Volvo 440

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Volvo 440
Volvo 440.jpg
Volvo 440 (1988−1993)
Produktion
Producent Volvo Cars
NedCar
Koncern Volvo
Model 440
Produktionsår 19881997
Produktionssted Born, Holland Holland
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Volvo 460
Volvo 480
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−2,0 liter (58−88 kW)
Diesel:
1,9 liter (68 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2505 mm
Længde 4345 mm
Bredde 1686 mm
Højde 1378 mm
Egenvægt 993−1069 kg
Kronologi
Forgænger Volvo 340
Volvo 360
Efterfølger Volvo V40
v · d · r

Volvo 440 (type K)[1] var combi coupé-udgaven af Volvo 400-serien (440/460/480), bygget mellem september 1988 og august 1997.[2]

Teknik[redigér | redigér wikikode]

Bilen fandtes med benzin- og dieselmotorer med slagvolume fra 1,6 til 2,0 liter (58 kW/79 hk til 88 kW/120 hk), som var baseret på Renault-motorer og også bygget af Renault, men teknisk optimeret i Porsches udviklingscentrum i Weissach til brug for Volvo). ABS-bremser kunne tilkøbes som ekstraudstyr. Topmodellen 440 GLT havde både ABS og ASR.

440 samt 460 og 480 blev bygget på den tidligere DAF-fabrik i Born, Holland af firmaet NedCar. Mest efterspurgt var 440 med 1,8i-motoren, som ydede 66 kW/90 hk.

I efteråret 1993 gennemgik 400-serien et teknisk og optisk facelift til modelåret 1994. Det betød en forbedring af karrosseriets passive sikkerhed, frem for alt ved sidekollisioner. ABS, førerairbag samt automatisk højdejusterbare sikkerhedsseler til forsæderne med mekaniske selestrammere blev fra dette tidspunkt standardudstyr.

440 og 460's optik blev ændret fra et kantet design (ligesom 740/760) til et rundere design (ligesom 850). Det foregik gennem modifikation af motorhjelm, kølergrill, lygter og kofangerbeklædninger.

Fra modelår 1995 kunne 440 også fås med en turbodieselmotor med ladeluftkøler og oxidationskatalysator, som ydede 66 kW/90 hk. Også denne motor kom fra Renault.

Samtlige versioner var som standardudstyr forsynet med en af Renault fremstillet femtrins manuel gearkasse. Mod merpris kunne bestemte motorversioner i stedet kombineres med en firetrins automatgearkasse, fremstillet af ZF eller en remdrevet trinløs automatgearkasse (ligesom Fiats tidssvarende system).

Fra 1993 kunne benzinversionerne omregistreres til at opfylde Euro2. Dieselmotoren opfyldt kun Euro1, men kunne dog ombygges til at kunne omregistreres til Euro2.

Bemærkelsesværdigt for 400-serien var særligt sikre køreegenskaber og en for bilklassen god passiv sikkerhed i et relativt let karrosseri. Bagakselkonstruktionen stammede i øvrigt fra konstruktionsafdelingen hos Lotus. Interessant er, at den første til at komme på markedet i foråret 1986 var sportscoupéen 480 og først i sommeren 1988 hatchbacken 440, hvis undervogn var fuldstændig identisk med 480. Sedanversionen 460 fulgte i starten af 1990 til den konservative købergruppe, dog ikke i alle lande. Den lave egenvægt resulterede ligeledes i et lavt brændstofforbrug, som i benzinversionerne ved blandet kørsel lå på mellem 7,5 og 9 liter pr. 100 km.

440 kunne fra fabrikken ikke fås som stationcar. Det belgiske firma ATC fremstillede et ombygningssæt af glasfiber-armeret plast til montering på bilens originale bagklap. Efter opgivelser fra ATC blev der fremstillet 200 af disse sæt, hvoraf 150 blev solgt på det tyske marked og resten i Holland. Sættet kom på markedet i 1994, hvorfor alle ATC-stationcars fra før efteråret 1993 er senere ombygninger.

ATC hhv. deres forgængerfirma har fremstillet et lignende sæt til Renault 25, som gennem Renault blev solgt som originalt tilbehør. Forgængerfirmaet stod ligeledes bag 480 cabriolet-prototypen.

Til sidst blev bygningen af ATC-stationcars indstillet efter klage fra Volvo.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne er/var 400-serien klassificeret som følger:

  • 2001: Som middelbilen[3]
  • 2003: Mindst 15% dårligere end middelbilen[4]
  • 2005: Som middelbilen[5]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[6]
  • 2009: Som middelbilen[7]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[8]
  • 2013: Mindst 20% dårligere end middelbilen[9]

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

1,6 i 1,7 1,7 Turbo 1,8 i 2,0 i 1,9 TD
Byggeår 1993−1997 1988−1991 1988−1990 1988−1997 1991−1997 1992−1997 1994−1997
Modeller Phase II Phase I Phase I+II Phase II
Motordata
Motorkode B16F B18K B18KD B18KP B18KPD B18EP B18FP B18FT B18U B20F D19T
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Karburator Multipoint Monopoint Multipoint Forkammer
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 78,0 × 83,5 mm 81,0 × 83,5 mm 82,7 × 83,5 mm 82,7 × 93,0 mm 80,0 × 93,0 mm
Slagvolume 1596 cm³ 1721 cm³ 1794 cm³ 1998 cm³ 1870 cm³
Kompressionsforhold 10,1:1 9,5:1 10,0:1 8,1:1 9,7:1 9,5:1 20,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 61 kW
(83 hk)
/5500
60 kW
(82 hk)
/5100
58 kW
(79 hk)
/5000
66 kW
(90 hk)
/5800
64 kW
(87 hk)
/5700
80 kW
(109 hk)
/5800
75 kW
(102 hk)
/5600
88 kW
(120 hk)
/5500
66 kW
(90 hk)
/6000
81 kW
(110 hk)
/5400
68 kW
(92 hk)
/4500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 126 Nm
/4000
130 Nm
/3300
128 Nm
/3300
131 Nm
/3600
130 Nm
/3600
145 Nm
/4200
142 Nm
/3900
175 Nm
/3300
140 Nm
/2500
165 Nm
/3500
180 Nm
/2250
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
eller
trinløs CVT
4-trins automatisk
Præstationer1
Topfart 165 km/t 170 km/t 175 km/t 185 km/t 180 km/t 200 km/t
(184 km/t)
175 km/t 190 km/t
(185 km/t)
180 km/t
Acceleration 0-100 km/t 12,8 sek. 12,5 sek. 11,5 sek. 10,8 sek. 11,0 sek. 9,0 sek.
(10,3 sek.)
11,5 sek.
(12,0 sek.)
[11,1 sek.]
10,2 sek.
(11,6 sek.)
12,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,4 liter
Blyfri 95
7,7 liter
Blyfri 95
6,8 liter
Blyfri 95
7,5 liter
Blyfri 95
8,1 liter
(9,0 liter)
Blyfri 95
8,1 liter
(8,8 liter)
[7,7 liter]
Blyfri 95
8,1 liter
Blyfri 95
5,8 liter
Diesel
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear, og i [ ] for versioner med CVT-gear
Bemærkning
  • Samtlige versioner med benzinmotor er E10-kompatible.[10]

Efterfølger[redigér | redigér wikikode]

Den i joint venture med Mitsubishi fremstillede efterfølger Volvo V40 kom på markedet i sommeren 1995, men alligevel fortsatte 440 i produktion sideløbende med V40 yderligere to år.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Typegodkendelse for Volvo 440, nr. A6909 udstedt 11. august 1993. Kan downloades gratis hos Trafikstyrelsen.
  2. Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  3. Hur säker är bilen? 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  4. Hur säker är bilen? 2003 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  5. Hur säker är bilen? 2005 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  6. Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  7. Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  8. Hur säker är bilen? 2011 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  9. Hur säker är bilen? 2013 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  10. E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen, 1. december 2011 (hentet 27. marts 2015, på tysk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]