Viby Gymnasium
Viby Gymnasium | |
---|---|
![]() Hovedindgangen til Viby Gymnasium i 2009. | |
Generelle informationer | |
Type | Gymnasium |
Sted | Viby, Aarhus, Danmark |
Grundlagt | 1965 |
Rektor | Lone Sandholdt Jacobsen |
Elever | ca. 750 (2017) |
Eksterne henvisninger | |
www.vibygym.dk | |
CVR-nummer |
29553807 ![]() |
Oversigtskort | |
|
Viby Gymnasium (tidligere Viby Amtsgymnasium og Viby Gymnasium og HF) er en af Aarhus' ungdomsuddannelsesinstitutioner beliggende i Sydbyen på Søndervangsallé 45 i Viby J. Gymnasiet skiftede navn til "Viby Gymnasium og HF" i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, men ændrede atter navn i 2011 til det nuværende Viby Gymnasium.
Gymnasiet tilbyder både den almene 3-årige studentereksamen (stx) og den 2-årige HF-uddannelse og fra 2015 tilbydes der en EUX-uddannelse.
I 2006 begyndte Viby Gymnasium og HF at tilbyde kinesisk som fag på lige fod med fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk og spansk, som der bliver undervist i på de fleste danske gymnasier. Faget blev udbudt efter man havde oplevet en fremgang af ansøgere samme år på Aarhus Universitet i netop kinesisk. Det blev fra august 2007 muligt at tage kinesisk på A-niveau på gymnasiet.
Buslinierne 6a, 4a, 20 og 202 går stort set lige til døren og buslinie 200, 1A går fra krydset mellem Ringvej Syd og Christian X's Vej. Letbane 1 stopper også på Rosenhøj station fra 2017.
Kendte tidligere ansatte og studerende ved Viby Gymnasium og HF[redigér | rediger kildetekst]
- 1971: Ebbe Benedikt Rasmussen, rektor for det danske gymnasium Duborg-Skolen i Flensborg
- ca. 1971: Steffen Brandt, musiker
- ca. 1980: Peter Øvig Knudsen, journalist og forfatter
- 1985: Henriette Kjær, politiker, MF og minister
- ca. 1985: Flemming Povlsen, fodboldspiller
- ca. 1995: Rune Tolsgaard, komiker, manuskriptforfatter og instruktør
- 1999: Mette Dencker, parterapeut, coach og politiker, MF
- Erik Jensen
- Sune Gavnholt, badmintonspiller
- Jens Kruse Mikkelsen, højesteretsdommer
- Claus Thomsen, fodboldspiller
- Karl William, sanger
- The Cosmic Twins, musikgruppe