Wikipedia:Landsbybrønden/Artikler med Ukrainske stednavne ''igen''

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Artikler med Ukrainske stednavne ''igen''[rediger kildetekst]

Nok engang står vi overfor flytning af en stribe artikler om Ukrainske byer og sikkert også andre stednavne på grund af en afkommunistiseringslov vedtaget i Verkhovna Rada den 9. april 2015.[1] Efterhånden slår lovgivningen igennem i ændrede stednavne: Dniprodzerzjynsk er blevet til Kamjanske, Dnipropetrovsk er blevet til Dnipro. Imidlertid foregår der en længere diskussion på en wiki, om en wiki skal følge Verkhovna Radas vedtagelse en:Talk:Dnipropetrovsk#Requested move 19 May 2016 eller reglerne i Wikipedia:Navngivning: Brug de mest almindelige navne. Konklussionen i den engelske diskussion var, at Dnipropetrovsk blev fastholdt som navn. På ru wiki besluttede man, efter en tilsvarende diskussion ru:Обсуждение:Днепр (город)#Обсуждения на тему переименования города at flytte artiklen til ru:Днепр (город) tr. Dnepr (by). Efternavnet fordi hovedbetydningen af Днепр er floden, og ru bwiki har valgt den russiske bogstavering af bynavnet. På såvel de, no, nn og sv wikipedia, har man valgt at følge Verkhovna Radas vedtagelse med flytning af artiklen. Navneændringen, ihvertfald for Dnipro, har vakt stærke følelser i byen, således har borgmesteren henvendt sig til Verkhona Rada med en anmodning om ikke at underskrive loven.[2]

Jeg foreslår vi gør tilsvarende flertallet af wikier med samtlige ukrainske stednavne, der bliver ændret som følge af Verkhona Radas beslutning. De allerfleste navne kan vi sikkert ikke finde nogen velbegrundet statistik for anvendelsen af på dansk. Så uanset Brug de mest almindelige navne og lister over navne fra den fælles nordiske konvention, omdøber vi artiklerne til en translitteration af det ukrainske navn efter translitterationsreglerne i Hjælp:Translitteration. mvh Per (PerV) (diskussion) 7. jun 2016, 21:20 (CEST)

Jeg synes de bør flyttes til de nye navne, hvis loven bliver underskrevet og træder i kraft, det er jo så det officielle navn for byen og dermed det der vil optræde på kort mv. det gamle bynavn skal selvfølgelig nævnes i starten af artiklen, men det er jo op til ukrainerne at bestemme hvad deres steder hedder. De kan jo selvfølgelig ombestemme sig sidenhen, og artiklen skal flyttes/redigeres igen, men det må man tage med. Vrenak (diskussion) 7. jun 2016, 21:37 (CEST)
Absolut enig med Vrenak i at der bør indsættes et etymologiafsnit i samtlige artikler, der forklarer cdet tidligere navns rødder, med link til personen byen var opkaldt efter. Det er sikkert de færreste danskere der vil kunne forstå hvem Dnipropetrovsk var opkaldt efter, det bør stå der. mvh Per (PerV) (diskussion) 7. jun 2016, 21:48 (CEST)
Har lige rettet lidt, se Diskussion:Verkhovna Rada. Hvad er status verørende forbuddet mod russiske efternavne? --Madglad (diskussion) 7. jun 2016, 21:58 (CEST)
Nå, det er foreløbigt kun et forslag: http://de.sputniknews.com/panorama/20160420/309346994/ukraine-petition-russland-namen-umbenennung.html - og de har også lidt om navnesagen, til hvem, det måtte interessere: http://de.sputniknews.com/zeitungen/20150413/301895640.html --Madglad (diskussion) 7. jun 2016, 22:18 (CEST)
  • Spørgsmål - hvad siger Dansk Sprognævn nu? Rmir2 (diskussion) 7. jun 2016, 21:53 (CEST)
    • Forhåbentligt ikke så meget, det er vel ikke deres bord. --Madglad (diskussion) 7. jun 2016, 21:57 (CEST)
    • Enig, det er stednavne i et andet land, det er slet ikke noget de hverken kan eller skal blande sig i med nogen som helst autoritet. Så deres evt. meninger er i og for sig totalt ligegyldige. Vrenak (diskussion) 7. jun 2016, 21:59 (CEST)
@Rmir2: Jeg er sikker på de intet siger. Da de for et år siden, eller noget i den retning, støttede at vi benyttede den norske translitteration for ukrainsk lød det nærmest som de støttede "selvstyrdende grupper" og var glad for at slippe for at løse translitterationsproblemet. Så jeg er bange for vi er "Palle alene i verden" med dette sp. Men vi har jo deres opbakning til translitterationerne. mvh Per (PerV) (diskussion) 7. jun 2016, 22:02 (CEST)
I så fald er der ikke andet for end at respektere navneændringerne, eventuelt med tilføjelsen (fra år a til b x-navn, b til c y-navn osv) og så iøvrigt oprette redirect fra tidligere navne således, at folk ved søgning ender det rigtige sted. hilsen Rmir2 (diskussion) 7. jun 2016, 22:06 (CEST)

Kilder:

  1. ^ BBC Goodbye, Lenin: Ukraine moves to ban communist symbols
  2. ^ (ukrainsk) dansk: Boris Filatov har henvendt sig til formanden for Verkhona Rada, Andrew Parubiya, og bad om ikke at underskrive dekretet om at omdøbe Dnipropetrovsk