Volvo 850

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Volvo 850
Volvo-850.jpg
Volvo 850 4-dørs (1991−1996, USA-model)
Produktion
Producent Volvo Cars
Koncern Volvo
Model 850
Produktionsår 1991−1996
Produktionssted Torslanda, Sverige Sverige
Halifax, Canada Canada
Ghent, Belgien Belgien
Designer Jan Wilsgaard
Karrosseri og platform
Type Øvre mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs stationcar
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Beslægtede Volvo C70
Volvo S70
Volvo V70
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−2,5 liter (93−184 kW)
Diesel:
2,5 liter (103 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2664 mm
Længde 4661−4720 mm
Bredde 1760 mm
Højde 1415−1445 mm
Egenvægt 1365[1][2]−1727 kg
Kronologi
Efterfølger Volvo S70
Volvo V70

Volvo 850 var en øvre mellemklassebil fra den svenske bilfabrikant Volvo. Den blev bygget mellem midten af 1991[3][4] og 1996,[3] og var forgænger for Volvo S70 og V70.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I juni 1991[4] introducerede Volvo en ny, forhjulstrukket model med navnet 850. Ifølge fabrikanten havde bilen fire tekniske "verdensnyheder" i en serieproduceret bil: En Deltalink-bagaksel,[3][4] som skulle forbedre køreegenskaberne, de første tværliggende femcylindermotorer, sikkerhedsseler som automatisk tilpassede sig førerens størrelse, og sidst men ikke mindst sidekollisionsbeskyttelsessystemet SIPS (Side Impact Protection System). Dermed var 850 forbillede for andre bilers sikkerhed. Konkurrenterne til den forhjulstrukne 850 var Mercedes-Benz E-klassen, BMW 5-serien og Audi 100/A6.

Fra starten af 1993[5] fandtes 850 også som stationcar. Stationcarudgaven havde de karakteristiske vertikale baglygter, som frem til 2016 kendetegnede alle store Volvo-stationcars.

Fra sommeren 1993 kunne femcylindermotorerne fås i turboladede versioner, som skulle give bilen et sportsligere image. Denne version med navnet T5 ydede 166 kW (226 hk). Næsten samtidig med dette blev 850 let modificeret og udstyret med nye kofangere og forlygter.[6] T5 blev i sommeren 1994 overgået i effekt af T-5R med 177 kW (241 hk, med overboost). T-5R blev i 1996 afløst af R med 184 kW (250 hk). Disse versioner var 850-seriens topmodeller.

Til modelåret 1996 blev modelserien udvidet med en "Bi-Fuel"-model,[7] som både kunne køres på naturgas og benzin, en firehjulstrukket model kaldet AWD og dieselmodellen TDI.

I slutningen af 1996 blev 850 i forbindelse med et omfangsrigt facelift omdøbt til Volvo S70 (sedan) hhv. Volvo V70 (stationcar) for at betone slægtskabet med den mindre S40/V40-serie, som kom på markedet et år forinden, yderligere.

Specialmodeller[redigér | redigér wikikode]

T-5R[redigér | redigér wikikode]

Specialserien T-5R blev introduceret i sommeren 1994. Oprindeligt skulle modellen have heddet Volvo 850 plus 5.[8] Modellen var baseret på T-5. Med speciel software var det muligt at øge ladetrykket med 0,1 bar i op til 30 sekunder, hvilket midlertidigt øgede effekten med 11 kW (15 hk) og 30 Nm. Denne specialmodel fandtes kun i tre forskellige farver: Gul (2500 eksemplarer), sort (2500 eksemplarer) og grøn (2500 eksemplarer), hvor de gule og sorte kun blev fremstillet i 1995 og de grønne i 1996.

Alle T-5R-modeller blev leveret med specielle 17" fælge og havde kabineudstyr i læder/alcantara. Bilerne havde ligeledes modificerede frontskørter og kunne som ekstraudstyr leveres med hækspoiler.

R[redigér | redigér wikikode]

Fra sommeren 1995 til slutningen af 1996 blev en modificeret og i styktal ubegrænset version solgt under navnet 850 R, som afløste T-5R. Ud over enkelte modifikationer i kabinen var modellen udstyret med en 16T-turbolader i stedet for T-5R's 15G-turbolader.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 850 (samt S70 og V70) klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 50 % bedre end middelbilen[9]
  • 2001: Mindst 40 % bedre end middelbilen[10]
  • 2003: Mindst 30 % bedre end middelbilen[11]
  • 2005: Mindst 30 % bedre end middelbilen[12]
  • 2007: Mindst 20 % bedre end middelbilen[13]
  • 2009: Mindst 20 % bedre end middelbilen[14]
  • 2011: Mindst 20 % bedre end middelbilen[15]
  • 2013: Mindst 20 % bedre end middelbilen[16]
  • 2015: Mindst 20 % bedre end middelbilen[17]
  • 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[18]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

De femcylindrede rækkemotorer (benzin) i Volvo 850 var bygget ud fra et byggekassesystem fra de sekscylindrede rækkemotorer, som var udviklet specielt til den større Volvo 960 i samarbejde med Porsche i Weissach.

Dieselmotoren i 850 var leveret af Volkswagen. Den af Audi udviklede 2,5-liters femcylindrede rækkemotor blev benyttet i Audi 100, Audi A6 og i modificeret form i Transporter T4 og T5. Siden 2010 har Volkswagen ikke længere benyttet motoren selv.

850-serien fandtes med flere forskellige tværliggende femcylindrede motorer af aluminium:

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
2.0 5 10 1984 93 (126) / 6250 170 / 4800 B5202S 11,7 195 8/1994 − 12/1996
2.0 5 20 1984 105 (143) / 6500 172 / 3800 B5204 10,9 205 6/1991 − 12/1996
2.0 T 5 20 1984 155 (210) / 5400 300 / 1900 B5204T 7,3 229 8/1993 − 12/1996
2.5 5 10 2435 103 (140) / 5400 206 / 3600 B5252 10,0 205 6/1991 − 7/1994
2.5 5 10 2435 106 (144) / 5400 206 / 3600 B5252S 10,2 205 8/1994 − 12/1996
2.5 5 20 2435 125 (170) / 6200 220 / 3300 B5254S 8,9 215 8/1991 − 12/1996
2.5 AWD1 5 20 2435 142 (193) / 5100 270 / 1800 B5254T 7,8 225 4/1996 − 12/1996
T-5 5 20 2319 166 (226) / 5200 300 / 2000 B5234T 7,4 240 8/1993 − 12/1996
T-5R 5 20 2319 177 (241)2 / 5300 329 / 2000 B5234T5 6,9 247 8/1994 − 12/1996
R 5 20 2319 184 (250)2 / 5400 350 / 2400 B5234T4 6,7 2503 8/1995 − 12/1996
Dieselmotorer
2.5 TDI 5 10 2461 103 (140) / 4000 290 / 1900 D5252T 9,9 200 8/1995 − 12/1996
1 Kun for stationcar
2 T-5R og R med automatgear: Maks. effekt 166 kW (226 hk)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 1997 Volvo 850 side 9:7, Specifications (cont.), hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  2. ^ 1996 Volvo 850 side 9:7, Specifications (cont.), hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  3. ^ a b c Volvo with four world-firsts turns 20. media.volvocars.com, 9. juni 2011. Hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  4. ^ a b c 1991 - 1996 850 Sedan. volvocars.com. Hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  5. ^ 1990-1999: A historical review. media.volvocars.com, 8. januar 2000. Hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  6. ^ VOLVO 850, S70, V70 Information Center 1993 - 2000 vlvworld.com. Hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  7. ^ Sales and production statistics 1996, 4. februar 1997 (på engelsk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 17. november 2015)
  8. ^ Volvo 850 Plus 5 Press Release. volvoclub.org.uk, 11. april 1994. Hentet 5. november 2017 (på engelsk).
  9. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  11. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 4. august 2015, på svensk)
  12. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 4. august 2015, på svensk)
  13. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 4. august 2015, på svensk)
  14. ^ Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. juni 2015)
  15. ^ Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 4. august 2015, på svensk)
  16. ^ Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 6. juli 2014)
  17. ^ Hur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 10. juli 2016, på svensk)
  18. ^ Hur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 5. november 2017, på svensk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Volvo 850 instruktionsbog, modelår 1997. Volvo Personvagnar AB, marts 1996. Varenr. TP 3936/1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]