Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Heraldik og Vexillologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Fra Landsbybrønden:

Nationalvåben eller Rigsvåben[redigér wikikode]

Jeg fik skrevet lidt ind på en artikel om Polens nationalvåben, men er i tvivl om, hvorvidt det skal være "Nationalvåben" eller "Rigsvåben". Jeg kan se, at kategorien hedder Kategori:Rigsvåbener fra Europa, og at kategorien indeholder artikler med begge varianter. Umiddelbart ville jeg tro, at det er "Rigsvåben", der er det korrekte. Jeg er dog på ingen måde ekspert, så der er nok andre, der vil kunne bidrage med kvalificeret input. Da der tilsyneladende er en lidt tilfældig praksis i flere artikler tager jeg den på Brønden og ikke på den konkrete artikel. --Pugilist (diskussion) 29. aug 2017, 09:58 (CEST)

Jeg hælder til det samme som Pugilist, altså Rigsvåben, men har ikke noget umiddelbart at hænge det op på. mvh Tøndemageren

(diskussion) 29. aug 2017, 10:24 (CEST)

Enig i at rigsvåben er at foretrække. Rmir2 (diskussion) 29. aug 2017, 10:27 (CEST)
Der er ingen væsentlig forskel, men der er vist en tendens til at man i europæisk sammenhæng bruger rigsvåben, mens nationalvåben er mere anvendt i resten af verden. Jeg kan tjekke om Achen har noget om emnet, når jeg kommer hjem. --Palnatoke (diskussion) 29. aug 2017, 11:21 (CEST)
Jeg vil også foretrække rigsvåben, men jeg forstår godt tvivlen - ofte vil man jo være mindre tilbøjelig til at bruge "rige" om republikker end om f.eks. kongeriger. Men vi siger jo også "udenrigsministerium" om Auswärtiges Amt, selvom Tyskland ikke (længere) kalder sig et rige. Vh. SorenRK (diskussion) 31. aug 2017, 20:41 (CEST)
Nu fik jeg hurtigt set i Alverdens heraldik i farver, og har indtil videre ikke fundet ordet "rigsvåben". " Nationalvåben" ser jeg brugt om Schweiz' våben. I weekenden får jeg måske tid til at lede videre. --Palnatoke (diskussion) 7. sep 2017, 19:45 (CEST)
Jeg har nu været gennem bogens tekstsider, og jeg finder "statsvåben" to gange, men generelt taler den blot om "våben".
De tre udtryk lægger vægt på forskellige aspekter, og jeg finder nok statsvåben mest neutralt. --Palnatoke (diskussion) 12. sep 2017, 07:43 (CEST)
Statsvåben kunne være et godt bud. En simpel google søgning viser, at det er en anvendt betegnelse, og er der støtte i et autoritativt værk om emnet, så kunne det give mening at flytte artiklerne og kategorien. --Pugilist (diskussion) 12. sep 2017, 09:07 (CEST)