over at redde sidstnævnte, selvom han vidste at han ville lide døden deraf.
Litteratur
- Carsten Høeg og Hans Ræder: Platons Skrifter (1954) C.A. Reitzels forlag (bind III, s. 81-148)
 | Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |