VM i fodbold for kvinder 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i fodbold for kvinder 2011
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Tyskland Tyskland
Antal hold 16
Stadion(er)(i 9 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Japan Japan (1. titel)
Andenplads USA USA
Tredjeplads Sverige Sverige
Fjerdeplads Frankrig Frankrig
Turneringsstatistik
Antal kampe 32
Antal scoringer 86  (2.69 pr. kamp)
Tilskuere 845,711  (26 pr. kamp)
Topscorer(e) Homara Sawa Japan 5
Bedste spiller Homara Sawa Japan
Infoboks sidst opdateret: 2/8 2011.
Åbningscermonien på Olympiastadion i Berlin

VM i fodbold for kvinder 2011 blev afholdt i Tyskland i 2011. Mesterskabet var det sjette officielle VM for kvinder arrangeret af FIFA. Tyskland vandt kampen om værtsskabet mod Canada, efter at Schweiz, Frankrig, Australien og Peru trak sig i nævnte rækkefølge.

I turneringen deltog 16 hold fordelt i fire grupper, hvor de to bedste hold gik videre til kvartfinalerne. Vinder af turneringen blev Japan, der slog USA i finalen i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid og 2-2 efter forlænget spilletid. Resultatet af straffesparkskonkurrencen blev 3-1. Det var første gang, at et asiatisk land vandt en VM-titel under FIFA. Sverige vandt bronze efter sejr på 2-1 over Frankrig.


Deltagende hold[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikationsform[redigér | rediger kildetekst]

Som et resultat af den øgede popularitet og omfang var der tale om at øge antallet af hold ved VM fra 16 til 24. Det blev imidlertid droppet igen, efter at Tyskland slog Argentina med 11-0 ved VM 2007, hvilket Sepp Blatter brugte som argument for ikke at øge antallet af deltagende lande. [1] Dermed var der fortsat 16 hold med ved VM i 2011, og de var fordelt således [2]:

Finalistene og vinderen af bronzekampen i de asiasiske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Chengdu, Kina mellem 19. og 30. maj 2010.
Finalistene i de afrikanske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Sydafrika i oktober 2010.
Finalisterne i de nordamerikanske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Mexico i perioden 28. oktober8. november 2010.
De to højest placerede hold i det sydamerikanske mesterskab i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Ecuador i september og oktober 2010.
Vinderen af det oceaniske mesterskab var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Auckland, New Zealand i perioden 7.17. oktober 2010.
UEFA-kvalifikationen:
De 41 hold var inddelt i otte grupper, hvor holdene mødte hinanden ude og hjemme. De otte gruppevindere blev parret i fire playoff-opgør, der blev afviklet over to kampe – ude og hjemme. De fire vindere var kvalificeret til slutrunden.
  • CONCACAF/UEFA: 1 hold (nummer 3 fra CONCACAF mødte nummer 5 fra UEFA)
Nr. 5 i UEFA blev udpeget ved, at taberne af playoffkampene mødte hinanden i en semifinale og en finale, igen med hjemme- og udekamp. Derefter blev der spillet en hjemme- og udekamp mod det hold, der blev nr. 3 i CONCACAF. Dette betød, at et hold kan risikere at skulle spille 18 kvalifikationskampe til VM.
  • Værtsnationen Tyskland var automatisk kvalificeret.

Kvalificerede hold[redigér | rediger kildetekst]

† – kvalificeret via playoff-kamp mod Italien

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
TysklandTyskland Japan Japan USA USA Brasilien Brasilien
Canada Canada New Zealand New Zealand NordkoreaNordkorea Australien Australien
Nigeria Nigeria Mexico Mexico Colombia Colombia NorgeNorge
FrankrigFrankrig EnglandEngland SverigeSverige Ækvatorialguinea Ækvatorialguinea

Stadioner[redigér | rediger kildetekst]

Turneringen blev spillet i 9 værstbyer, pga. af FIFAs regel om sponsornavn blev flere af navnene ændret, under turneringen.

Eftersom den maksimale tilskuerkapacitet er på 74.000, kunne der ikke blive sat VM-tilskuerrekord, eftersom den gældende rekord lød på 90.185 tilskuere. Åbningskampen blev spillet på Olympiastadion i Berlin og finalen på Commerzbank-Arena i Frankfurt.

Berlin Frankfurt Mönchengladbach Sinsheim
Olympiastadion Commerzbank-Arena Borussia-Park Rhein-Neckar-Arena
Kapacitet: 73.680 Kapacitet: 48.837 Kapacitet: 45.860 Kapacitet: 30.150
Leverkusen Wolfsburg
BayArena Volkswagen-Arena
Kapacitet: 29.708 Kapacitet: 26.062
Dresden Augsburg
Glücksgas Stadion Impuls Arena
Kapacitet: 25.582 Kapacitet: 24.661
Bochum
Ruhrstadion
Kapacitet: 20.556

Knockout-runde[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler Semifinaler Finale
9. juli — Wolfsburg        
   Tyskland   0
13. juli — Frankfurt
   Japan (a.e.t.)   1  
   Japan   3
10. juli — Augsburg
       Sverige   1  
   Sverige   3
17. juli — Frankfurt
   Australien   1  
   Japan (pen.)   2 (3)
9. juli — Leverkusen    
     USA  2 (1)
   England   1 (3)
13. juli — Mönchengladbach
   Frankrig (pen.)   1 (4)  
   Frankrig   1 Third place
10. juli — Dresden
       USA   3   16. juli — Sinsheim
   Brasilien   2 (3)
   Sverige   2
   USA (pen.)   2 (5)  
   Frankrig   1
 

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

9. juli 2011
18:00
England  1–1  Frankrig
J. Scott Goal 59' Bussaglia Goal 88'


  Straffesparkskonkurrence  
Smith Scorede
Carney Scorede
Stoney Scorede
Rafferty Brændte
White Brændte
3–4 Brændte Abily
Scorede Bussaglia
Scorede Thiney
Scorede Bompastor
Scorede Le Sommer
BayArena, Leverkusen
Tilskuere: 26.395
Dommer: Jenny Palmqvist (Sverige)[3]


9. juli 2011
20:45
Tyskland  0–1  Japan
Maruyama Goal 108'




10. juli 2011
13:00
Sverige  3–1  Australien
Sjögran Goal 10'
Dahlkvist Goal 16'
Schelin Goal 52'
Perry Goal 40'


Impuls Arena, Augsburg
Tilskuere: 24.605
Dommer: Silvia Reyes (Peru)[3]


10. juli 2011
17:30
Brasilien  2–2  USA
Marta Goal 68' (str.)92' Daiane Goal 2' (sm.)
Wambach Goal 120+2'


  Straffesparkskonkurrence  
Cristiane Scorede
Marta Scorede
Daiane Brændte
Francielle Scorede
3–5 Scorede Boxx
Scorede Lloyd
Scorede Wambach
Scorede Rapinoe
Scorede Krieger

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

13. juli 2011
18:00
Frankrig  1–3  USA
Bompastor Goal 55' Cheney Goal 9'
Wambach Goal 79'
Morgan Goal 82'




13. juli 2011
20:45
Japan  3–1  Sverige
Kawasumi Goal 19'64'
Sawa Goal 60'
Öqvist Goal 10'



Kamp om tredjeplads[redigér | rediger kildetekst]

16. juli 2011
17:30
Sverige  2–1  Frankrig
Schelin Goal 29'
Hammarström Goal 82'
Thomis Goal 56'



Finale[redigér | rediger kildetekst]

17. juli 2011
20:45
Japan  2–2  USA
Miyama Goal 81'
Sawa Goal 117'
Morgan Goal 69'
Wambach Goal 104'


  Straffesparkskonkurrence  
Miyama Scorede
Nagasato Brændte
Sakaguchi Scorede
Kumagai Scorede
3–1 Brændte Boxx
Brændte Lloyd
Brændte Heath
Scorede Wambach

Statistik[redigér | rediger kildetekst]

Målscorere[redigér | rediger kildetekst]

Homare Sawa fra Japan vandt Den gyldne støvle (Golden Boot) hæderen for at score fem mål. I alt blev 86 mål scoret af 58 forskellige spillere. Kun et af målene var selvmål.

5 mål[7]
4 mål
3 mål
2 mål

1 mål

Selvmål

Assists[redigér | rediger kildetekst]

Aya Miyama fra Japan vandt hæderen for flest assists.

4 assists
3 assists
2 assists

Kilde: worldfootball.net[8]

Samlet rankering[redigér | rediger kildetekst]

Pos Hold K V U T M+ M- MF Pts
1  Japan 6 4 1 1 12 6 +6 13
2  USA 6 3 2 1 13 7 +6 11
3  Sverige 6 5 0 1 10 6 +4 15
4  Frankrig 6 2 1 3 10 10 0 7
Slået ud i kvartfinalerne
5  Brasilien 4 3 1 0 9 2 +7 10
6  Tyskland 4 3 0 1 7 4 +3 9
7  England 4 2 2 0 6 3 +3 8
8  Australien 4 2 0 2 6 7 –1 6
Slået ud i gruppespillet
9  Nigeria 3 1 0 2 1 2 –1 3
10  Norge 3 1 0 2 2 5 –3 3
11  Mexico 3 0 2 1 3 7 –4 2
12  New Zealand 3 0 1 2 4 6 –2 1
13  Nordkorea 3 0 1 2 0 3 –3 1
14  Colombia 3 0 1 2 0 4 –4 1
15  Ækvatorialguinea 3 0 0 3 2 7 –5 0
16  Canada 3 0 0 3 1 7 –6 0

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ FIFA chief dismayed at 11-0 scoreline in women's World Cup opener fra AFP (engelsk)
  2. ^ Qualifying whets Jones' apetite Arkiveret 3. maj 2010 hos Wayback Machine ved FIFA.com (engelsk)
  3. ^ a b c d "Mexikanerin Alvarado leitet deutsches Viertelfinale". dfb.de. 8. juli 2011. Hentet 8. juli 2011.
  4. ^ a b "FIFA Women's World Cup 2011 – Semi-finals". refereeingworld.blogspot.com. 11. juli 2011. Hentet 11. juli 2011.
  5. ^ "FIFA Women's World Cup 2011 – Third Place Match: Seitz (USA)". refereeingworld.blogspot.com. 14. juli 2011. Hentet 14. juli 2011.
  6. ^ "FIFA Women's World Cup Final 2011: Steinhaus (GER)". refereeingworld.blogspot.com. 15. juli 2011. Hentet 15. juli 2011.
  7. ^ "adidas Golden Boot (Top Scorer)". FIFA. Arkiveret fra originalen 12. juli 2011. Hentet 27. juni 2011.
  8. ^ "Women World Cup 2011 Alemanha » Assists". worldfootball.net.