Konspirationsteori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Konspirationsteori eller sammensværgelses-teori er en ekstrem form for skepticismen, og bygger på en eller flere af følgende påstande:

  1. At nogen har en hemmelighed, som man er ene om at have opdaget.
  2. At der eksisterer en gruppe magtfulde og/eller indflydelsesrige mennesker, der har en skjult hensigt om at samarbejde med det formål at opnå økonomisk eller politisk magt eller andre fordele. [1]
  3. At politikere eller andre magthavere i almindelighed har skjulte hensigter med deres udtalelser.

Genrebestemmelse[redigér | redigér wikikode]

”Konspirationer findes. Men ikke alle uforklarlige hændelser er konspirationer”.[2] Citatet hentyder til, at der findes mange eksempler på veldokumenterede konspirationer. Konspirationsteorier er teorier, som ikke er veldokumenterede, eller som fremlægger en dokumentation, der ikke anerkendes af forskere på området. Konspirationsteorier leverer uverificerbare svar på spørgsmål om komplicerede sager. De skelner ikke klart mellem fakta og fiktion, hvorved de er beslægtede med – eller i nogle tilfælde udbygninger af – vandrehistorier. Fortællinger om konspirationer har ofte en struktur, der ligner myternes. Der er nogle regler for denne genre i litteraturen. [3] De er også beslægtede med krimier, fordi de tilbyder opklaring af en gåde, som forekommer uløselig.

Konspirationsteoriens psykologi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Små og store konspirationer[redigér | redigér wikikode]

En konspiration er vanskeligere at gennemføre jo flere, der er involveret. Det kan bruges som et første indicium på en konspirationsteori. En konspiration mellem en folkevalgt politiker og hans suppleant om, at politikeren skal gå af lige efter valget, er i høj grad gennemførlig, men vanskelig at bevise. Derimod vil en konspiration mellem verdens brandmænd om at antænde brande i de hverandres distrikter for at holde beskæftigelsen oppe, være vanskelig at skjule på grund af antallet af involverede. At en enkelt brandmand sætter ild på i sit eget distrikt afsløres dog af og til.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Konspirationsteorier varierer, men deler ofte en række karakteristika, herunder:

  1. Opbygges på basis af begrænsede data eller indicier. (F.eks. på baggrund af medierapporter og billeder i stedet for grundig indsigt i baggrundsmateriale.)
  2. Ophavsmændene og tilhængerne af en konspirationsteori drager som regel konklusionen først og søger derefter efter argumenter for dens rigtighed.[4]
  3. Beskæftiger sig med begivenheder eller processer, der har stor historisk eller følelsesmæssig betydning.
  4. Reducerer sociale fænomener, der er moralsk komplicerede, til simple, umoralske handlinger. Fejl begået af upersonlige årsager af institutioner tolkes som ondskabsfulde og bevidste handlinger af umoralske individer.
  5. Personliggør komplekse sociale fænomener gennem magtfulde konspiratorer. Ofte leder "usandsynligheden" af en række begivenheder konspirationsteoretikerne til at forestille sig, at der må sidde en magtfuld person bag dem.
  6. Konspiratorerne tilskrives overmenneskelige evner eller ressourcer.
  7. Argumenter udledes induktivt, ikke deduktivt, idet induktive trin gives lige så megen vægt som de deduktive trin.
  8. Appellerer til "sund fornuft", hvor fagundersøgelser af sociologiske og videnskabelige fænomener tilsidesættes.
  9. Indeholder velkendte logiske og metodiske fejl.
  10. Produceres og udbredes blandt folk udenfor akademiske selskaber, og modtager sjældent peer review.
  11. Opretholdes ofte af personer med påviseligt forkerte opfattelser af de relevante videnskaber.
  12. Har ingen troværdighed blandt eksperter.
  13. Eksperters afvisninger bliver ignoreret, idet de betegnes som naive medløbere, eller endda brugt som yderligere beviser i fortællingen, idet afvisningen ses som endnu et tegn på konspiration, som eksperterne er en del af.[4]

Populære konspirationsteorier[redigér | redigér wikikode]

Tilhængere af konspirationsteorier om månelandingen mener, at film fra landingen blev optaget i det træningscenter, hvor astronauterne (angiveligt!) forberedte sig på forholdene på Månen


Konspirationsteoriers virkning[redigér | redigér wikikode]

Den kendte danske ekspert Dan H. Andersen har advaret om, at konspirationsteorier kan lamme grundlaget for politiske beslutninger, fx hvis budskabet er, at sex med en jomfru kan kurere AIDS eller at der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse.

Konspirationsteorier i fiktion og litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Normalt således, at det sker på bekostning af en anden gruppe mennesker eller endog hele menneskeheden. Konspirationen ville imidlertid ikke kunne gennemføres,hvis deres hensigt og/eller samarbejde skete åbent.
  2. Sådan udtalte eksperten, Dan H. Andersen sig til TV om Da Vinci – mysteriet.
  3. [Se fx Just, Steen & Jens Christian Jacobsen, 1999, s. 16ff]
  4. 4,0 4,1 "Månen tur-retur". UFO-Nyt nr. 4, 2001. http://www.ufo.dk/arkiv/arkiv-hn/maanefup.htm.  [dødt link]
  5. – se også Holocaust.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Andersen, Dan. H (2006): Skjulte magter? Hemmelige selskaber i 1000 år. Aschehoug
  • Just, Steen & Jens Christian Jacobsen (1999): Verdensmyter – mellem tanke og handling, Samfundslitteratur
  • Videnskab.dks tema om Konspirationsteorier