Wikipedia:Ansøgning om administratorstatus/arkiv2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Bruger:Peter Andersen

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Ja så er der jo efterhånden gået et par måneder siden jeg ansøgte sidst....så nu prøver jeg igen --Peter Andersen 2. dec 2005 kl. 19:02 (CET)

Peter har min støtte. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 2. dec 2005 kl. 19:06 (CET)
Støtter - Nico 2. dec 2005 kl. 21:01 (CET)
Og min selvfølgelig :-) --Malene Thyssen 2. dec 2005 kl. 20:49 (CET)
Også ok fra mig --Jørgen 2. dec 2005 kl. 21:18 (CET)
Også ok fra mig --Haabet 2. dec 2005 kl. 21:33 (CET)~
Gerne - og tak til! --Sten Porse 2. dec 2005 kl. 22:25 (CET)
OK herfra. --Palnatoke 2. dec 2005 kl. 23:45 (CET)
Jeg støtter ogsaa! --Twid 3. dec 2005 kl. 00:01 (CET)
Jeg støtter også. --Christian List 3. dec 2005 kl. 03:32 (CET)
9 for og ingen imod. Peter Andersen er hermed udnævnt til administrator. --Christian List 4. dec 2005 kl. 16:12 (CET)

Bruger:Yagan

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Jeg vil gerne søge administrator. (skrev Yagan)

Det er dit dansk ganske simpelt ikke godt nok til endnu. Dine wikipedia-kundskaber trænger også til en indsats, men især dit dansk. --Palnatoke 12. dec 2005 kl. 23:28 (CET)
Stort set alt hvad du har lavet er blevet {{QA}}, {{sprog}}, foreslået til sletning eller totalt omskrevet. Dine manglende danskevner gør, at artiklerne bliver uforståelige eller direkte forkerte. Yderligere har du slet ikke sat dig ind i de gældende politikker og wiki-syntaksen, så der er ikke nogen støtte fra min side. --Maitch 13. dec 2005 kl. 00:35 (CET)

Bruger:Lhademmor

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Så er det vist blevet min tur til at spørge. Jeg har bidraget til Wikipedia igennem længere tid (synes jeg selv) og oversigten over mine bidrag illustrerer hvordan jeg gik fra at være amatør-vandal til at se lyset ;-). Jeg er nu "clean" og kunne godt tænke mig at hjælpe til med at gøre den danske Wikipedia lige så brugbar som den engelske. Jeg har hidtil bidraget hovedsageligt med oversættelser, men jeg håber at jeg vil kunne bidrage med administrator-gerninger.

Når mine kammerater har brug for information om noget starter de ofte med at søge på den engelske Wikipedia - mit ønske er at de en dag vil give den danske 1. prioritet og starte deres søgen efter fri information her - og selvfølgelig helst finde hvad de søger. Men det vil kræve blod, sved, tårer, blokeringer og masser af redigeringer. Slut på min brandtale ;-) Jeg håber at I (og resten af Wikipedianerne) vil kunne bruge mig som administrator. --Lhademmor 9. feb 2006 kl. 11:04 (CET)

Lhademmor har min støtte. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 10. feb 2006 kl. 20:53 (CET)
Fint med mig. -- Bruger:Wegge 10. feb 2006 kl. 21:01 (CET)
Ditto her. Og nu ved vi at du kan finde IRC. :-) --Palnatoke 10. feb 2006 kl. 21:57 (CET)
Støtte. Det vil nok være en god ide at holde til på IRC i starten (og gerne senere). Der er som regel en eller flere administratorer, der kan hjælpe dig. --Maitch 10. feb 2006 kl. 22:03 (CET)
Også ok fra mig. Med så mange administratorer må vi have en funktion, så man får en slags 'redigeringskonflikt' når man blokerer en allerede blokeret IP. Men det er et luksusproblem :-) --Jørgen 10. feb 2006 kl. 22:46 (CET)
Fint med mig. --Christian List 11. feb 2006 kl. 02:01 (CET)
Også fint med mig --Peter Andersen 11. feb 2006 kl. 08:51 (CET)
Støtter anmodningen -- Nico 11. feb 2006 kl. 09:45 (CET)
Også støtte herfra :-) Mvh Malene Thyssen 11. feb 2006 kl. 12:25 (CET)
Jeg skynder mig at være et ikke-administrator mindretal. Jeg vil anbefale at lade en eventuel udnævnelse være på prøve, fordi jeg har observeret, at lhademmor ikke fuldt ud behersker wikipedia. Det kunne f.eks. være en god idé, hvis han var duks nogen måneder først. --Sir48 (Thyge) 12. feb 2006 kl. 22:10 (CET)
Hej Sir48. Nu ved jeg ikke præcis hvad du mener med at jeg ikke behersker Wikipedia, men jeg gætter på at du mener det kludder jeg har haft med upload af billeder - hvis jeg tager fejl så ret mig endelig. Det er sandt at billeder ikke er min store force, og det er ej heller det jeg hovedsageligt vil arbejde med. Jeg kan dog sige at jeg fra arbejde med MetaWiki i andre projekter godt ved hvordan man bruger rollback-funktionen (som vist her hedder "fjern redigering"), hvordan man blokerer IP'er og andet nyttigt. Så "standard-administrator" gerninger med at forebygge hærværk tror jeg godt jeg ville kunne optrænes til at kunne klare.
Angående dukse-tjansen: Tja.. Det kunne måske godt være jeg skulle prøve det. Jeg vil i hvert fald prøve at snuse lidt til det.
Men kan du som sagt ikke uddybe hvilke områder det er som jeg ikke behersker fuldt ud? Så vil jeg da prøve at lære hurtigst muligt :-)
Og så vil jeg slutte af med at sige at jeg håber ikke at det var formateringen i Skandinaviens historie i dag, som gjorde udslaget. Det var bare min Notesblok som gjorde vrøvl. --Lhademmor 13. feb 2006 kl. 00:00 (CET)
Jeg tænkte nok, jeg kom til at skylde en "palaver" i den anledning, så den har jeg sat på diskussionssiden for ikke at risikere en længere diskussion her). --Sir48 (Thyge) 13. feb 2006 kl. 02:49 (CET)
Baseret på hvad Sir48 skriver på diskussionsiden vil jeg gerne trække min ansøgning tilbage - omend midlertidigt. Jeg kan godt forstå hvad du mener, så jeg tror også jeg vil vente lidt med det tunge arbejde. Sæt venligst min ansøgning på "pause". --Lhademmor 13. feb 2006 kl. 17:03 (CET)

Bruger:Anjoe

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Ja, endelig har jeg fået taget mig sammen til at anmode om adminstatus efter næsten 13 måneder som aktiv skribent. Jeg har forsøgt at sige til mig selv, at det bare en passerende dille, men efter her januar at have brugt hele natten to dage før min eksamen på at diskutere på Landsbybrønden, så må jeg vel se mig slået :o) Men alvorligt talt: Jeg bruger i øjeblikket allerede en del tid på vandalbekæmpelse og fx på at diskutere og relokere forkert navngivne artikler. I håb om at administratorrettigher kan gøre mit arbejde til hverdag nemmere, har jeg derfor besluttet mig til at ansøge. Det kan derudover tilføjes, at jeg også har ventet med at ansøge, indtil jeg følte mig mere erfaren indenfor wikiverdenen og med regler og funktioner her på da:. - Jeg har dog ingen idé om om vores nuværende antal af administratorer er for få, tilpas eller for mange i forhold til vores størrelse. Det må være op til erfarne admins og andre at vurdere, - men jeg håber selvfølgelig på det bedste. Mvh./Anders Jørgensen = Anjoe, 3. mar 2006 kl. 18:00 (CET)

Helt fint - støtter anmodningen :-) -- Nico 3. mar 2006 kl. 18:30 (CET)

Anders har også min støtte. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 3. mar 2006 kl. 18:33 (CET)
Også støtte herfra. --Peter Andersen 3. mar 2006 kl. 18:35 (CET)
Vi kan altid bruge en administrator til. Specielt når det er en bruger, der har stort kendskab til hvordan tingene fungerer. Anjoe har min støtte. --Maitch 3. mar 2006 kl. 18:36 (CET)
Ja selvfølgelig Anjoe :-) Støtte herfra (Med den nye patruljeringsfunktion er det godt at være nogle stykker til at holde øje, så vi ikke løber sur i alle de IP-adresse-bidrag der kommer hver dag - der bliver nok ikke færre af dem i fremtiden.) Mvh Malene Thyssen 3. mar 2006 kl. 19:02 (CET)
Anjoe har også støtte fra mig. --Glenn 3. mar 2006 kl. 20:05 (CET)
Fuld støtte herfra -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. mar 2006 kl. 06:59 (CET)
Jeg ved ikke om vi *altid* kan bruge en administrator til, men lad os bare få Anjoe med. --Palnatoke 4. mar 2006 kl. 08:51 (CET)
Jeg støtter også! --Twid 4. mar 2006 kl. 08:57 (CET)
Og det samme gør jeg. --Pred (diskussion) 4. mar 2006 kl. 16:13 (CET)
Jeg ser det ikke som et must at vi er rigtig mange administratorer. Jeg ser det mere på den måde at hvis man har et fornuftigt og arbejdsomt menneske, der gerne vil en masse i den rigtige retning, gør det ikke noget at vedkommende har lidt ekstra i værktøjskassen. Så et ok fra mig.--Jørgen 4. mar 2006 kl. 17:05 (CET)
Støtter også. --Christian List 5. mar 2006 kl. 14:47 (CET)
12 for og ingen imod. Anjoe er hermed udnævnt til administrator. --Christian List 5. mar 2006 kl. 14:47 (CET)

Bruger:Lhademmor

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Ja, nu er efterfølgeren til den populære ansøgning ude. Resume: Hovedpersonen "Lhademmor" ansøgte om at blive administrator på den danske Wikipedia, men blev rådet til at vente til han havde lidt mere styr på Wikipedias funktioner. Lhademmor spenderede den næste måned på at studere Wikipedia og Wiki-softwaren. Nu, en måned efter, kommer den længe ventede efterfølger: Han er tilbage og parat til at gøre sin gerning som administrator. Stem på ham før din nabo!

Og så lige den seriøse: Jeg har studeret Wikipedia siden sidst, og vil nu gerne tage min ansøgning op igen. Evt. på prøve, hvis I er mere trygge ved det. --Lhademmor 13. mar 2006 kl. 14:26 (CET)

Jeg støtter stadig. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 13. mar 2006 kl. 20:18 (CET)
Ditto her. --Palnatoke 13. mar 2006 kl. 21:20 (CET)
Også her --Malene Thyssen 13. mar 2006 kl. 21:40 (CET)
Jeg støtter også. --Glenn 13. mar 2006 kl. 21:56 (CET)
Osse mig. --Jørgen 13. mar 2006 kl. 22:30 (CET)
Jeg støtter med taknemmelighed (det er imponerende, hvad I udretter, I administratorer)--Sten Porse 14. mar 2006 kl. 10:00 (CET)
Støtter også - med tak :-) -- Nico 14. mar 2006 kl. 16:27 (CET)
Støtte. --Maitch 14. mar 2006 kl. 18:19 (CET)
Jeg støtter Lhademmors ansøgning, da han virker engageret og på det sidste er kommet godt op i antal redigeringer. Mvh/ --Anjoe (Anders) 14. mar 2006 kl. 21:31 (CET)
Støtter også i denne omgang. --Christian List 18. mar 2006 kl. 13:26 (CET)
10 for og ingen imod. Lhademmor er hermed udnævnt til administrator. --Christian List 23. mar 2006 kl. 04:05 (CET)

Bruger:Barklund

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

By popular request vælger jeg at stille op som administrator. Jeg sidder i forvejen det meste af dagen med et øje på Speciel:JegHarIkkeAndetLivEndWikipedia, så jeg kan jo lige så godt markere mine reverts som patruljerede, slette nonsens i stedet for at smide {{Holdopmedatskrivecrap}} ind over det hele og så er jeg stor systematiker og vil gerne indgå i et kommende nærmere samarbejde (med blandt andre Lhademmor) om organisering og opdatering af Wikipedia-navnerummet, så der rent faktisk kun eksisterer godkendte, fyldestgørende og opdaterede politikker, normer og portal-/projektrelaterede sider her.

Derudover er jeg ganske MediaWiki-kyndig og vil altid kunne hjælpe med at få styr på diverse tekniske detaljer med hensyn til opsætning, udredning af fejl, organisering af komplekse emner med videre.

Nogen (mig selv inklusive) kunne måske have en lille bekymring omkring min stabilitet, der har været noget svingende, men jeg vil forsøge at finde et passende niveau for min aktivitet og tilstedeværelse, så jeg hverken går kold eller i glemmebogen.

Med venlig hilsen Morten Barklund [ disk / bidrag ] 23. mar 2006 kl. 16:27 (CET)

PS: Et arkiv af gamle afstemninger her ville muligvis være på sin plads - siden er ved at være ret lang :)
Det var på tide. Jeg har ingen indvendinger imod at lade en af de mere aktive personer i afvandaliseringen få adgang til de samme værktøjer som vi andre. Især ikke, når vi alligevel patruljerer alle anonyme indlæg. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 23. mar 2006 kl. 16:40 (CET)
Støtte til Barklund - endelig tog han sig sammen. :-) Jeg tilslutter mig i øvrigt Wegges kommentar. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 23. mar 2006 kl. 16:44 (CET)
Jeg er lidt bekymret over stabiliteten, men jeg støtter trods alt, da alt andet er saa glimrende. --Twid 23. mar 2006 kl. 16:46 (CET)
Støtter :-) - Nico 23. mar 2006 kl. 16:56 (CET)
Også støtte herfra :-) Mvh Malene Thyssen 23. mar 2006 kl. 17:12 (CET)
Hil barklund! Masser af støtte - jeg glæder mig til et evt. samarbejde :-). --Lhademmor (som i øvrigt lige har arkiveret de gamle anmodninger).
Også støtte herfra. --Palnatoke 23. mar 2006 kl. 18:42 (CET)
Ligervis herfra!--Sten Porse 23. mar 2006 kl. 19:39 (CET)
...og jeg støtter også. --Pred (diskussion) 23. mar 2006 kl. 19:43 (CET)
....Og ja jeg støtter også! --Peter Andersen 23. mar 2006 kl. 23:23 (CET)
Jeg er lidt ked af det svingende, da vi ikke har brug for en (til) administrator, der er væk i lange perioder, men omvendt synes jeg det er fedt, hvis nogle vil være med til at gennemgå wikipedia-navnerummet, som jeg også er meget interesseret i (count me in). Så jeg støtter, med håb om et godt samarbejde. --Anjoe (Anders) 24. mar 2006 kl. 00:12 (CET)
Også støtte herfra. --Christian List 24. mar 2006 kl. 03:52 (CET)
Tolv for og ingen imod, Barklund er hermed blevet administrator. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 25. mar 2006 kl. 15:15 (CET)

Bruger:Pardy

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Jeg vil gerne have lov at ansøge om at blive administrator på Wikipedia. De fleste har nok lagt mærke til mig, men ellers kan i jo selv gå ind og se lidt af det, jeg har arbejdet med, på min profil. Jeg synes efterhånden jeg er godt inde i projektet og kan slet ikke holde op med at arbejde med det, nu vil jeg så gerne have mulighed for at stoppe vandalisme og opdatere forsiden, i stedet for hele tiden at skulle opfordre jer andre til det. (Pardy 8. maj 2006 kl. 18:49 (CEST)).

Det er en imponerende mængde, du har skrevet på kort tid. Nok lidt for kort tid, efter min smag. På den anden side: Hvis du får rettet den første stavefejl i artiklen om Robbie Williams (eller på dens diskussionsside beskriver at det *ikke* er en fejl), får du min støtte. --Palnatoke 8. maj 2006 kl. 20:09 (CEST)
Det er jo en fin start, men jeg synes maaske ogsaa nok, mindre end to maaneder er lige lovligt kort tid. Der er i øvrigt en god oversigt over Pardys redigeringer her. --Twid 8. maj 2006 kl. 21:26 (CEST)
Prøv lidt endnu Pardy. Vi vil gerne have en smule større sikkerhed for at du har stødt på i hvert fald en del af finesserne før du får adminstatus. Ansøg igen om et par måneder, og hvis alt er godt får du min støtte. --Anjoe (Anders) 8. maj 2006 kl. 22:03 (CEST)
Hej Pardy - jeg vil synge i kor med de andre: Det ser rigtigt godt ud og vi mangler gode bidragsydere til musik-delen på den danske Wikipedia. Admins skal gerne arbejde med i projektet uden med tiden at brænde ud, derfor vil jeg også gerne se bidrag fra dig over en lidt længere periode. Mvh Malene Thyssen 8. maj 2006 kl. 22:26 (CEST)
Der er nu gået ca. 3 uger mere, og jeg ser ikke noget i Pardy virke der taler imod adminstatus, så jeg vil tilslutte at den gi's -- Nico 31. maj 2006 kl. 10:31 (CEST)
Jeg har nu selv rettet fejlen i artiklen om Robbie Williams, og kan således ikke støtte Pardys anmodning. --Palnatoke 31. maj 2006 kl. 10:43 (CEST)


Hej igen. Tak for feedbacken, det lader til, at der er delte meninger, så derfor vil jeg trække min ansøgning tilbage, da jeg ikke har lyst til at blive admin mod nogens vilje. Til Palnatoke: som du kan se på Robbie-diskussionssiden, troede jeg du hentydede til en anden fejl; det er jo ikke nemt at vide, hvilken detalje du hentyder til :). Men det kan være jeg ansøger igen senere. Pardy 31. maj 2006 kl. 17:47 (CEST).
Kom igen om en måned - eller efter ferien - og så støtter jeg dig gerne. --Palnatoke 31. maj 2006 kl. 19:53 (CEST)

Bruger:Nico

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Jeg melder mig til patruljetjeneste og ansøger om administratorstatus. Har overvejet længe, jeg ser alligevel mange sider hver dag, og det er tit frustrerende ikke at kunne rydde rigtigt op med det samme. -- Nico 31. maj 2006 kl. 10:31 (CEST)

Den kan jeg helt klart tilslutte mig. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 31. maj 2006 kl. 13:56 (CEST)
Også støtte herfra. --Peter Andersen 31. maj 2006 kl. 14:12 (CEST)
Efter årelang og tro tjeneste :-) - Nico har selvfølgelig min stemme - velkommen til det sure patruljeringsarbejde ;-) Mvh Malene Thyssen 31. maj 2006 kl. 14:22 (CEST)
Støtte herfra også. --Palnatoke 31. maj 2006 kl. 14:31 (CEST)
Ingen tvivl om min støtte. --Anjoe (Anders) 31. maj 2006 kl. 14:46 (CEST)
Jeg støtter naturligvis også. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2006 kl. 16:39 (CEST)
Og jeg støtter også. -- Pred (diskussion) 31. maj 2006 kl. 16:52 (CEST)
Også ok herfra - det har du gjort dig fortjent (?) til længe. --Jørgen 31. maj 2006 kl. 17:08 (CEST)
Helt afgjort støtte. --Lhademmor 31. maj 2006 kl. 17:21 (CEST)
Du har også min støtte. --Glenn 31. maj 2006 kl. 18:33 (CEST)
Du har også min støtte. --Christian List 1. jun 2006 kl. 02:49 (CEST)
Og min, selvfølgelig. --Byrial 2. jun 2006 kl. 21:06 (CEST)
12 for og ingen imod. Nico er hermed udnævnt til administrator. --Christian List 3. jun 2006 kl. 15:25 (CEST)
Takker for støtten - jeg skal gøre mit bedste for at leve op til tilliden - nu skal jeg lige finde ud af systemet ... -- Nico 3. jun 2006 kl. 20:06 (CEST)

Og lige et ekstra tillykke med 11200 redigeringsjubilæet! --Lhademmor 4. jun 2006 kl. 19:38 (CEST)

Bruger:EPO

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Bruger alligevel så meget tid her.. Og ville lette lidt i arbejdet med at rydde op i billederne. Eller som det blev udtryk på irc-kanalen:

[18:23] <|EPO|> kunne være man skulle indgive den ansøgning med det samme
[18:24] <Wegge> Hellere det end at du pludselig bliver nomineret af en tredjepart.

Så inden geocacheren når at skrive mig på, så må jeg hellere selv tilføje mit navn. --|EPO| 6. jun 2006 kl. 18:26 (CEST)

Jeg støtter |EPO|, der også manuelt bekæmper hærværk. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 6. jun 2006 kl. 18:37 (CEST)
Støtter - så EPO selv kan gøre sine oprydninger færdige :-) -- Nico 6. jun 2006 kl. 18:52 (CEST)
Nå, der var jeg ikke hutig nok :-( -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 6. jun 2006 kl. 19:00 (CEST) (Som naturligvis støtter EPO's kandidatur)
Enig enig enig. --Lhademmor 6. jun 2006 kl. 19:50 (CEST)
Og også støtte herfra :-) --Malene Thyssen 6. jun 2006 kl. 21:10 (CEST)
Jepjep. --Palnatoke 6. jun 2006 kl. 21:17 (CEST)
Også støtte herfra...dejligt med lidt hjælp til at få ryddet op i billederne! --Peter Andersen 6. jun 2006 kl. 21:43 (CEST)
Jeg lægger trygt administratorbitten i de rette hænder.--Jørgen 7. jun 2006 kl. 00:55 (CEST)
Jeg støtter også. --Glenn 7. jun 2006 kl. 18:20 (CEST)
Jeg synes det samme som de andre. :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 7. jun 2006 kl. 21:26 (CEST)
Fint, Fint. --Christian List 8. jun 2006 kl. 03:00 (CEST)
Også støtte herfra (nu hvor du også er et kendt ansigt, udover en trofast skribent)... --Anjoe (Anders) 8. jun 2006 kl. 14:01 (CEST)

Tolv for og ingen imod; EPO er hermed administrator. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 9. jun 2006 kl. 14:40 (CEST)

Bruger:Kasper Holl

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

jeg vil gerne ansøge om administratorstatus, da man efterhånden kan blive frustreret over al den vandalisme, der bliver begået her på den danske wikipedia. Jeg har været på den danske version i lang tid, og så kan man vel lige så godt tag skridtet fuldt ud. --Kasper Holl 8. jun 2006 kl. 11:33 (CEST)

Grundet den blandede substans, trækker jeg min ansøgning tilbage. Det sker i lyset af, at jeg kan se meningen ved og blande sig noget mere i diskussionerne rundt omkring, og give sig mere tilkende. Men også administratorstatus ikke er påkrævet, hvis man vil rette vandalisme. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, jeg ikke er blevet skræmt væk til at deltage noget mere her på Wikipedia. --Kasper Holl 7. juli 2006 kl. 13:34 (CEST)
Fint med mig. --Lhademmor 8. jun 2006 kl. 11:47 (CEST)
Du har åbenbart været med længe, men antallet af dine redigeringer (pt. 444) synes lige lovligt lavt (selvom det selvfølgelig ikke er afgørende) Kunne du så ikke give den en skalle, og fx runde de første 1000 meningsfulde edits? Det ville også give nogen af os en chance for at stifte bekendtskab med dig før du blev admin. Mvh/--Anjoe (Anders) 8. jun 2006 kl. 14:15 (CEST)
444 redigeringer er da mange, og Kasper har været med længe. Du får min støtte. --Christian List 10. jun 2006 kl. 19:03 (CEST)
Du har også min støtte. En pæn del af de 444 redigeringer er store. --Glenn 10. jun 2006 kl. 19:13 (CEST)
Støtter - har ikke bemærket noget der giver anledning til betænkeligheder :-) -- Nico 10. jun 2006 kl. 19:25 (CEST)
Støtter også --Malene Thyssen 10. jun 2006 kl. 19:40 (CEST)
Støtter også --Peter Andersen 10. jun 2006 kl. 19:56 (CEST)
Støtte: En mere der aktivt bekæmper hærværk kan vi altid bruge. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 10. jun 2006 kl. 20:01 (CEST)
Også støtte herfra. --|EPO| 12. jun 2006 kl. 11:13 (CEST)
Det kan godt være, at det bare er mig (og Anjoe), men jeg kan ikke på Kasper Holls bidrag se noget, der indikerer at han har behov for administratorstatus. Jeg kan se én gendannelse i ændringsbeskrivelserne samt 8 deleted edits på editcounteren (markeringer af nonsens).
Jeg kan også se, at Kasper Holl er en dygtig bidragsyder, og det er både glimrende, fantastisk og prisværdigt. Men hvis man blot bidrager ved at tilføje en masse indhold, så er der vel ingen grund til at blive administrator? Man behøver ikke engang være en oprettet bruger. Vi har i forvejen rigeligt administratorer, der ikke bruger deres administratorrettigheder til noget. Som administrator får man jo ikke en eneste ekstra mulighed, som almindelige bidragsydere ikke har i forhold til det sædvanlige redingeringsarbejde. Så ofte vil man ikke få behov for at slette artikler – fx ifbm flytninger.
Det kan selvfølgelig også tænkes, at Kasper Holl ikke har opdaget, at han kan gøre en hel masse ved hærværk uden at være administrator. Men hvis man har set en masse hærværk i lang tid og ikke har gjort noget ved det som almindelig bruger, hvorfor skulle man så begynde på det som administrator?
--Morten Barklund [ disk / bidrag ] 12. jun 2006 kl. 11:41 (CEST)
Jeg tilslutter mig Barklunds synspunkt. Jeg bruger en del tid på patruljering af hærværk, så hvis den primære begrundelse for at blive administrator er hærværksbekæmpelse, ville jeg forvente at se en gendannelse noget oftere end det er tilfældet. Faktisk måtte jeg checke efter hvem pokker Kasper er, så det er ikke et brugernavn der rimer på hærværksbekæmpelse hos mig. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 12. jun 2006 kl. 11:50 (CEST)

Bruger:Onkel Tuca

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Jeg vil som alle andre på denne side, gerne have lov at anmode om at blive administrator. Jeg har så småt redigeret på siden et års tid eller mere, og ønsker efterhånden at kunne bekæmpe vandalisme mere effektivt. Jeg har ofte kæmpet en endeløs kamp mod vandaler, og kunne dermed også godt tænke mig at få mulighed for at blokere brugere midlertidigt som bidrager med meningsløse ting. Jeg vil vove at påstå at jeg er en seriøs bruger, og redigerer relativt ofte på siden. Ved siden af det påtager jeg mig gerne andre tjanser der måtte være, som er med til at gøre den danske Wikipedia til en troværdig og pålidelig side at søge information. Hvis det lyder som noget I har brug for, så vil jeg hellere end gerne melde mig. Onkel Tuca 21. jul 2006 kl. 18:23 (CEST)

Symbol support vote.svg Støtter - under patruljeringen har jeg jævnligt bemærket, at du har ryddet op efter hærværk. Husk i øvrigt altid at bruge beskrivelsesfeltet. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 21. jul 2006 kl. 18:45 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter - jeg har også lagt mærke til et flot engagement (men husk som sagt at bruge beskrivelsesfeltet). --Lhademmor 21. jul 2006 kl. 20:25 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter - Det samme de skrev. --|EPO| 21. jul 2006 kl. 20:28 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter -- Nico 21. jul 2006 kl. 21:48 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter --Glenn 22. jul 2006 kl. 09:02 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter --Christian List 22. jul 2006 kl. 13:10 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter Jeg stoler på Kaares anbefaling, og det virker også som om at din redigeringsfrekvens har været støt stigende i år. --Anjoe (Anders) 23. jul 2006 kl. 15:18 (CEST)

7 for og ingen imod. Onkel Tuca er hermed udnævnt til administrator. --Christian List 29. jul 2006 kl. 03:06 (CEST)

Jeg er netop kommet hjem fra ferie, og har dermed først haft lejlighed til at se beskeden nu, men jeg takker for tilliden og vil sørge for at gøre mit for at den danske Wikipedia bliver ligeså god som den engelske. :-)

Jeg vil naturligvis også oppe mig lidt, med at bruge beskrivelsesfeltet, hvilket ofte bliver en forglemmelse fra min side. Endnu engang tak, og ellers ses vi jo derude =).

Onkel Tuca 29. jul 2006 kl. 21:17 (CEST)

Bruger:Apoltix

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

I kender mig. Jeg ansøgte jo også for lang tid siden, og siden da har blandt andet Malene "rådet" mig til at ansøge igen :). Så nu gør jeg det. Jeg har lavet en del små ændringer, men har også lavet en del større ting. Min vison er ligesom alle andre, specielt at forhindre vandalisme klokken fire om natten når alle andre er gået i seng ;). Jeg ønsker desuden (når jeg får mit nye digitalkamera) at bidrage med alle mulige billeder - både til Wikipedia og Wikimedia Commons. Jeg ved, at der er nogle artikler der har behov for billeder, som jeg kan bidrage til. --apoltix 23. jul 2006 kl. 04:07 (CEST)

Hej Apoltix. Jeg vil ikke sige, at jeg har besluttet mig endnu, men jeg vil bare bemærke, at du ikke har lavet mere end 386 edits på den tid du har været med (kun rigtigt i 10 måneder), hvoraf jeg kun kan finde 2 gendannelser efter hærværk indtil nu. At være admin kræver, at man vil være minimalt med til hærværksbekæmpelse og at man følger med i encyklopædiens gang - gerne lidt hver dag, så man kan rådgive andre. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan se det ud af dine redigeringer. --Anjoe (Anders) 23. jul 2006 kl. 15:54 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter Så vidt jeg kan se har Apoltix bidraget næsten dagligt siden starten af april og han har været med siden slutningen af 2004. Det er nok til at overbevise mig om, at Apoltix er en stabil bruger. Han virker som en rutineret bruger af Wikipedia og har også styr på brug af Commons så vidt jeg kan se. Han har flere gange budt velkommen eller kommet med tips til andre brugere. På grund af et nydeligt helhedsindtryk vil jeg derfor gerne støtte en udnævnelse til admin. Udnævnelsen i sig selv plejer at være katalysator for at brugeren påtager sig flere admin-opgaver, jeg håber det også er tilfældet her - vi kunne sagtens bruge flere dukse og patruljehajer. Mvh Malene Thyssen 29. jul 2006 kl. 23:48 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter - Principielt mener jeg der skal være en lav barriere for at blive administrator. Hvis man er en aktiv bidragsyder og har vist at man har rimelig styr på alt det tekniske og de forskellige formelle og uformelle regler vi har, så mener jeg man er klar til at blive administrator. Og så er vi iøvrigt ikke ret mange administratorer på den danske Wikipedia i forvejen, så når nogen melder sig frivilligt så får de min støtte. --Christian List 30. jul 2006 kl. 03:00 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter - Med fare for at vi snart falder over hinandens ben for at gendanne (er sket nogle gange), siger jeg ok ud fra forrige talers argumenter. --Jørgen 30. jul 2006 kl. 03:16 (CEST)
Andre kommentarer? Det er ved at være et stykke tid siden nogen har skrevet... --Christian Rasmussen (apoltix) 12. aug 2006 kl. 12:45 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter Jeg havde helt glemt afstemningen, men har ikke det fjerneste imod at du også får administratorstatus. --|EPO| 12. aug 2006 kl. 13:13 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter --Glenn 12. aug 2006 kl. 13:19 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter--Peter Andersen 12. aug 2006 kl. 13:29 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Helt fint. Engagerede administratorer kan man vel altid bruge. --Lhademmor 12. aug 2006 kl. 13:34 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter -- :-) - Nico 12. aug 2006 kl. 13:52 (CEST)

Jeg tror jeg vælger at betragte Anjoes indlæg som en neutral stemme, og så er der 8 for og ingen imod. Apoltix er hermed udnævnt til administrator. --Christian List 15. aug 2006 kl. 02:05 (CEST)

Bruger:Manscher

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Jah, når jeg alligevel bruger tid på patruljering mm. ville det jo være nemmere at kunne gøre det "autoriseret" i stedet for med popups. --Martin 29. aug 2006 kl. 11:07 (CEST)

  • Symbol support vote.svg Støtter - Du har i hvert fald de seneste dage lavet meget patruljering, så det vil fjerne noget dobbelt arbejde, hvis du blev admin og dermed kunne gøre det på den "autoriserede" måde.--Peter Andersen 29. aug 2006 kl. 11:10 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Symbol neutral vote.svg Neutral - enig med P.A. --Lhademmor 29. aug 2006 kl. 11:33 (CEST) Nedenstående har gjort mig i tvivl. Manscher er en hæderlig og værdsat wikipedianer, men som administrator må man helst ikke begå den slags omspændende vedtagelser alene. --Lhademmor 31. aug 2006 kl. 19:00 (CEST). Malene har ret, et par fejl bør ikke stoppe udnævnelsen af en potentiel god administrator. --Lhademmor 1. sep 2006 kl. 08:37 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Manscher er en af de garvede med god forståelse for hele "systemet" og god til at holde øje. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 29. aug 2006 kl. 14:14 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Mange ændringer. Ikke meget mere at sige, end hvad der allerede er sagt :). --Christian (apoltix) 29. aug 2006 kl. 14:21 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Da jeg faktisk har checket administratorsiden engang fordi jeg undrede mig over at du ikke selv slettede, men kun markerede, må det betyde at jeg forlængst har lukket dig ind mentalt som admninstrator. Og med administratorbitten sat, patruljeres der samtidig med at du gendanner.--Jørgen 29. aug 2006 kl. 14:38 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter - jo flere seriøse oprydere jo bedre :-) - Nico 29. aug 2006 kl. 16:28 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter - Godt med flere til at tage sig af det administrative arbejde. Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. aug 2006 kl. 17:31 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Malene Thyssen 29. aug 2006 kl. 19:14 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Symbol oppose vote.svg Støtter ikke Symbol support vote.svg Støtter Finder det dog aldeles forvirrende, at dit brugernavn er helt anderledes end det navn du underskriver dig med. Men bortset fra det genkender jeg dig som en aktiv bruger, der bestemt er med til at udvikle projektet i en positiv retning. --|EPO| 29. aug 2006 kl. 19:46 (CEST) Set i lyset af nedenstående trækker jeg ligeledes min stemme. --|EPO| 31. aug 2006 kl. 18:52 (CEST) Da der er nu er rettet op på sagen støtter jeg igen udnævnelsen af Martin. --|EPO| 6. sep 2006 kl. 19:35 (CEST)
    • Det har den årsag, at "Manscher" typisk er unikt, mens "Martin" syntes mere afslappet. Men jeg har set "problemet" før, så jeg vil overveje om jeg skal ændre det tilbage. Eller måske til "Martin Manscher". --Martin 29. aug 2006 kl. 23:03 (CEST)
  • Symbol neutral vote.svg NeutralSymbol support vote.svg Støtter {{neutral}, hvis du meget hurtigt (altså inden september) får rettet op på din bots unoder, ellers Symbol oppose vote.svg Støtter ikke. --Palnatoke 30. aug 2006 kl. 07:52 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Glenn 30. aug 2006 kl. 19:19 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Pred (diskussion) 1. sep 2006 kl. 00:09 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Symbol oppose vote.svg Støtter ikke Symbol support vote.svg Støtter - med den betingelse at du snarest muligt ændrer dit synlige brugernavn til noget hvor "Manscher" indgår. Det er ikke fordi vi ikke gerne vil have 2 gode nye admins i stedet for bare én :-), men som EPO nævner, så kan det være forvirrende - måske især for nye brugere, der vil henvende sig til dig. --Anjoe (Anders) 30. aug 2006 kl. 16:18 (CEST)
Check. Virker helt fint på mig. Jeg håber du hurtigt bliver udnævnt. Mvh/--Anjoe (Anders) 30. aug 2006 kl. 17:54 (CEST)

Så fik de sidste afgjort hvad de vil stemme. Det blev til tolv for og en neutral stemme, Martin Manscher er hermed blevet administrator. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 6. sep 2006 kl. 19:55 (CEST)

Jeg takker for udnævnelsen, og vil sørge for at vise mig tilliden værdig. --Martin Manscher 6. sep 2006 kl. 20:00 (CEST)

Kommentarer[redigér wikikode]

Jeg har ændret min stemme til 'støtter ikke' efter at have opdaget at Bruger:RobotManscher er blevet brugt til at indføre et nyt niveau i babel-systemet udenom diskussion og evt. konsensus. Man kan ikke bruge sin robot til sådanne kontroversielle ting, da mange af os har valgt visning af robotredigeringer fra. --Anjoe (Anders) 31. aug 2006 kl. 17:05 (CEST)
Jeg brugte robotten til at kopiere de engelske babelbokse automatisk. Det virkede som en god ting at få "lukket hullerne" i babelboksene i niveau 1-3, samt modersmålene, og få flere sprog ind. Men det ville have været et helvedes arbejde at gøre det manuelt, og at de andre niveauer så kom med, så jeg bare som en fordel. Jo mere nuanceret folk kunne angive deres sprogkundskaber, jo bedre. Jeg så det ikke som at skjule noget at jeg brugte robotten, men simpel tidsbesparelse. Der var jo tale om næsten 200 skabeloner. Kort set kan jeg ikke se hvad det skader? --Martin Manscher 31. aug 2006 kl. 17:40 (CEST)
Det er ret simpelt. Før havde jeg det højest mulige niveau for en ikke-engelsk-født person i engelske sprogkundskaber. Det har jeg ikke mere. Hvis man indfører et nyt niveau devalueres de andre niveauer og du har dermed gjort mig relativt "dårligere" til engelsk. Det er ikke et spørgsmål om min forfængelighed, men et princip. Og det samme for alle andre. Okay, måske vi gerne vil have et nyt niveau, men det er en større ændring, og det er ikke noget, man bare lige gør. Om du bruger en bot eller ej har intet med sagen at gøre. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 31. aug 2006 kl. 18:04 (CEST)
  • Problemet er ikke at lukke huller, det er hvad en bot skal gøre. Problemet er egenhændigt (og med en bot) at udvide det nuværende system med et 4. niveau uden først at annoncere (endsige diskutere) det på Landsbybrønden. Hvis der skal indføres et fjerde niveau skal alle have dette at vide, så de kan genoverveje niveauerne for deres babelbokse. Det er let at se at et nyt niveau involverer alle andre niveauer: Der kommer en ny mulighed til. Derudover synes jeg det virker uærligt når du bruger det som et argument for at beholde det 4. niveau, at det allerede er oprettet, uden at nævne at det er dig der har oprettet det med bot udenom diskussion. Hvis jeg skal stemme for dig som admin, så vil jeg ikke tvivle på om du støtter alm. wiki-normer som åbenhed og konsensussøgning, for ellers kan der komme mange problemer sidenhen. --Anjoe (Anders) 31. aug 2006 kl. 18:08 (CEST)
Som I fremlægger det, kan jeg godt se at det måske er et problem, og det beklager jeg. Men det var ganske enkelt ikke noget jeg tænkte på, da jeg kopierede skabelonerne. Jeg så det som en forbedring af et eksisterende system (flere sprog etc.), og ikke som et indgreb i et etableret system. Jeg vil mene jeg med god ret kan siger at jeg plejer at søge konsensus; f.eks. foreslog jeg for nylig på Landsbybrønden at udvide babel-systemet med "kundskabsbokse", i stedet for blot at oprette dem selv.
Jeg vil så foreslå at jeg påtager mig at rette boks-systemet til efter en diskussion om dennes struktur. Jeg kan relativt let lave en bot der kan gøre alle brugere med babelbokse opmærksom på ændringen, samt slette de bokse der er "for mange". --Martin Manscher 31. aug 2006 kl. 18:54 (CEST)
Det må være på sin plads at få slettet disse overflødige bokse. Såfremt nogen af dem skulle være i brug, så bør brugeren naturligvis underrettes om sletningen. Hvis der skulle opstå et behov for disse bokse bør dette diskuteres på Landsbybrønden - præcis som andre emner om Wikipedia. --|EPO| 31. aug 2006 kl. 19:29 (CEST)
Jeg bemærker desuden at du også har oprettet 7 babel-skabeloner for et femte niveau, som fx Skabelon:Bruger en-5 og Skabelon:Bruger ga-5. Her vil jeg endda være imod oprettelsen (og ikke bare imod den manglende annoncering), da det virker meningsløst pralende på mig at have et niveau over modersmålsniveauet. --Anjoe (Anders) 31. aug 2006 kl. 18:38 (CEST)
Disse babelbokse kom automatisk med i kopieringen fra enwiki. --Martin Manscher 31. aug 2006 kl. 18:54 (CEST)
Okay. Det du kan gøre er følgende: 1) Slet niveau-fem skabelonerne med det samme. 2) Opret en diskussion på brønden omkring niveau fire. Hvis du her kan finde en nogenlunde positiv stemning for dit forslag, så opdatér projekt-siden Hjælp:Babel med det nye niveau. Derudover at gøre folk opmærksom på ændringen med en bot på deres diskussionsside er ikke nødvendigt, men det ville være fint nok alligevel. Hvis du gør de her ting, så vil jeg nok kunne overtales til i hvert fald at gå fra fra 'støtter ikke' til 'neutral'. Jeg håber du kan se, at vi bare forsøger at lede dig ind på helt almindelig procedure her. --Anjoe (Anders) 31. aug 2006 kl. 19:38 (CEST)
Jeg vil blot lige gøre opmærksom på at Manscher altså ikke kan slette "babel-5" boksene, da han ikke er administrator. --Lhademmor 31. aug 2006 kl. 20:30 (CEST)
Jeg har ryddet niveau-5 skabelonerne, men kan af åbenlyse grunde ikke slette dem. Det drejer sig om de-5, en-5, es-5, fr-5, ga-5, pt-5 og sv-5. Jeg har desuden oprettet en diskussion om niveau 4 på Landsbybrønden. Afhængigt af udfaldet rydder jeg xx-4 skabelonerne eller giver automatisk besked til alle babel-brugere om det nye niveau.
Jeg er ked af at det har udviklet sig så voldsomt med denne diskussion. I bund og grund blev disse bokse oprettet i den bedste mening (at udvide med flere sprog). Jeg har på intet tidspunkt ønsket at gå bag nogens ryg el.lign., eller bevidst ignoreret skrevne eller uskrevne procedurer. Jeg var blot uopmærksom/uvidende om problemerne/konsekvenserne ved at kopiere babelboksene fra enwiki, og opfattede det derfor som ukontroversielt. Jeg beder derfor alle om, jf. Wikipedias "ånd", at stole på at jeg var i god tro. --Martin Manscher 31. aug 2006 kl. 20:31 (CEST)
Dont bite newcomers og dont bite new admins. Jeg støtter stadig, jeg har med garanti lavet værre fejl i tidens løb på wp ;-) En enkelt fejl kan vel rettes op igen - jeg tror på den blev begået i god tro. Mvh --Malene Thyssen 31. aug 2006 kl. 23:54 (CEST)
Enig med Malene -- Nico 1. sep 2006 kl. 16:25 (CEST)
Ditto. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 1. sep 2006 kl. 23:54 (CEST)
Diskussionen om niveau 4 på Landsbybrønden er p.t. meget lige, såjo flere der giver deres besyv med, jo bedre. --Martin Manscher 3. sep 2006 kl. 20:11 (CEST)
  • Niveau 5-skabsne er slettet og meningsmålingen på brønden, ser ud til at være slut, og den har været kørt godt. Det var, som sagt, bare det jeg efterlyste, så jeg ændrer min stemme tilbage til støtte. --Anjoe (Anders) 5. sep 2006 kl. 12:55 (CEST)

Bruger:Jan Friberg

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Nu er jeg ved at være træt af ikke at kunne slette nonsen og blokere ip'er der laver gentagene hærværk så jeg vil gerne ansøge om anministrator status.--Jan Friberg 29. aug 2006 kl. 11:20 (CEST)

  • Symbol support vote.svg Støtter - jo flere (kompetente) admins, jo mindre arbejde :) --Lhademmor 29. aug 2006 kl. 11:33 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter - jan er ofte at se som "gendanner" efter hærværk. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 29. aug 2006 kl. 14:16 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Hvorfor ikke? :) --Christian (apoltix) 29. aug 2006 kl. 14:21 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter gerne en flittig oprydder.--Jørgen 29. aug 2006 kl. 14:41 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter :-)- Nico 29. aug 2006 kl. 16:28 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter - Efter netop at have patruljeret efter flere af Jans gendannelser, kan jeg bevidne at det vil være en fordel at få ham med på holdet. :-) - Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. aug 2006 kl. 17:31 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Malene Thyssen 29. aug 2006 kl. 19:15 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Dig genkender jeg imidlertid fra irc. Men en gennemgang af dine bidrag viser, at du aktivt bekæmper skoleelever i dagtimerne. Men dette slutter sikkert 1. september. Dog kan jeg se, at du i øvrigt har nogle gode bidrag og er en trofast bruger. Jeg håber, at du efter udnævnelsen fotsat til hjælpe dansk Wikipedia på vej. --|EPO| 29. aug 2006 kl. 19:46 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Glenn 29. aug 2006 kl. 19:52 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Peter Andersen 29. aug 2006 kl. 23:17 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter --Palnatoke 30. aug 2006 kl. 07:52 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Alt ser godt ud (editcount her). Vi glæder os til at have dig med på "holdet". mvh/--Anjoe (Anders) 30. aug 2006 kl. 16:28 (CEST)

Jan er hermed administrator. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 1. sep 2006 kl. 15:26 (CEST)

Takker for tiliden jeg håber at leve op til den.--Jan Friberg 1. sep 2006 kl. 16:19 (CEST)

Bruger:Rasmusbudde

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Jeg er træt af hærværk på mine og andres artikler, især når man har brugt lang tid på dem. Er også træt af de mange Nonsens sider, og selvom jeg anmoder om sletning bliver dette ikke gjort. Derfor anmoder jeg om administrator status. (skrev Rasmusbudde (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke - Du har under 100 redigeringer, du har ikke beskrevet nogen af dem. Det giver også et ret dårligt indtryk, når man ikke underskriver en anmodning om administratorstatus. Derudover har du vist heller ikke helt tjek på, hvordan systemet fungerer, da du brugte fire redigeringer på at oprette denne anmodning. Dette kunne tyde på manglende kendskab til funktionen Forhåndsvisning. Med andre ord synes jeg du skulle vente en måneds tid og få lidt mere erfaring med hele systemet. --|EPO| 10. sep 2006 kl. 19:26 (CEST)
  • Symbol neutral vote.svg NeutralSymbol oppose vote.svg Støtter ikke - Enig med |EPO|. Generelt giver vi admin-status til dem vi efterhånden har set meget på Wikipedia og dermed har dannet os et indtryk af. Dig har jeg aldrig set før, så jeg er betænkelig. Jeg er sådan set stadig betænkelig, men du renser ganske vist efter hærværk, så jeg erklærer mig neutral. --Lhademmor 10. sep 2006 kl. 19:35 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke - Enig med |EPO|. Et tip: Hvis du savner reaktioner på at du vil have noget slettet, så brug beskrivelsesfeltet. Vi andre, der patruljerer de seneste ændringer, har tendens til at fokusere på de anonyme bidrag, så kan det være svært i skyndingen at se dine kommentarer. Det kræver et fuldtidsjob at gennemgå samtlige ændringer kritisk, og jeg ved ikke med de andre, men jeg er her ulønnet :-) --Jørgen 10. sep 2006 kl. 19:41 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke - pr. ovenstående. --Pred (diskussion) 10. sep 2006 kl. 20:12 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke - endnu. Hej Rasmus - det er super at se folk, der er parate til at tage ansvar på Wikipedia og blive administratorer. Som de andre vil jeg gerne se lidt mere til dig inden jeg vender tommelen opad, men med lidt stædighed fra din side skulle det sagtens kunne lade sig gøre. Brug tiden til at sætte dig lidt mere ind i Wiki-kulturen her på stedet og ansøg så igen om et par måneder. Mvh Malene Thyssen 10. sep 2006 kl. 20:44 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke Enig med Malene. Hvis du er interesseret i at bekæmpe hærværk så start med at installere popups. De gør det meget lettere at bekæmpe hærværk, også uden admin-status. Og lyt i øvrigt til kommentarerne ovenfor. --Martin Manscher 10. sep 2006 kl. 21:40 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke Enig med alle de andre. --Christian (apoltix) 10. sep 2006 kl. 21:44 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke Også enig med alle de andre. --Jan Friberg 10. sep 2006 kl. 23:22 (CEST)