Wikipedia:Ansøgning om administratorstatus/Altaïr 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ja - så ser I mig allerede igen, tænker I nok. Men som opfordring fra en medwikipedianer har jeg nu valgt at ansøge om administratorstatus igen. Jeg har besluttet mig at jeg som administrator vil starte meget forsigtigt ud. Med dét mener jeg, at jeg i starten kun vil skride ind og slette åbenlyse nonsens-artikler og blokere uvorne vandaler. Som administrator ved jeg, at der følger et stort ansvar, hvilken jeg også udmærket er klar over at jeg skal påtage mig. Jeg har fra min sidste anmodning forsøgt at tage alle de gode råd fra jeres afslag til mig så godt som muligt, og jeg håber at det er med til at give plus. Men som jeg også sagde sidste gang, er det jeres vurdering, så det er vel egentlig ligemeget hvor meget jeg tigger og beder.

Men, alligevel håber jeg positivt på jeres støtte, da det er en frustration for os patruljanter ikke at kunne slette nonsenssider og blokere hærværksmænd. Så hvis jeg får kasketten, starter jeg ud stille og roligt. Med venlig hilsen --Altaïr Ibn-La'Ahad 19. feb 2012, 10:06 (CET)

  • Støtter - Jeg mener at Altaïr har godt styr på det, efter snart 9 måneder her. --Pelle Hansen 19. feb 2012, 21:33 (CET)
  •  Kommentar - til oplysning kan det nævnes at det er præcis to måneder siden sidste anmodning fra (Greasysweet) blev lukket. --Pixi Uno 19. feb 2012, 21:44 (CET)
  • Støtter ikke - igen er det med lidt tungt hjerte, at jeg må fraholde dig min støtte. Min holdning har ikke ændret sig meget siden sidst. Jeg mener stadig du er et stort aktiv for dansk Wikipedia, og jeg håber stadig at du vil fortsætte det gode arbejde du gør længe endnu. Desværre ser jeg dig ikke som administrator. Det første spørgsmål der dukkede op efter at have læst denne admodning var "hvorfor bede om en status, der ikke forventes brugt?" Du skriver at du primært vil slette og blokere. Som jeg også skrev til dig sidst er dét, i mine øjne, langt den mindste del af admin-posten. Langt vigtigere er f.eks. tålmodighed og evnen til at håndtere brugere, der ikke er enige med en selv, eller med de handlinger man tager. Sager som denne giver mig ikke ro i sindet når jeg tænker på at du som admin ofte vil have brugere, der skriver langt mindre pæne ting til dig. Derfor vil jeg nok en gang opfordre dig til at hænge i, deltage i "livet bag Wikipedia", og væbne dig med tålmodighed. Jeg tror stadig på at du kan nå målet en dag. Jeg ser bare ikke at det er lige nu. Med bedrøvelig hilsen, --Medic (Lindblad) 20. feb 2012, 15:52 (CET)
  •  Kommentar - Det er jeg vel nok ked af at høre, Medic. Men det respekterer jeg fuldt ud. Som jeg også nævnte vil jeg dog starte med primært at slette og blokere, indtil jeg bliver mere rutineret. Man kan jo ikke vide, hvordan det er, før man har prøvet det. Men alligevel respekterer jeg din mening, og jeg kan egentlig godt se hvad du mener. Dog håber jeg, at du kan se, at jeg ikke vil gå hårdt til den i starten, da jeg ved hvor stor en opgave det kan være. Men rutinen og kendskabet til adinistratorrollen vil jo automatisk komme inden for kort tid, så jeg er nu stadig ked af din stemme, men jeg respekterer den. --Altaïr Ibn-La'Ahad 20. feb 2012, 20:06 (CET)
  • Støtter ikke Enig med Medic. --Brandsen 20. feb 2012, 20:36 (CET)
  •  Kommentar - Lige en anden ting, jeg gerne vil nævne: jeg håber, at dem der stemmer gør det "med hjertet", og ikke bare fordi flertallet siger noget andet. Jeg havde lige brug for, at den skulle med, da jeg har set at sådan noget kan ske i andre sammenhænge. Da håber jeg også, at folk ikke vil påpege ting, hvor jeg har begået fejltagelser, som der er blevet rettet op på, og som forhåbentligt er glemt. Man kan jo sige, at jeg så kunne "starte på en frisk", men det er jo op til jer. I har jo alligevel fat i den lange ende :-) --Altaïr Ibn-La'Ahad 20. feb 2012, 23:14 (CET)
  • Støtter ikke - Du gør et godt stykke arbejde, men der mangler noget finesse. Bl.a. opretter du mange sletningsforslag, hvor du står helt alene med ønsket om sletning. Det kan vi alle komme til en gang imellem, men det sker lidt for ofte i dit tilfælde. Især en administrator skal kunne svæve over vandene og lodde stemningen. Det er et spørgsmål om rutine, så det skal nok komme. --KLN 23. feb 2012, 01:38 (CET)
  • Støtter ikke — Foruden det Medic allerede er inde på omkring sletninger, så finder jeg det lidt bekymrende, at du foretrækker at ty til en hurtigsletning af emne med bemærkningen "holder slet ikke i sin nuværende form. Bør kasseres straks." eller blot nøjes med at indsætte en "kvalitetsmærkning" frem for bruge et par minutter på at læse op på emnet og dernæst foretage en hurtig og simpel omskrivning, kort udvidelse, omdirigering, simpel wikificering/udvidelse, igen en sammenskrivning/omdirigering, wikificering og igen simpel omskrivning (kan du ikke selv omformulere fire sætninger og tilføje en kort intro?). Sletning ser jeg som en sidste udvej og mange (særligt nybegyndere) vil tage det førstnævnte sletteforslag med den ordlyd dybt personligt, især hvis ikke det ikke følges op af en vejledende forklaring på diskussionssiden eller brugerens diskussionsside. Jeg savner også at se dig i aktion i andre aspekter (eksempelvis NPOV omformuleringer) og så mangler der uddybende begrundelser fra dig i flere sletningsforslag (såsom her (hvorfor notabilitet?), hvorfor notabilitet? og her (hvor er problemet?) og her (kom med nogle eksempler)) for jeg kan danne mig et bedre indtryk af dine holdninger og hvilke tanker du har gjort dig i forbindelse med sletninger. Hærværksbekæmpelsen deltager du dog fornemt i, og det er meget værdsat. — Froztbyte 27. feb 2012, 04:44 (CET)
  •  Kommentar - Hold da helt fest, de gode tider er vist længe forbi, skal da lige love for det er blevet svært at blive administrator i dag. --Pelle Hansen 27. feb 2012, 18:43 (CET)
  •  Kommentar - Jeg må indrømme, at jeg er enig med Pelle. Jeg ved godt, at der er nogle steder hvor jeg nok skal rette op på diverse ting og sager, men det kommer jo vel. Jeg ved ikke om det nogensinde har skadet at have en administrator, der primært blot vil slette og blokere, indtil han bliver mere rutineret? Jeg har da set, at mange andre dygtige admins (Medic, Arne, Knud, Pugilist mf.) kan gøre det, jeg ikke kan gøre endnu. Derfor kan jeg rent principielt ikke se problemet i at jeg blev administrator. Siden hvornår er man begyndt at sige nej til frivillig hjælp? Bare en tanke. --Altaïr Ibn-La'Ahad 27. feb 2012, 19:59 (CET)
  •  Kommentar - dette handler på ingen måde om at sige nej tak til frivillig hjælp. Flere brugere har som jeg udtrykt påskønnelse for den indsats, du yder som patruljant - en indsats der værdsættes og meget gerne ses fortsat, da du vurderes at varetage opgaven i fin stil. Jeg finder personligt at argumentet om at du vil begrænse dit eget virke indtil du er mere rutineret som admin mindre brugbart, selv om jeg måske godt kan forstå din tanke (og i øvrigt finder det prisværdigt at gå til opgaven med ydmyghed - en meget udmærket kvalitet i sig selv!). For mig at se er man enten admin eller ikke. Vi kan ikke begynde at dele folk op i (undskyld udtrykket) første- og andenrangsadmins - især da de brugere, der bliver berørt af vores virke sandsynligvis aldrig vil kunne forstå forskellen. En grov analogi kan være at der ikke er grund til at give nogen et delvist kørekort, blot fordi man har tænkt sig at holde sig til speeder og bremse i bilen. Det er nødvendigt at lære sig kobling, gear, vinduesvisker og ikke mindst færdselsregler og have en hvis grundlæggende rutineringskørsel under bæltet inden man får frit spillerum bag rattet. Og det er netop denne grundlæggende rutine - ikke som admin, men som aktiv Wikipedianer - der efterlyses, hvis jeg læser ovenstående kommentarer ret. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt det er blevet sværere at blive admin i dag vil jeg henvise til Wikipedia-diskussion:Administratorer, hvor netop kravende til admins er sat til debat. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 27. feb 2012, 21:05 (CET)
    •  Kommentar - Når du nu siger det, kan jeg egentlig godt se din pointe, men man kan jo aldrig blive admin og så SLAM, er man helt rutineret, og så kan man bare det dér, selv inden man blev det. Måske har jeg misforstået, men alligevel... Jeg er sikker på, at mange administratorer her har haft nogenlunde samme tankegang som jeg; de ville starte ydmygt, inden de blev erfarne og rutineret. Man kan jo aldrig vide noget, før man har prøvet det, så man kan jo ikke være rutineret og erfaren lige med det samme. Desuden, hvad kunne der ske? Jeg ved godt, at det nok ikke nytter noget, men min grundlæggende tankegang er, at man starter blødt. Det kan jo ikke gøre skade, og jeg håber da ikke at I tvivler på om jeg ville misbruge fuktionerne. Svipsere er vel tilladt (dem har jeg vel efterhånden fået lidt mange af), men som sagt, skal der træning og erfaring til. Man kan vel ikke træne uden redskaberne, hvis det kan forståes sådan. Erfaring, rutine, osv osv. kommer jo med opgaven efterhånden som jeg blev "guided and directed through it". Men det kunne jo aldrig ske, hvis jeg ikke prøvede det. --Altaïr Ibn-La'Ahad 27. feb 2012, 22:19 (CET)
  •  Kommentar - Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis alle ansøgere om administratorstatus var rutinerede "supermænd", men som Altaïr meget rigtigt skriver, så skal de fleste lige prøve kræfter med tingene først. Det vil selvfølgelig også være fint, hvis alle brugere ikke blot påpeger problemer i artiklerne, men også løser problemerne - men vi må nok erkende, at vi alle yder en frivillig indsats, og at vi ikke altid lige har tiden til at rette artiklerne til. Jeg ser ikke noget problem i, at Altaïr påpeger problemer i artiklerne, og så overlader det til andre med lidt mere tid (og eventuel også med specialviden om emnet) at rette til. Altaïr gør en kæmpe indsats på Wikipedia, og stor tak for det. Jeg havde dog gerne set, at der måske var gået lidt længere tid inden denne administratoransøgning. Fortsætter den positive udvikling vil jeg støtte næste gang. Pugilist 28. feb 2012, 10:48 (CET)
  •  Kommentar - Jeg takker for de gode ord, Pugilist. Lad os lige se, hvordan dette udvikler sig, men tak alligevel. --Altaïr Ibn-La'Ahad 28. feb 2012, 12:06 (CET)
  •  Kommentar - Hvis der ikke er yderligere kommentarer til min anmodning, kan jeg vel godt tillade mig at spørge ydmygt, hvornår det ville være bedst at ansøge igen (som Pugilist påpegede herover). --Altaïr Ibn-La'Ahad 1. mar 2012, 20:00 (CET)
 Kommentar - jeg mener det er meningsløst at sætte en dato eller tidsfrist på, da dette ikke handler om at du ikke har været længe nok på projektet. Der er blot ingen garanti for at tilstrækkeligt mange brugere har ændret opfattelse efter X måneder eller år. I stedet handler det, for mig at se, om at du fortsætter det gode arbejde du gør og arbejder videre med de ting der er blevet anført, og når tiden så er rigtig til det falder din ansøgning naturligt og kan vinde tilstrækkeligt med støtter. --Medic (Lindblad) (diskussion) 1. mar 2012, 20:12 (CET)
Ser man det - udemærket. Men inden anmodningen lukkes, vil jeg lige vente på om der kommer flere kommentarer eller meninger. Hvis ikke, beder jeg anmodningen lukket, da der ikke er konsensus om at tildele mig administrator kasketten for nuværende. --Altaïr Ibn-La'Ahad 1. mar 2012, 22:12 (CET)

Som Altaïr selv skrev herover, er der ikke konsensus om tildeling af administratorstatus, hvorfor anmodningen lukkes. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 24. apr 2012, 19:24 (CEST)

Et forslag til overvejelse: kunne der ikke indføres en praksis om, at en ny anmodning om administratorstatus tidligst må gives tidligst 6 måneder efter, at en tidligere anmodning er lukket/afslået. Derved vil dels kunne undgås for mange og hyppige anmodninger, dels sikres et kvalitativt nyt bedømmelsesgrundlag (jeg kunne formode, at en og anden blot følger sin beslutning fra sidst, hvis den kun er et par måneder gammel). Forslaget sigter ikke særligt på den konkrete anmodning men er ment for at undgå en sikkert velmenende og måske velegnet kandidats frustration over gentagne gange at blive afvist. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 24. apr 2012, 21:32 (CEST)

Den diskussion skal nok tages andet sted, f.eks. Wikipedia-diskussion:Anmodning om administratorstatus, hvor et lignende forslag var oppe at vende på et tidspunkt. Et lignende var også oppe at vende et andet sted på et tidspunkt, men jeg kan ikke lige huske hvor.
Personligt bakker jeg op om en fast minimumsgrænse både for tidsrummet før første ansøgning og for tidsrummet før evt. senere ansøgninger. Vi er nød til at sikre, at folk faktisk får vist, at de har taget ved lære, og at der vitterligt er sket en udvikling. Her er to måneder for lidt, en bruger der ansøger efter så kort tid vidner bare om utålmodighed og manglende forståelse. Og nej, dette er heller ikke møntet specielt på denne ansøgning (erfarne brugere kan sikkert gætte hvem jeg også har i tankerne). --Dannebrog Spy (diskussion) 24. apr 2012, 21:54 (CEST)