Durian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Durian

Durian (Durio zibethinus) er en højt skattet frugt i Sydøstasien, hvor den er omgærdet med en del mystik. Den har en gennemtrængende lugt, og smagen er sødlig og fad. For nogle smager frugten fantastisk og for andre forfærdeligt. Durian omtales også som "frugternes konge". På mange hoteller og andre offentligt tilgængelige bygninger i Sydøstasien skiltes der med, at det er forbudt at medbringe Durian på området. Dette skyldes at lugten fra durianen er så stærk, at den kan sprede sig til alle rummene i en bygning, igennem bygningens ventilationsanlæg etc.

Dyrkning og tilgængelighed[redigér | redigér wikikode]

En durian bod i Singapore
Durian sælges nær Cirebon, Indonesien

Durianen kommer oprindeligt fra Brunei, Indonesien og Malaysia.[1] Der er nogen debat om hvorvidt durianen også oprindeligt voksede i Philippinerne, særligt i Davao-regionen på øen Mindanao, eller om den blev bragt dertil.[1] Durianen dyrkes i andre områder med lignende klima; den bliver udelukkende dyrket i tropiske landbrug, da den stopper med at gro når den gennemsnitlige daglige temperatur kommer under 22 grader.[2]

Durianens centrum for økologisk diversitet er øen Borneo, hvor frugten af de spiselige arter af Durio inkluderer D. zibethinus, D. dulcis, D. graveolens, D. kutejensis, D. oxleyanus og D. testudinarum bliver solgt på lokale markeder. I Brunei bliver D. zibethinus ikke dyrket, fordi forbrugerne foretrækker andre arter så som D. graveolens, D. kutejensis og D. oxleyanus. Disse arter bliver alle distribueret i Brunei, og sammen med andre arter som D. testudinarum og D. dulcis repræsenterer disse en rig genetisk diversitet.[3]

Selvom durianen ikke oprindeligt er fra Thailand, er landet nu en af de største eksportører af durian, da der produceres 781.000 ton i Thailand ud af verdens samlede produktion på 1.400.000 ton i 1999. Heraf bliver 111.000 ton eksporteret til Taiwan, Hong Kong, Malaysia, Singapore og Canada.[4][5] Malaysia og Indonesia følger som næststørste producenter. I begge lande produceres omkring 265.000 ton. Malaysia eksporterede i 1999 35.000 ton heraf.[5] Chantaburi i Thailand afholder hvert år verdens største durian festival først i maj. Denne ene provins er ansvorlig for halvdelen af durianproduktionen i Thailand.[6][7] I Philippinerne er durianproduktionen centreret i Davaoregionen. Kadayawan Festivalen er en årlig fejring af durianen i Davao City. Andre steder, hvor durianlandbrug er lokaliseret, inkluderer Cambodia, Laos, Vietnam, Myanmar, Sri Lanka, Indien, Vestindien, Florida, Hawaii, Papua New Guinea, Polynesien, Madagascar, det sydlige Kina (Hainan Island), Nordaustralien og Singapore.

Durianer der bliver solgt fra en fryser på et marked i Californien.

Durianfrugten blev introduceret i Australien først i 1960'erne. Over tredive kloner af D. zibethinus og seks Durio-arter er efterfølgende blevet introduceret i Australien.[8] Kina er en stor importør og købte i 1999 65.000 ton, efterfulgt af Singapore med 40.000 ton samt Taiwan med 5.000 ton. Det samme år importerede USA kun 2.000 ton, hvoraf størstedelen var frosne og EU importerede 500 ton.[5]

Durianpack01.JPG

Durianfrugten er sæsonpræget modsat andre tropiske helårsfrugter som eksempelvis papayaen, der er tilgængelig hele året. I Malaysia og Singapore var sæsonen for durian typisk fra juni til august, hvilket er samme periode som mangostan.[1] Priser på durianer er forholdsvis høje sammenlignet med andre frugter. In Singapore, for eksempel, har den store efterspørgsel efter højkvalitetsprodukterne D24, Sultan og Mao Shan Wang resulteret i en typisk salgspris på mellem S$8 og S$15 (US$5 til US$10) per kilogram af hele frugter.[9] Med en gennemsnitsvægt på omkring 1,5 kg, koster en durianfrugt altså mellem S$12 og S$22 (US$8 til US$15).[9] Den spiselige del af frugten, kendt som frøkappen, udgør kun mellem 15 og 30 % af hele frugten.[10] Mange forbrugere i Singapore er dog villige til at bruge op mod S$75 (US$50) i et køb af omkring en halvt dusin af frugten til deling med familien.[9]

I sæsonen for frugten kan den findes i almindelige japanske supermarkeder, mens den i vesten primært sælges på asiatiske markeder.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Brown, Michael J. (1997). Durio — A Bibliographic Review. International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI). ISBN 92-9043-318-3. http://books.google.com.my/books?id=3AcGwT0CdSwC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false. Hentet 2008-11-20. 
  2. O'Gara, E., Guest, D. I. and Hassan, N. M. (2004). "Botany and Production of Durian (Durio zibethinus) in Southeast Asia". in Drenth, A. and Guest, D. I. (PDF). Diversity and management of Phytophthora in Southeast Asia. ACIAR Monograph No. 114. Australian Centre for International Agricultural Research (ACIAR). pp. 180–186. ISBN 1-86320-405-9. http://aciar.gov.au/files/node/598/mn114-part1.pdf. Hentet 2008-11-20. 
  3. M.B. Osman, Z.A. Mohamed, S. Idris and R. Aman (1995) (på engelsk). Tropical fruit production and genetic resources in Southeast Asia: Identifying the priority fruit species. International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI). ISBN 92-9043-249-7. http://www.ipgri.cgiar.org/Publications/HTMLPublications/655/ch08.htm. Hentet 2008-11-20. 
  4. Skabelon:Th icon "Durian Exporting Strategy, National Durian Database (กลยุทธการส่งออกทุเรียน)". Department of Agriculture, Thailand. http://it.doa.go.th/durian/detail.php?id=164&PHPSESSID=0a7dd4c12222a10cdbd00d70796cec00. Hentet 2010-07-26.  Arkiveret 2010-07-26.
  5. 5,0 5,1 5,2 "Committee on Commodity Problems — VI. Overview of Minor Tropical Fruits". FAO. December 2001. http://www.fao.org/DOCREP/MEETING/004/Y1982E.HTM. Hentet 2008-11-20. 
  6. "World Durian Festival 2005". Thailand News — Thailand official news and information. Foreign Office, The Government Public Relations Department. 2005-06-05. http://thailand.prd.go.th/view_inside.php?id=715. Hentet 2008-11-20. 
  7. "Thailand's Durian growing areas". Food Market Exchange. 2003. http://www.foodmarketexchange.com/datacenter/product/fruit/durian/details/durain_02_grow.html. Hentet 2008-11-20. 
  8. Watson, B. J (1983). "Durian". Fact Sheet No. 6.: Rare Fruits Council of Australia. 
  9. 9,0 9,1 9,2 "ST Foodies Club — Durian King". The Straits Times. 2006. http://www.stomp.com.sg/stfoodiesclub/taste/03/index.html. Hentet 2007-07-25.  Arkiveret 2007-12-15.
  10. Brown, Michael J. (1997) (PDF). Durio — A Bibliographic Review. International Plant Genetic Resources Institute (IPGRI), at p35. ISBN 92-9043-318-3. http://www.bioversityinternational.org/fileadmin/bioversity/publications/pdfs/654.pdf. Hentet 2011-06-12. [dødt link]
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Botanik Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.