Veganisme
| Veganske retter | |
|---|---|
|
  Fra øverst til venstre: "Fredsfisk" af pastinakker, Karbonader af sojagranulat & vegansk kartoffelsalat, |
Veganisme betegner såvel det at indtage udelukkende vegetabilske fødevarer, og grundlæggende en filosofi og måde at leve på, som søger at stoppe - så vidt som muligt og praktisabelt - alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål.[1] I forlængelse heraf promoverer man udviklingen og brugen af vegetabilske alternativer til animalske produkter. I kostmæssige termer betyder det at undgå alle produkter udvundet helt eller delvist fra dyr. En person, der udøver veganisme, betegnes som veganer.
Historie
Ordet veganer var oprindeligt afledt af ordet "vegetarianer" i 1944, da Elsie Shrigley og Donald Watson grundlagde The Vegan Society i frustration over at termen "vegetarisme" var kommet til at inkludere indtaget af mælkeprodukter. De kombinerede de første tre og sidste to bogstaver af "vegetarian" til "vegan".
Animalske produkter
Betegnelsen "animalsk produkt" i en vegansk kontekst refererer til ethvert produkt fremstillet af dyr til brug for mennesker. Almindelige animalske produkter inkluderer kød, fjerkræ, fisk, æg, mælkeprodukter, honning, silke, pels, læder, uld og bivoks. Biprodukter inkluderer gelatine (husblas), lanolin, osteløbe, valle, kasein og shellak.
Animalske produkter er ingredienser i utallige produkter og bliver brugt ved produktion af mange flere, selvom de ikke altid er tilstede i den endelige form af produktet.
Etik
Hovedartikel: Dyreret.Det centrale etiske spørgsmål relateret til veganisme er, hvorvidt det er rigtigt af mennesker at bruge og dræbe dyr. Dette spørgsmål er essentielt det samme som det fundamentale spørgsmål om dyrerettigheder, så det har været dyreretsetikere, der har lagt det filosofiske grundlag for veganisme. De filosofiske diskussioner reflekterer derfor også de divergerende synspunkter inden for dyreretsteori mellem en rettighedsbaseret tilgang, repræsenteret af både Tom Regan og Gary Francione, og en utilitaristisk tilgang, fremmet af Peter Singer. Organisationer, der er fortalere for veganisme, tilslutter sig generelt en eller anden form for dyreretssynspunkt og modsætter sig praksis, der krænker disse rettigheder.
Varianter af veganisme
Frugtar-veganere
En frugtar-veganers kost består af mindst 75% rå, friske og saftige frugt af forskellige sorter og oprindelser. Udover hovedsagelig frugt, kunne en frugtar-veganers kost inkludere rå og friske grøntsager, nødder og frø. Nogle spiser kun nedfaldsfrugter for at undgå at skade planterne og nogle inkluderer tilberedt vegansk mad til deres kost. Frugten durian, hvis stærke lugt og smag er sammenlignelig med rå løg, kan være en populær frugt blandt frugtar-veganere.
Rå-veganere
Rå-veganeres kost består af mindst 75% rå og friske frugt, grøntsager, nødder og frø. I en rå-vegansk livsstil skal "rå" forstås som vegansk mad, der ikke er opvarmet med en alt for høj temperatur (maks. 48 °C). Formålet med en rå-vegansk livsstil kunne være opnåelse af maksimal sundhed og immunforsvar ved indtagelse af ikke opvarmede og omstrukturerede enzymer og proteiner. At indtage rå-veganske varer i deres hele, oprindelige form kan være en høj prioritet for en rå-veganer. Af den grund er frisk frugt, frem for de soltørrede varianter, foretrukket for en rå-veganer, for at undgå dehydrering af kroppen og mulig fordøjelsesbesvær på grund af mangel på fibre.
Friganere
Friganere er ikke veganere, men lever efter en beslægtet livsstil. Friganere køber udelukkende selv vegansk, men bortset fra det, har de omnivorisk (altædende) livsstil. Et eksempel på sådan livsstil kunne f.eks. være indtagelse af dato-overskredede animalske produkter fra containere af supermarkeder. På den måde fører deres kost ikke til økonomisk bidrag til overgreb på dyr.
Vegansk kost
| Veganske desserter | |
|---|---|
|
  Fra øverst til venstre: Chokolade-cupcakes, Kakaopandekager, Marmoreret banankage og |
Protein
Det er svært at undgå proteiner i kosten da der findes proteiner i alle bælge, frø, nødder, frugt og grønsager. Mangel på proteiner forekommer derfor kun ved udsultning ved længere periode, da kroppen dagligt genbruger mellem 100 til 300 gram af de allerede eksisterende proteiner i kroppen. En af proteins primære funktioner er vækst. Spædbørn har stor behov for proteiner da deres væksthastighed er høj. Dog får et spædbarn blot 6% kalorier fra proteinerne i modermælken. Den gennemsnitlige kvinde og mand med et dagligt kalorieindtag på hhv. 1600 og 2200 kalorier, har brug for 0,8 gram proteiner per ét kilograms kropsvægt. Eksempel: En kvinde på 56 kg har brug for ca. 45 gram proteiner per dag (56x0.8≈45) og da 1 gram protein er lig med 4 kalorier, svarer det til 180 kalorier (45x4=180). Kogte sojabønner indeholder 16,64 gram proteiner per 100 gram og derfor 45 gram proteiner svarer til 270 gram sojabønner (45/(16,64/100)≈270). Overdrivelse med proteiner (f.eks. ved tilføjelse af proteinpulver, isoleret fra bønner) er ikke fordelagtig da det vil medføre mindre indtagelse af andre næringsstoffer. Af den grund skal højst 10% af kostens kalorier komme fra proteiner for at erstatte de proteiner som vi mister [2][3][4].
D-vitamin
Der findes to varianter af D-vitamin: D2 (ergocalciferol) og D3 (cholecalciferol). De er funktionelt ækvivalente. Den første kan indtages gennem maden (svampe f.eks.) mens den mest signifikante kilde til D-vitamin er solen. Ved bestråling med solstråler, vil kroppen selv producere tilstrækkelig mængde D3-vitamin, i huden. I de solrige måneder og lande, behøver mennesker med lysere hud ét kvarters sol, mens mennesker med mørkere hud har brug for tre til seks gange mere sol dagligt, for at producere nok vitamin D3. Der findes ud over D2 også D3-vitamin som vegansk kosttilskud.[5]
B12-vitamin
B12-vitamin kaldes også for cobalamin og dannes af bakterier. Mangel på B12 kan skyldes ens kost, alder eller sygdomme[6]. Gennem leveren er kroppen i stand til at genbruge og reabsorbere op til 75% af det lagrede B12[7]. De fleste har et lager der kan holde i 3 år, dog er nogles krop bedre end andres til at lagre det [8]. Mennesker og andre dyr er ikke i stand til at fremstille B12 i deres kroppe. Øvrige dyrearter indtager B12-vitamin via jordrester og snavs på deres foder. Førhen blev mennesker forsynet med B12 fra jord, siddende på grøntsager, fra snavs i vandet og fra kød. I dag, i vores industrialiserede samfund, foretager vi grundig skydning af frugt og grøntsager og drikkevandet bliver filtreret [9]. Sanitet har resulteret i færre sygdomsfremkaldende organismer på bekostning af mindre B12 [10]. Veganske madvarer med tilsat B12-vitamin[11] eller veganske B12-tilskud [12] er nødvendige at indtage som veganer.
Kalcium
Veganske kilder til kalcium kunne f.eks. være bladgrønt og appelsiner. Kalcium er vigtig for knoglerne. For mennesker opnås maksimal knoglestyrke i løbet af de først 30 år af levetiden, hvor 45% af knoglemassen dannes inden 11-års-alderen, 45% inden 16-års-alderen og 10% inden 30-års-alderen. Efter det begynder aftagelse af knoglestyrken. Inkludering af rå og frisk bladgrønt (eller andre kalciumkilder) skal derfor være en prioritet for børn, teenagere og unge veganere. Da mellem 2% og 15% af nordeuropæerne er laktoseintolerante [13] og da mejeriprodukter indeholder kolestrol og kan være årsag til kroniske ørebetændelse, er en vegansk kalciumkilde også foretrukken for omnivorerne.
Fedt: Omega 3 og 6
Omega 3 findes f.eks. i hørfrø og valnødder og omega 6 findes f.eks. i solsikkekerner. For at fordøje hørfrøene er det nødvendigt at kværne dem før de spises. Det anbefalede størrelsesforhold ml. indtag af omega 3 versus omega 6 er 1:2. For at overholde dette forhold, skal 5%-8% af de daglige kalorie komme fra omega 6 og 1,25%-2,5% fra omega 3. Prioritering af indtagelse af omgea 3 er fordelagtigt da de fleste forarbejdede madprodukter indeholder 10 gange mere omgea 6 i forhold til omega 3, og da madolier ofte indeholder for meget omega 6. Indtagelse af omega 3 fra veganske kilder anbefales også til dem der spiser fisk, da man derved undgår tungmetaller.
Jod
Stoffet er et sporstof, der er nødvendig af kroppen for hormon-produktion. Jod findes f.eks. i tang (1-5 mg/kg) og salt tilsat jod (15-25 mg/kg).
Se også
Referencer
- ^ Vegan Society, "Definition of veganism | The Vegan Society"
- ^ Graham, s. 99-109
- ^ wikiHow, "How to Convert Grams to Calories"
- ^ USDA, "Soybeans, mature cooked..."
- ^ Vitashine, "The only Vegan Vitamin D3 registered with the Vegan Society vegans..."
- ^ Melina & Davis, s. 227
- ^ Melina & Davis, s. 228
- ^ Melina & Davis, s. 229
- ^ Melina & Davis, s. 223
- ^ Melina & Davis, s. 233
- ^ Deva Nutrition, "Supplements that are suitable for vegans..."
- ^ Alpro Sojayoghurt, "Vitamine B12 0,38µg..."
- ^ Patienthåndbogen, "Mange personer kan ikke fordøje mælkesukker i tarmen..."
Bibliografi
- Hovmand, Oliver Rumle (2011). Veggieness - Giude til vegansk, vegetarisk og pescetarisk livsstil.
- Graham, Douglas N. (2006). The 80/10/10 Diet.
- Pacholok, Sally M.; Stuart, Jeffrey J. (2011). Could It Be B12?: An Epidemic of Misdiagnoses.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
- Fuhrman, Joel. (2006). Disease-Proof Your Child: Feeding Kids Right.
- Campbell, T. Colin.; Campbell II, Thomas M. (2006). The China Study: The Most Comprehensive Study of Nutrition Ever Conducted And the Startling Implications for Diet, Weight Loss, And Long-term Health.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
- Fuhrman, Joel. (2011). Super Immunity: The Essential Nutrition Guide for Boosting Your Body's Defenses to Live Longer, Stronger, and Disease Free.