The Living Daylights

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 22:14 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
The Living Daylights
Overblik
Originaltitel The Living Daylights
Genre Agentfilm
Instrueret af John Glen
Manuskript af Michael G. Wilson
Richard Maibaum
Medvirkende Timothy Dalton
Maryam d'Abo
Musik af John Barry
Produceret af Albert R. Broccoli
Michael G. Wilson
Barbara Broccoli
Distributør MGM/UA Communications Co.
Udgivelsesdato 1987
Censur 11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde 130 min.
Oprindelsesland England
Sprog engelsk
Budget $40.000.000
Efterfulgte A View to a Kill
Fortsættes i Licence to Kill
Nomineringer og priser
BMI Film Music Award
Golden Screen
Golden Reel Award
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata

The Living Daylights med den danske titel Spioner dør ved daggry er den femtende officielle James Bond-film og den første med Timothy Dalton som James Bond. Den blev lanceret i 1987.

Filmen er opkaldt efter novellen The Living Daylights fra Ian Flemings novellesamling Octopussy and The Living Daylights. Scenen med Koskovs flugt og cellisten som skytte i begyndelsen af filmen er hentet fra novellen.

Plot

Bond hjælper general Koskov med at hoppe af til vesten. Til gengæld afslører Koskov at general Pushkin vil dræbe britiske agenter hvorefter Bond sendes ud for at dræbe Pushkin. Bond synes imidlertid at der er noget uldent ved sagen og opsøger Koskovs kæreste cellisten Kara Milovy.

Medvirkende

Produktion

Valget af den nye James Bond

Der var flere andre på tale som Bond. Både Sam Neill, Sean Bean og Pierce Brosnan var på tale. Sidstnævnte så på et tidspunkt ud til at vinde men var imidlertid optaget. Dette forsinkede optagelserne to uger hvilket lige netop var nok til at Timothy Dalton blev færdig med filmen Brenda Starr og følgende kunne overtage rollen som Bond.

De potentielle Bond'er prøvespillede i øvrigt overfor Maryam d'Abo der gjorde det så godt, at hun endte med at få den kvindelige hovedrolle.

John Rhys-Davies som General Pushkin skulle oprindelig ikke have været med i filmen men Walter Gotells sygdom gjorde en erstatning og dermed omskrivning af manuskriftet nødvendig.

Heller ikke Carl Rigg skulle have været med. Imidlertid blev man klar over at det ikke var tilstrækkeligt at lade en stuntmand spille rollen som den russiske snigmorder i indledningssekvensen. Rigg blev indkaldt med øjeblikkelig virkning så han måtte overlade sin baby til en nabo og skrev en seddel til konen, hvorefter han selv tog det første fly til Gibraltar!

Teknologisk udstyr

  • Eksploderende mælkeflasker – Forklædt som mælkemand bruger Necros disse til at skabe kaos i MI6's sikre hus.
  • Aston Martin Volante – Bonds bil om hvilken han selv siger: I had a few optional extras installed. (Jeg har noget ekstraudstyr installeret). Det tør antydes: laser, ski, pigdæk, politiradio, skudsikre ruder, raketter og selvødelæggelsesmekanisme.
  • Ghettoblaster – Ghettoblaster der både kan afspille musik og affyre raketter. Testes i Q's laboratorium. Under optagelserne blev den affyret af Prins Charles der var på besøg.

Lokaliteter i filmen

Optagesteder

Citater

  • Bond har såret snigskytten:
James Bond: Whoever she was, I must have scared the living daylights out of her.
(Hvem hun end var, så må jeg have skræmt livet af hende.)
  • Bond bakser med Karas cello:
James Bond: Why didn't you learn the violin?
(Hvorfor lærte du ikke at spille violin?)
  • Russisk generalsnak:
General Pushkin: Put him on the next plane to Moscow...
General Koskov: Oh, thank you General, thank you so much...
General Pushkin: ...in the diplomatic bag.
(Send ham med det næste fly til Moskva... – Åh tak general, tusind tak... – ...som diplomatpost.)

Eksterne henvisninger