Ungdomsuddannelser i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ungdomsuddannelser er i Danmark en fællesbetegnelse for tre ordinære former for uddannelser, der kan påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.[1] Overordnet inddeles ungdomsuddannelser op i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser samt den gymnasiale erhvervsuddannelse EUX.[2] Erhvervsuddannelserne betegnes EUD, der står for erhvervsungdomsuddannelse, mens de gymnasiale uddannelser alle ender på X. Undtagelsen er HF, der står for Højere forberedelseseksamen og betegnes også for en gymnasial ungdomsuddannelse, der giver adgang til videregående uddannelse.

Derudover findes to andre specialtilbud: Den forberedende grunduddannelse og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Erhvervsuddannelser og EUX[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Erhvervsuddannelser i Danmark

Formålet med de danske erhvervsuddannelser er at forberede eleverne på arbejdsmarkedet umiddelbart efter færdiggørelsen af ungdomsuddannelsen.[3] Det betyder, at uddannelsen til f.eks. pædagogisk assistent, murer, kranfører, smed, film- og TV-tekniker, social- og sundhedsassistent, frisør, gartner og kok alle udlærer eleverne i netop disse erhverv. Ehvervsuddannelserne kan groft inddeles i fire grupper:[4]

  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • Kontor, handel og forretning (de merkantile)
  • Omsorg, sundhed og pædagogik
  • Teknologi, byggeri og transport

Erhvervsuddannelserne består af to grundforløb, der hver varer ét semester, dvs. et halvt skoleår. Det første grundforløb er en indføring i forskellige erhvervsfaglige kompetencer, og eleven bliver introduceret til en gruppe af erhvervsuddannelser, der falder inden for den fagretning, man har valgt. På den måde kan man lære flere erhverv at kende, inden man vælger uddannelse.[5] Ikke alle kan tage første grundforløb, og nogle elever starter således direkte på det andet grundforløb. Her har man valgt den rette erhvervsuddannelse, og en del af fagene er uddannelsesspecifikke. Eleven tager desuden en række grundfag som matematik, fremmedsprog, naturfag og teknologi, som alle relateres direkte til den specifikke uddannelse, så eleven kan bruge den nye viden i praksis. Derudover kan der tages valgfag og certifikater, som for nogle uddannelser er nødvendige at få undervisning i.[6]

Efter de to grundforløb bliver eleven undervist på et hovedforløb, hvor erhvervsuddannelsen indhold specificeres. For eksempel kan man på landbrugsuddannelsen specialisere sig i enten husdyr eller planter,[7] ligesom træfagenes byggeuddannelse har specialerne tømrer, gulvlægger og tækkemand. Hovedforløbet veksler mellem undervisning på erhvervsskolen og i lære hos en virksomhed, og der lægges således stor vægt på at lære erhvervet at kende, mens man arbejder i det. Længden af hovedforløbene på de forskellige erhvervsuddannelser varierer meget. Hvor det på en uddannelse varer ét år, tager det på en anden fem år. I gennemsnit varer hovedforløbet tre år, og det afsluttes altid med en svendeprøve.[8]

EUX[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: EUX

Erhvervsuddannelser med EUX er som udgangspunkt bygget op ligesom de alemene erhvervsuddannelser, men EUX varer dog lidt ekstra, da man sideløbende tager fag, der svarer til 2-årig gymnasial uddannelse.[8] Merkantile erhvervsuddannelser med EUX fungerer lidt anderledes, i og med de gymnasiale fag samles til ét 1-årigt forløb, som eleven tager imellem grundforløbene og hovedforløbet.[9]

Alle EUX-uddannelser inkluderer fag, der er relevante for erhvervsuddannelsen og eventuelle relevante videregående uddannelser. Derudover er dansk på A-nievau, engelsk på B-niveau, matematik på C-niveau og samfundsfag på C-niveau på obligatoriske. På uddannelsen gennemgår man et erhvervsområde, der består at mindst to flerfaglige projektforløb, som behandler problemstillinger fra erhvervslivet. Derudover skal eleven lave et skriftligt erhvervsområdeprojekt, der inkluderer mindst et gymnasialt fag på A- eller B-niveau samt fag fra erhvervsuddannelsen, og erhvervsområdeprojektet afsluttes med en mundtlig prøve. Studentereksamen på EUX består af seks fag, hvoraf fem trækkes og skriftlig dansk er obligatorisk.[9]

Gymnasiale uddannelser[redigér | rediger kildetekst]

De gymnasiale uddannelser i Danmark har til formål at forberede eleverne på studier ved de videregående uddannelsesinstitutioner såsom universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Dette indebærer til dels almendannelse, viden og kompetencer.[10] Uddannelserne varer enten 2 og 3 tre år.[11] Hvor HF er målrettet studerende, der gerne vil læse en erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse, er det også muligt at læse videregående universitetsbachelorer med en STX-, HHX- eller HTX-eksamen. En HF med overbygning giver også adgang til universitetsbachelorerne.[12]

De 3-årige gymnasiale uddannelser er organiseret i to dele. Først gennemfører eleven et grundforløb, der skal danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse samt give eleverne faglig indsigt og en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder. Grundforløbet skal således introducere til de forskellige faglige aspekter ved gymnasieuddannelserne, men også introducere studieteknik, studieretninger og formalia. I grundforløbene indgår dansk, engelsk, matematik og samfundsfag og i nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder, samt to grundforløbsfag, der varierer alt efter gymnasial uddannelse. I den merkantile HHX's grundforløb indgår eksempelvis grundforløbsfag i almen sprogforståelse og et økonomisk grundforløb. Grundforløbet afsluttes med eksamener i grundforløbsfagene, der ikke fortætter, i november. Herefter følger en studieretningsforløb, der skal sikre eleven faglig fordybelse, og det består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. De udbudte studieretninger, obligatoriske fag og valgfag varierer ligeledes efter gymnasial uddannelse.[10]

Der findes tilmed en 2-årig STX, som giver samme kompetencer som en almindelig 3-årig STX, men tages på kortere tid. Visse dele af uddannelsen er specielt tilrettelagt det kortere uddannelsesforløb ved f.eks. at lade eleven vælge studieretning og valgfag, der følges det første år, allerede ved studiestart.[10]

Den toårige gymnasiale uddannelse til hf-eksamen er semesteropdelt, og eleven gennemfører først en række obligatorisk fag og en fagpakke, der varer to semestre, for så at tage obligatorisk fag og en fagpakke, der varer de to resterende semestre.[13]

Almen studentereksamen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Studentereksamen

Den almene studentereksamen introducerer eleven til en bred vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora,[14] og man vælger studieretningen inden for én af disse.[15] Uddannelsen kan både tages som et 2- og 3-årigt forløb og forkortes STX.[16]

Merkantil studentereksamen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Højere handelseksamen

Den merkantile studentereksamen fokuserer på virksomheders økonomi, afsætningsmuligheder og retslige forhold.[17] Uddannelsen kaldes for Højere Handelseksamen og forkortes HHX.

Teknisk studentereksamen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Højere teknisk eksamen

Den tekniske studentereksamen indeholder både almene fag og fag inden for områderne teknik, teknologi og kommunikation og it.[18] Uddannelsen kaldes for Højere teknisk eksamen og forkortes HTX.

Højere forberedelseseksamen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Højere forberedelseseksamen

HF-eksamenen er en gymnasial uddannelse, der var to år og er målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, dvs. korte og mellemlange videregående uddannelser. Eleven vælger fagpakke, som indeholder en række tematisk tilrettelagte fag.[19] Gennemfører eleven en udvidet fagpakke kvalificerer eleven sig udover til de videreuddannelse på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne også til de lange videregående uddannelser på universitetsniveau.[13]

Andre uddannelser rettet mod unge[redigér | rediger kildetekst]

Udover erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser findes yderligere to uddannelsestilbud: Den forberedende grunduddannelse og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Derudover fandtes indtil 2019 også en erhvervsgrunduddannelse, der nu fungerer som et spor i den forberedende grunduddannelse.

Erhvervsgrunduddannelsen[redigér | rediger kildetekst]

Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, er en 2-årig praksisbaseret uddannelse, der skal føre til personlige, sociale og faglige kompetencer, som kan føre til job eller fortsat uddannelse. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik, og der lægges vægt på erhvervserfaring fremfor teori, der spiller en mindre rolle. Uddannelsen tager hensyn til elevens individuelle behov, og den sammensættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte elev. Således har eleven stor indflydelse på tilrettelæggelsen af uddannelsen og dens elementer.[20]

EGU blev i 2019 udfaset og tilbuddet dækkes nu af den forberedende grunduddannelse, FGU.[21]

Forberedende grunduddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Forberedende grunduddannelse

Den forberedende grunduddannelse, FGU, er målrettet unge under 25 år, der ikke er under uddannelse, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Formålet med uddannelsen er med plads til elevernes individuelle behov og kompetencer at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation. Ønsket er, at eleven efter uddannelsesforløbet tager en ungdomsuddannelse eller få beskæftigelse som ufaglært. Årsagen til, at den individuelle elev vælger FGU varierer, da nogle skal have faglige løft, for at kunne blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse, mens andre bruger uddannelsen til at udvikle sig personligt eller socialt.[3]

FGU består først af et basisforløb, der har løbende optag. Her introduceres man til de tre spor, man kan vælge senere i uddannelsen. På basisdelen har man dansk og matematik, eventuelt valgfag og mulighed for erhvervstræning. To gange årligt er der optag på sporerne: Den almene grunduddannelse (agu), Produktionsgrunduddannelsen (pgu) og Erhvervsgrunduddannelsen (egu). Der er i gennemsnit 26 timers uddannelse om ugen.[22]

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov[redigér | rediger kildetekst]

Ungdomsuddannelsen for unge år med særlige behov, og kaldet Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og STU, er målrettet unge under 25 med udviklingshæmninger eller andre særlige behov og som derfor ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.[23][24] Uddannelsens primære funktion er at give den unge personlige, sociale og faglige kompetencer, så den unge kan klare så store dele af voksenlivet selvstændigt, som det er muligt. Kun eventuelt forberedes den unge på videre uddannelse og beskæftigelse, og STU er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv.[25]

STU er individuelt tilrettelagt og varer 3 år. Uddannelsen fungerer som et koordineret forløb, sikrer en udvikling af den unges individuelle potentialer og kompetencer. Forløbsplanen laves med udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes i den kommunale ungeindsats (KUI). Uddannelsen består af en almendannende del, der skal styrke den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag, en specifikt målrettet del, der støtter den unges individuelle særlige færdigheder, og praktik i virksomheder og institutioner.[26]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Blegvad, Michael (6. marts 2017). "ungdomsuddannelser". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ "Hvad er en ungdomsuddannelse?". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ a b Børne- og Undervisningsministeriet (28. september 2021). "Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser (LBK nr 1868 af 28/09/2021)". Retsinformation.dk. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Erhvervsuddannelser". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Grundforløbets 1. del". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "Grundforløbets 2. del". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ "Landbrugsuddannelsen". Roskilde Tekniske Skole. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ a b "Erhvervsuddannelsens opbygning". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ a b "Eux". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  10. ^ a b c Børne- og Undervisningsministeriet (24. juni 2021). "Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser (LBK nr 1375 af 24/06/2021)". Retsinformation. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ "Hvilken gymnasial uddannelse skal jeg vælge?". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. 30. marts 2021. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ "Overblik over gymnasiale uddannelser". Børne- og Undervisningsministeriet. 6. november 2018. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ a b "Den toårige uddannelse til hf-eksamen". uvm.dk. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ^ "Almen studentereksamen (stx)". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  15. ^ "Studieretninger på stx". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ "En 2-årig STX". Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  17. ^ "Merkantil studentereksamen (hhx)". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  18. ^ "Teknisk studentereksamen (htx)". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  19. ^ "Hf-eksamen (hf)". UddannelsesGuiden. Undervisningsministeriet. Hentet 3. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  20. ^ "Om erhvervsgrunduddannelse (egu)". Børne- og Undervisningsministeriet. 20. maj 2022. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  21. ^ "Erhvervsgrunduddannelse (egu)". Børne- og Undervisningsministeriet. Hentet 9. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. ^ "Uddannelsens opbygning og indhold". Børne- og Undervisningsministeriet. 8. april 2022. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  23. ^ "Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)". Børne- og Undervisningsministeriet. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  24. ^ Børne- og Undervisningsministeriet (28. maj 2019). "Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LBK nr 610 af 28/05/2019)". Retsinformation. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  25. ^ "Om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)". Børne- og Undervisningsministeriet. 28. januar 2022. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  26. ^ "Indhold og varighed". Børne- og Undervisningsministeriet. 17. marts 2022. Hentet 9. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)