VM i fodbold for kvinder 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
VM i fodbold for kvinder 2011
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Tyskland Tyskland
Antal hold 16 
Stadion(er) (i 9 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder(e) Gold medal.svg Japan Japan (1. titel)
Andenplads Silver medal.svg USA USA
Tredjeplads Bronze medal.svg Sverige Sverige
Fjerdeplads Frankrig Frankrig
Turneringsstatistik
Antal kampe 32
Antal scoringer 86  (2.69 pr. kamp)
Tilskuere 845,711  (26 pr. kamp)
Topscorer(e) Homara Sawa Japan 5
Bedste spiller Homara Sawa Japan

Infoboks sidst opdateret: 2/8 2011.

Åbningscermonien på Olympiastadion i Berlin

VM i fodbold for kvinder 2011 blev afholdt i Tyskland i 2011. Mesterskabet var det sjette officielle VM for kvinder arrangeret af FIFA. Tyskland vandt kampen om værtsskabet mod Canada, efter at Schweiz, Frankrig, Australien og Peru trak sig i nævnte rækkefølge.

I turneringen deltog 16 hold fordelt i fire grupper, hvor de to bedste hold gik videre til kvartfinalerne. Vinder af turneringen blev Japan, der slog USA i finalen i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid og 2-2 efter forlænget spilletid. Resultatet af straffesparkskonkurrencen blev 3-1. Det var første gang, at et asiatisk land vandt en VM-titel under FIFA. Sverige vandt bronze efter sejr på 2-1 over Frankrig.


Deltagende hold[redigér | redigér wikikode]

Kvalifikationsform[redigér | redigér wikikode]

Som et resultat af den øgede popularitet og omfang var der tale om at øge antallet af hold ved VM fra 16 til 24. Det blev imidlertid droppet igen, efter at Tyskland slog Argentina med 11-0 ved VM 2007, hvilket Sepp Blatter brugte som argument for ikke at øge antallet af deltagende lande. [1] Dermed var der fortsat 16 hold med ved VM i 2011, og de var fordelt således [2]:

Finalistene og vinderen af bronzekampen i de asiasiske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Chengdu, Kina mellem 19. og 30. maj 2010.
Finalistene i de afrikanske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Sydafrika i oktober 2010.
Finalisterne i de nordamerikanske mesterskaber i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Mexico i perioden 28. oktober8. november 2010.
De to højest placerede hold i det sydamerikanske mesterskab i 2010 var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Ecuador i september og oktober 2010.
Vinderen af det oceaniske mesterskab var kvalificeret. Mesterskabet blev afholdt i Auckland, New Zealand i perioden 7.17. oktober 2010.
UEFA-kvalifikationen:
De 41 hold var inddelt i otte grupper, hvor holdene mødte hinanden ude og hjemme. De otte gruppevindere blev parret i fire playoff-opgør, der blev afviklet over to kampe – ude og hjemme. De fire vindere var kvalificeret til slutrunden.
  • CONCACAF/UEFA: 1 hold (nummer 3 fra CONCACAF mødte nummer 5 fra UEFA)
Nr. 5 i UEFA blev udpeget ved, at taberne af playoffkampene mødte hinanden i en semifinale og en finale, igen med hjemme- og udekamp. Derefter blev der spillet en hjemme- og udekamp mod det hold, der blev nr. 3 i CONCACAF. Dette betød, at et hold kan risikere at skulle spille 18 kvalifikationskampe til VM.
  • Værtsnationen Tyskland var automatisk kvalificeret.

Kvalificerede hold[redigér | redigér wikikode]

† – kvalificeret via playoff-kamp mod Italien

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
TysklandTyskland Japan Japan USA USA Brasilien Brasilien
Canada Canada New Zealand New Zealand NordkoreaNordkorea Australien Australien
Nigeria Nigeria Mexico Mexico Colombia Colombia NorgeNorge
FrankrigFrankrig EnglandEngland SverigeSverige Ækvatorialguinea Ækvatorialguinea

Stadioner[redigér | redigér wikikode]

Turneringen blev spillet i 9 værstbyer, pga. af FIFAs regel om sponsornavn blev flere af navnene ændret, under turneringen.

Eftersom den maksimale tilskuerkapacitet er på 74.000, kunne der ikke blive sat VM-tilskuerrekord, eftersom den gældende rekord lød på 90.185 tilskuere. Åbningskampen blev spillet på Olympiastadion i Berlin og finalen på Commerzbank-Arena i Frankfurt.

Berlin Frankfurt Mönchengladbach Sinsheim
Olympiastadion Commerzbank-Arena Borussia-Park Rhein-Neckar-Arena
Kapacitet: 73.680 Kapacitet: 48.837 Kapacitet: 45.860 Kapacitet: 30.150
Berlin Olympiastadion nach Umbau.jpg CommerzbankArena-20.05.2007.jpg Borussia Park Mönchengladbach.jpg 090103 RheinNeckarArena.JPG
Leverkusen Wolfsburg
BayArena Volkswagen-Arena
Kapacitet: 29.708 Kapacitet: 26.062
BayArena neu 2009.jpg Wolfsburg stadion.jpg
Dresden Augsburg
Glücksgas Stadion Impuls Arena
Kapacitet: 25.582 Kapacitet: 24.661
Germany vs Canada in Dresden (pic23).JPG Impuls arena 06-2009.JPG
Bochum
Ruhrstadion
Kapacitet: 20.556
Rewirpowerstadion Ruhrstadion Bochum sp1010714.jpg

Knockout runde[redigér | redigér wikikode]

Kvartfinaler Semifinaler Finale
9. juli — Wolfsburg        
  Flag of Germany.svg Tyskland   0
13. juli — Frankfurt
  Flag of Japan.svg Japan (a.e.t.)   1  
  Flag of Japan.svg Japan   3
10. juli — Augsburg
      Flag of Sweden.svg Sverige   1  
  Flag of Sweden.svg Sverige   3
17. juli — Frankfurt
  Flag of Australia.svg Australien   1  
  Flag of Japan.svg Japan (pen.)   2 (3)
9. juli — Leverkusen    
    Flag of the United States.svg USA  2 (1)
  Flag of England.svg England   1 (3)
13. juli — Mönchengladbach
  Flag of France.svg Frankrig (pen.)   1 (4)  
  Flag of France.svg Frankrig   1 Third place
10. juli — Dresden
      Flag of the United States.svg USA   3   16. juli — Sinsheim
  Flag of Brazil.svg Brasilien   2 (3)
  Flag of Sweden.svg Sverige   2
  Flag of the United States.svg USA (pen.)   2 (5)  
  Flag of France.svg Frankrig   1
 

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]


9. juli 2011
20:45
Tyskland Flag of Germany.svg 0–1 (e.f.s.) Flag of Japan.svg Japan
Rapport Maruyama Goal 108'


10. juli 2011
13:00
Sverige Flag of Sweden.svg 3–1 Flag of Australia.svg Australien
Sjögran Goal 10'
Dahlkvist Goal 16'
Schelin Goal 52'
Rapport Perry Goal 40'
Impuls Arena, Augsburg
Tilskuere: 24.605
Dommer: Silvia Reyes (Peru)[3]


10. juli 2011
17:30
Brasilien Flag of Brazil.svg 2–2 (e.f.s.) Flag of the United States.svg USA
Marta Goal 68' (str.)92' Rapport Daiane Goal 2' (sm.)
Wambach Goal 120+2'
  Straffespark  
Cristiane Scorede
Marta Scorede
Daiane Brændte
Francielle Scorede
3–5 Scorede Boxx
Scorede Lloyd
Scorede Wambach
Scorede Rapinoe
Scorede Krieger

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

13 July 2011
18:00
Frankrig Flag of France.svg 1–3 Flag of the United States.svg USA
Bompastor Goal 55' Rapport Cheney Goal 9'
Wambach Goal 79'
Morgan Goal 82'


13 July 2011
20:45
Japan Flag of Japan.svg 3–1 Flag of Sweden.svg Sverige
Kawasumi Goal 19'64'
Sawa Goal 60'
Rapport Öqvist Goal 10'

Kamp om tredjeplads[redigér | redigér wikikode]

16. juli 2011
17:30
Sverige Flag of Sweden.svg 2–1 Flag of France.svg Frankrig
Schelin Goal 29'
Hammarström Goal 82'
Rapport Thomis Goal 56'

Finale[redigér | redigér wikikode]

17. juli 2011
20:45
Japan Flag of Japan.svg 2–2 (e.f.s.) Flag of the United States.svg USA
Miyama Goal 81'
Sawa Goal 117'
Rapport Morgan Goal 69'
Wambach Goal 104'
  Straffespark  
Miyama Scorede
Nagasato Brændte
Sakaguchi Scorede
Kumagai Scorede
3–1 Brændte Boxx
Brændte Lloyd
Brændte Heath
Scorede Wambach


Samlet rankering[redigér | redigér wikikode]

Pos Hold K V U T M+ M- MF Pts
1 Flag of Japan.svg Japan 6 4 1 1 12 6 +6 13
2 Flag of the United States.svg USA 6 3 2 1 13 7 +6 11
3 Flag of Sweden.svg Sverige 6 5 0 1 10 6 +4 15
4 Flag of France.svg Frankrig 6 2 1 3 10 10 0 7
Slået ud i kvartfinalerne
5 Flag of Brazil.svg Brasilien 4 3 1 0 9 2 +7 10
6 Flag of Germany.svg Tyskland 4 3 0 1 7 4 +3 9
7 Flag of England.svg England 4 2 2 0 6 3 +3 8
8 Flag of Australia.svg Australien 4 2 0 2 6 7 –1 6
Slået ud i gruppespillet
9 Flag of Nigeria.svg Nigeria 3 1 0 2 1 2 –1 3
10 Flag of Norway.svg Norge 3 1 0 2 2 5 –3 3
11 Flag of Mexico.svg Mexico 3 0 2 1 3 7 –4 2
12 Flag of New Zealand.svg New Zealand 3 0 1 2 4 6 –2 1
13 Flag of North Korea.svg Nordkorea 3 0 1 2 0 3 –3 1
14 Flag of Colombia.svg Colombia 3 0 1 2 0 4 –4 1
15 Flag of Equatorial Guinea.svg Ækvatorialguinea 3 0 0 3 2 7 –5 0
16 Flag of Canada.svg Canada 3 0 0 3 1 7 –6 0

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ FIFA chief dismayed at 11-0 scoreline in women's World Cup opener fra AFP (Engelsk)
  2. ^ Qualifying whets Jones' apetite ved FIFA.com (Engelsk)
  3. ^ a b c d "Mexikanerin Alvarado leitet deutsches Viertelfinale". dfb.de. 8 July 2011. Hentet 8 July 2011. 
  4. ^ a b "FIFA Women's World Cup 2011 – Semi-finals". refereeingworld.blogspot.com. 11 July 2011. Hentet 11 July 2011. 
  5. ^ "FIFA Women's World Cup 2011 – Third Place Match: Seitz (USA)". refereeingworld.blogspot.com. 14 July 2011. Hentet 14 July 2011. 
  6. ^ "FIFA Women's World Cup Final 2011: Steinhaus (GER)". refereeingworld.blogspot.com. 15 July 2011. Hentet 15 July 2011. 
Fodbold Stub
Denne artikel om en fodboldturnering er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.