Tula

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tula
Тула Rediger på Wikidata
Tulas byvåben Tulas byflag
Coat of arms of Tula.svg Flag of Tula.svg
Tula collage 2.jpg
Tula
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2014)[1]
Jurij Tskipuri
Føderalt distrikt Centrale
Økonomisk region Centrale
Oblast Tula
Grundlagt 1146[2]
(første omtale)
Postnr. 300000–300999 Rediger på Wikidata
Telefonkode 4872 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 485.221 (2017)[3] Rediger på Wikidata
 - Areal 146 km²
 - Befolkningstæthed 3.323 pr. km²
Tula storbyområde 551.642[4]
Andet
Højde m.o.h. 170 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.tula.ru
Oversigtskort
Tula oblasts beliggenhed i Rusland
Tula oblasts beliggenhed i Rusland
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tula (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tula)

Tula (russisk: Тула, IPA: [tulə]) er en industriby og det administrative center i Tula oblast i Rusland. Byen ligger ved Upafloden 193 km syd for Moskva med 485.221 (2017)[3] indbyggere.

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Byens navn er af præ-russisk, sandsynligvis baltisk oprindelse.[5]

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Tula ligger nord for det centralrussiske plateau på bredden af floden Upa 193 km syd for Moskva. Fra nord til syd strækker byen sig over 30 km og fra vest til øst over 25 km.

Tula krydses af, eller ligger tæt på, nogle af de vigtigste veje af føderal betydning: Moskva - Krim, M2/Tabliczka E105.svg, Kaluga - Tula - Mikhajlov - Rjasan, P32 og de store jernbanelinjer Moskva-Donbass, samt Tula - Kozelsk (Kaluga oblast), der forbinder Tula med andre regioner i Rusland og nabolandene. Via jernbanerne er der forbindelse til Moskva, Orjol, Kaluga, Uzlovaja (Tula oblast) og Kozelsk.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Første omtale[redigér | rediger kildetekst]

Tula omtales første gang i en krønike fra 1146. Senest på det tidspunkt eksisterede de første bosættelser ved mundingen af den lille flod Tuliza, en biflod til Upa. Bosættelsen lå ved nutidens historiske centrum. I 1382, under den mongolske invasion af Rusland, blev Tula igen omtalt, denne gang i et dokument fra Moskvas storfyrste Dmitrij Donskoj. I dokumentet omtales Tula som residens for hustruen til Den Gyldne Hordes khan Djani Beg.

Efter Dmitrij Donskojs sejr over de Den Gyldne Horde i slaget ved Kulikovo 1380 var Tula og omegn i godt hundrede år underlagt Fyrstendømmet Rjazan til 1503, hvor området erobredes af Storfyrstendømmet Moskva. Den historiske udvikling af byen før den tid er kun overleveret meget fragmentarisk. Imidlertid er det kendt, at håndværk og handel spillede en væsentlig rolle i Tula i 1300-tallet.[6]

Tula som fæstningsby[redigér | rediger kildetekst]

Efter at Storfyrstendømmet Moskva i 1503 havde indtaget byen, blev Tula grundet byens beliggenhed storfyrstendømmets sydlige forpost mod krimtatarerne. Storfyrste Vasilij III (1505-1533) besluttede kort efter at udbygge befæstningen af byen. Tula-fæstningen blev en del af og garnisonsby ved Den Store Forsvarslinje (russisk: Большая засечная черта). Hovedkvarteret i Tula disponerede i 1616 over 6.279 mand og i 1636 over 17.005. Den Store Forsvarslinje bestod bl.a. af omfattende træpalisader. Resterne af Den Store Forsvarslinje, der oprindelig strakte sig over 400 kilometer langs den sydlige russiske grænse, kan fortsat identificeres på luftfotos.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ myslo.ru: Новый мэр Тулы: "Мы должны улучшить качество жизни наших земляков!" (russisk), hentet 12. april 2017.
    (dansk: ~ Den nye borgmester i Tula: "Vi skal forbedre livskvaliteten for vore landsmænd!")
  2. ^ Tula bys officielle hjemmeside: Тульский краеведческий альманах, hentet 11. april 2017 (russisk)
    (dansk: ~ Tula regionale almanak)
  3. ^ a b www.gks.ru (fra Wikidata).
  4. ^ gks.ru: Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2016. Hentet 30. september 2016, (russisk)
  5. ^ Е. М. Поспелов (1998): Географические названия мира (dansk: ~ Stednavne i verden). Moskva: Russisk ordbøger, s. 423: "Ifølge de tidligste etymologier stammer stednavnet fra det russisk dialektale tulá "~ skjult, utilgængeligt sted" ... Der er ikke længere tvivl om den præ-russiske oprindelse af navnet på floden og byen [Maiorova 1985] .... Da navnet på floden "Upa" helt sikkert er baltisk ..., kan dens biflod "Tulica" [den formodede tidligere form af Tulitsa], også være af baltisk oprindelse, teorien støttes af en række parallelle i litauisk toponymer: floden Tule, Tulis sumpene, Tulyte marken, engen Tulejos, dalen Tulija osv. [Vanagas, 1981], betydningen af disse stednavne er ikke klar .... "
  6. ^ Officiel hjemmeside for Tula: ИСТОРИЯ Hentet 8. juli 2014, (russisk)
    (dansk: Historie).

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]