Tosca

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Interiør fra Sant'Andrea della Valle
Palazzo Farnese
Castel Sant'Angelo
Forsiden på den originale libretto fra 1899
Originalplakat af Adolfo Hohenstein til premieren af Tosca i 1899


Tosca er en opera i tre akter af Giacomo Puccini komponeret 1900. Handlingen foregår i Rom omkring 1800. librettoen er af Luigi Illica og Giuseppe Giacosa, og baserer sig på Victorien Sardous drama i fem akter La Tosca. Puccini så dette stykke på fransk med Sarah Bernhardt i hovedrollen i Milano i 1889. Forestillingen gjorde et dybt indtryk på ham selv om han ikke forstod sproget. Han begyndte snart efter planlægingen af en opera, men han kom ikke i gang med arbejdet før i januar 1898. Dette kom blandt andet af at rettighederne først var blevet solgt til komponisten Alberto Franchetti. Parallelt med komponeringen rejste Puccini også til blandt andet Paris, hvor han mødte Sardou og til Rom for at se stederne hvor handlingen foregik.

Handlingen[redigér | redigér wikikode]

Handlingen foregår i Rom i juni 1800.

Akt I[redigér | redigér wikikode]

Første akt finder sted i kirken [Sant'Andrea della Valle. Den politiske fange Angelotti er flygtet fra fængslet Castel Sant'Angelo og har søgt tilflugt i slægtskapellet i kirken. Hans søster har tidligere været i kirken og bedt for, at han skulle løslades og samtidig, uden at vide det, står hun model for kunstneren Mario Cavaradossis portræt af madonnaen. Samtidig med at Angelotti gemmer sig i kapellet kommer kunstneren til kirken for at fortsætte arbejdet med portrættet. Han tager en pause og sammenligner portrættet med sin elskede, operadivaen Floria Tosca, Recondita armonia (Åh, skjulte harmoni). En kirketjener, som har assisteret, ham forlader kirken, og derefter kommer Angelotti ud fra kapellet. Cavaradossi og Angelotti er venner fra tidligere, og kunstneren lover at hjælpe flygtningen.

Tosca afbryder dem, da hun kommer til kirken for at aftale et møde med Cavaradossi efter hendes optræden om aftenen, hun råber Mario! Mario! Mario! og Angelotti når at skjule sig. Hun er imidlertid jaloux og fatter mistanke, eftersom hun hørte Cavaradossi tale med nogen, da hun kom, og hun kendte til portrættet af madonnaen. Hun mistænker ham for at have en anden kvinde. Cavaradossi forsikrer hende om, at det ikke er tilfældet, og til slut forlader hun kirken.

Angelottis flugt er opdaget, og der skydes med kanoner fra Castel Sant'Angelo. Cavaradossi gemmer Angelotti i sin villa. Mens de forlader kirken, fyldes den af folk som fejrer sejren over Napoleon ved Marengo, også selve baronen og politichefen Scarpia med sine mænd ankommer Un tal baccano in chiesa! (Hvem slås her i kirken?). Han opdager at familien Angelottis kapel er åbent og finder der en vifte. Tosca kommer tilbage til kirken for at forklare for Cavaradossi, at hun ikke har tid til at møde ham som aftalt. I stedet vokser hendes jalousi, da Scarpia viser hende viften, bliver hun oprørt og forlader derefter kirken. Scarpia giver da sine mænd ordre om at følge efter hende. Tre sbirri, una carrozza

Akt II[redigér | redigér wikikode]

Scarpias værelse i Palazzo Farnese (i virkeligheden Frankrigs ambassade helt siden 1635). Scarpia spiser middag alene, mens musik fra koncerten, som Tosca skal synge, høres gennem vinduet. Hans medhjælper Spoletta fører Cavaradossi ind, som er taget til fange. Scarpia forhører fangen, men han afslører ingenting. Scarpia sender bud efter Tosca, og da hun kommer beder Cavaradossi hende om ikke at sige noget. Cavaradossi sendes ud for at blive tortureret, men da hun hører hans skrig, afslører hun Angelottis gemmested. Cavaradossi slæbes ud fra torturkammeret.

En anden af Scarpias mænd, Sciarrone, kommer for at fortælle, at Napoleons nederlag ved Slaget ved Marengo er vendt til sejr. Cavaradossi hører det og udbryder Vittoria! (sejr!) før han føres til fængslet.

Tosca spørger, hvad prisen er, for at Cavaradossi skal kunne sættes fri. Scarpias svar er: hende selv. Hun forsøger da at bevæge ham Vissi d'arte, vissi d'amore ("Jeg levede for kunst, jeg levede for kærlighed" – også kaldet Toscas bøn). Spoletta fortæller derefter, at Angelotti begik selvmord, da han blev pågrebet på ny. Tosca ser da ingen anden udvej end at give efter. Scarpia beordrer at kunstneren skal skinhenrettes, og Tosca får ham til at skrive en passerseddel, sådan at hun derefter kan flygte med Cavaradossi. Mens Scarpia skriver passersedlen opdager hun en kniv, og da Scarpia kommer for at få sin ret, stikker hun ham ihjel.

Akt III[redigér | redigér wikikode]

Taget på fængslet Castel Sant'Angelo, hvor Cavaradossi skal henrettes. Klokken ringer, og en gedehyrde synger en sang, Lo de' sospiri. Cavaradossi føres til retterstedet. Fangevogteren informerer ham om, at han har en time tilbage. Kunstneren beder om at få opfyldt et sidste ønske: at skrive et afskedsbrev til sin elskede. Han synger da den kendte TårnarieÈ lucevan le stelle (Og stjernene skinnede, og jorden duftede").

Tosca kommer og beretter at hun har myrdet Scarpia, at Cavaradossi skal skinnhenrettes, og at hun har skaffet en passerseddel, så de kan flygte. Hun instruerer ham, hvordan han skal falde, og at han må ligge urørlig til soldatene er væk. De synger en duet Senti, l'ora è vicina (Vent, stunden er nær.) Cavaradossi: Amaro sol per te m'era il morire (Jeg kendte ingen rædsel for døden), Tosca: Amore che seppe a te vita serbare (Vores varme kærlighed giver dig livet tilbage), finaleduet: Trionfal... di nova speme (I triumf, med nyt håb.)

Da klokken slår, kommer eksekutionpatruljen og stiller sig op. De affyrer deres våben, og Cavaradossi falder. Tosca venter til patruljen er gået, før hun går frem til ham, indser, at han er død, og at Scarpia har luret hende. Nu er mordet på Scarpia blevet opdaget, og hans mænd kommer for at gribe hende. Tosca kaster sig ned fra taget O Scarpia, avanti a Dio! (O Scarpia, Gud straffer dig!).

Roller[redigér | redigér wikikode]

  • Hovedroller
    • Floria Tosca, en kendt sangerinde – sopran
    • Mario Cavaradossi, en kunstmaler – tenor
    • Baron Scarpia, romersk politichef – baryton
    • Cesare Angelotti, republikansk rebel – bas
    • En kirketjener – baryton
    • Spoletta, en soldat – tenor
    • Sciarrone, en af baron Scarpias mænd – bas
    • En gjetergutt – drengesopran
  • Andre roller
    • En fangevogter – bas
    • Soldater, politimænd, damer, byfolk, kordrenge – kor

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Premieren på Tosca fandt sted i Teatro Costanzi i Rom den 14. januar 1900. Operaen blev snart efter premieren opført på Italiens vigtigste operaer. Den 20. februar 1900 blev Tosca opført i Torino; i marts fulgte Milano, i april Verona, i maj Genova, i september Lucca og i november Bologna Bologna. Samme år opnåede operaen i Buenos Aires og i London sine første internationale succeser. I Tyskland fandt den første premiere sted den 21. oktober 1902 i operaen Semperoper i Dresden. Operaen blev opført første gang i DanmarkDet kongelige Teater i 1910. Tosca er lige fra den første premiere en fast bestanddel af det internationale operarepertoire, og er i nutiden den femte mest spillede opera i verden; alene i der sæsonnen 2012/2013 blev der opført 429 forestillinger i 94 byer.

Diskografi (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

Filmografi (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

  • 1976 – Raina Kabaivanska, Plácido Domingo, Sherrill Milnes. New Philharmonia Orchestra and Ambrosian Singers/Bruno Bartoletti. Deutsche Grammophon/Decca.
  • 1985Hildegard Behrens, Plácido Domingo, Cornell MacNeil. The Metropolitan Opera orchestra and chorus/Giuseppe Sinopoli. Deutsche Grammophon.
  • 1992 – Catherine Malfitano, Plácido Domingo, Ruggero Raimondi. RAI Orchestra Sinfonica and Coro di Roma/Zubin Mehta. Teldec.
  • 2001 – Angela Gheorghiu, Roberto Alagna, Ruggero Raimondi. Royal Opera House, Covent Garden Orchestra and Chorus/Antonio Pappano. EMI Classics.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]