Whistleblower

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

En whistleblower (da.: "fløjteblæser" eller "sladrehank") er en betegnelse for en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt tavshedspligt dvs. en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder. Lyden fra fløjten er et signal til såvel lovovertræderen som offentligheden.

Juridisk befinder en whistleblower sig ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitet mod arbejdsgiver eller lignende - og et ansvar i henhold til ytringsfriheden. Da en whistleblower ofte offentliggør fortrolige oplysninger, vil det ofte være whistlebloweren, der står med bevisbyrden, mens modparten ofte er store organisationer eller virksomheder, ja, ligefrem nationer med omfattende juridisk opbakning. Derfor har pressens indflydelse ofte været udslaggivende for såvel budskabets gennemslagskraft i offentligheden som under juridiske behandling, herunder evt. også en behandling inden for retssystemet.

Retsregler[redigér | redigér wikikode]

Lov om finansiel virksomhed (LBK nr 182 af 18/02/2015[1]) fastsætter i § 75a, at 'En finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.' og i § 75 b, at 'En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.' Datatilsynet tilbyder en procedure til anmeldelse af virksomheders whistleblowerordning. [2]

Reglerne blev fastsat til gennemførelse af EU's kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.[3]

Kendte whistleblowers[redigér | redigér wikikode]

’Det store skattelæk’[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Panama Papers

Fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca har en ukendt whistleblower i 2014-2015 lækket 4.8 millionet emails, 3 millioner datafiler og 2.1 millioner PDF’er der beskriver, hvordan firmaets kunder har oprettet skuffeselskaber og derved har undraget sig beskatning. Lækket udgør på 2,6 terabyte det hidtil største datalæk i historien og blev offentliggjort globalt d. 3. april 2016. Store banker er involveret, bl.a. HSBC og Nordea. Af de involverede nævnes sportsfolk (bl.a. Brian Steen Nielsen og Marc Rieper), kendte, forretningsfolk og statsledere (bl.a. Vladimir Putin og Islands premierminister Sigmundur Davíð Gunnlaugsson).[13][14]

Fra sportens verden[redigér | redigér wikikode]

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: