Tegenaria agrestis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Tegenaria agrestis ?
Female-hobo.gif
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Arachnida (Spindlere)
Orden: Araneae
(Edderkopper)
Familie: Agelenidae
(Tragtspindere)
Slægt: Tegenaria
(Husedderkopper)

Art: T. agrestis
Videnskabeligt artsnavn
Tegenaria agrestis
Walckenaer, 1802

Tegenaria agrestis (Eratigena agrestis) er en edderkoppeart der er naturligt forekommende fra Mellemeuropa til Centralasien, men også indført til Nordamerika. I Nordamerika kaldes den hobo spider, hvilket kan oversættes til vagabond edderkop.[1] I Danmark var det første dokumenterede fund i 2002 i Nordjylland (hvilket også var det første skandinaviske fund), og den blev fundet på Peberholm i 2005.[1][2][3] Siden er den fundet mange steder i landet, og det er sandsynligt, den blot er overset tidligere, da den ligner stor husedderkop (Tegenaria atrica eller Eratigena atrica).[3] Stor husedderkop er meget udbredt og almindelige i Danmark, og er kendt for at fange og spise den mindre Tegenaria agrestis, hvis de mødes.

Bid[redigér | redigér wikikode]

I USA har Tegenaria agrestis haft et ry for at give alvorlige bid, der forårsager vævsskader (nekrose) og vanskeligt lægende sår. Efter fundet på Peberholm i 2005 er information om dens påståede farlighed også blevet gentaget i danske medier.[1][2] Rapporterede problemer med alvorlige bid i USA har undret, da lignende har manglet fra Europa, og undersøgelser har vist at giften i amerikanske og europæiske Tegenaria agrestis er den samme.[4][5] Den første artikel om vævsskader blev publiceret i 1987; her fik kaniner sår, da de blev injiceret med gift fra edderkoppen.[6] Efterfølgende blev det formodet, at bid fra denne art var skyld i mange tilfælde af vanskeligt lægende sår og vævsskader i USA.[7] Senere forsøg har ikke været i stand til at gentage resultaterne fra kanin-undersøgelsen fra 1987.[8] Det eneste veldokumenterede tilfælde af et menneske hvor sådanne sår udvikledes efter et bid fra Tegenaria agrestis, involverede en kvinde med phlebitis (blodåre betændelse), en sygdom der i sig selv kan give lignende sår.[8] I andre tilfælde har folk ikke set nogen edderkop eller mærket et bid, men blot formodet at vanskeligt lægende sår skyldtes bid, også selvom det skete i dele af USA, hvor arten ikke findes.[8] I en undersøgelse af veldokumenterede edderkoppebid i den amerikanske stat Oregon var et enkelt fra Tegenaria agrestis, og det gav lokal rødme, en smule smerte og let krampe omkring biddet, men ingen vævsskader, vanskeligt lægende sår eller andre længerevarende problemer.[9] Vævsskader og vanskeligt lægende sår man tidligere har formodet skyldtes bid anses nu generelt for at være almindelige infektioner, f.eks. MRSA, som i øvrigt heller ikke kan overføres af bid af Tegenaria agrestis.[10] Præcis som i Europa formodes det ikke længere at arten er af medicinsk betydning i USA, men det påpeges dog, at flere undersøgelser er nødvendige.[11]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Kim Elmose (22. juni 2005). Giftig edderkop fundet på Peberholm. Ingeniøren. 
  2. ^ a b Fikré el-Gourfti (22. juni 2005). Ny edderkop fundet på Peberholmen. Politiken. 
  3. ^ a b Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (1. november 2007). Den danske Rødliste,Tegenaria agrestis. Danmarks Miljøundersøgelser. 
  4. ^ Agata Blaszczak-Boxe (17. april 2014). Venomous Hobo Spider Bites May Be Not So Toxic After All. LiveScience. 
  5. ^ Binford, B.J. (2001). "An analysis of geographic and intersexual chemical variation in venoms of the spider Tegenaria agrestis (Agelenidae)". Toxicon 39: 955–68. PMID 11223084. 
  6. ^ Vest, D.K. (1987). "Envenomation by Tegenaria agrestis (Walckenaer) spiders in rabbits". Toxicon 25 (2): 221–4. doi:10.1016/0041-0101(87)90244-3. PMID 3576638. 
  7. ^ Vest, D.K. (1987). "Necrotic arachnidism in the northwest United States and its probable relationship to Tegenaria agrestis (Walckenaer) spiders". Toxicon 25 (2): 175–84. doi:10.1016/0041-0101(87)90239-X. PMID 3576634. 
  8. ^ a b c Vetter, R.S.; Isbister, G.K. (December 2004). "Do hobo spider bites cause dermonecrotic injuries?". Annals of Emergency Medicine 44 (6): 605–7. doi:10.1016/j.annemergmed.2004.03.016. PMID 15573036. 
  9. ^ McKeown, N.; Vetter, R.S.; Hendrickson, R.G. (15. juni 2014). "Verified spider bites in Oregon (USA) with the intent to assess hobo spider venom toxicity". Toxicon 84: 51-55. doi:10.1016/j.toxicon.2014.03.009. 
  10. ^ Gaver-Wainwright, M.M.; Zack, R.S.; Foradori, M.J.; Lavine, L.C (Marts 2011). "Misdiagnosis of spider bites: bacterial associates, mechanical pathogen transfer, and hemolytic potential of venom from the hobo spider, Tegenaria agrestis (Araneae: Agelenidae)". J Med Entomol. 48: 382-8. PMID 21485377. 
  11. ^ R.C. Vetter (November 2015). Pests of Homes, Structures, People, and Pets. University of California, Statewide Integrated Pest Management Program. 
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.