Wikipedia:Landsbybrønden/Egne artikler under aktuelt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Egne artikler under aktuelt[rediger kildetekst]

På et tidspunkt blev det forbudt at sætte artikler, man selv havde oprettet, på Skabelon:Vidste du at.... Logisk set bør det samme vel gælde Skabelon:Forside Aktuelt, men det virker det ikke til i praksis. Forekommer mig i hvert fald, at flere brugere har gjort det. Hvordan ser man på det?
- Sarrus (db) d. 23. mar. 2024, 11:40 (CET)[svar]

Hvorfor bør samme regel gælde for Skabelon:Forside Aktuelt? Thomas Vedelsbøl (diskussion) 23. mar. 2024, 13:52 (CET)[svar]
Fordi det er artikler, der bliver vist på forsiden af Wikipedia.
- Sarrus (db) d. 23. mar. 2024, 15:29 (CET)[svar]

Reglen for VDA blev i sin indført, fordi enkelte brugere skamløst promoverede deres "egne" artikler på den måde, og desværre var mange af artiklerne ikke særlig velegnede til VDA. Jeg mener ikke det samme gør sig gældende med "aktuelt"; tværtimod er det fint, at der hurtigt kan blive oprettet en artikel om et aktuelt emne, som vi så kan flage som aktuel. --Pugilist (diskussion) 23. mar. 2024, 16:12 (CET)[svar]

Så snart der skrives en artikel, der har en aktuel vinkel, som passer ind på Aktuelt, er det da med at få den på. Det giver da ingen mening at vente til en anden bruger opdager artiklen. Det kan jo tage en rum tid. --Brandsen (diskussion) 23. mar. 2024, 16:16 (CET)[svar]
Problemet kan være hvis artiklen rent ud sagt er for dårlig. Teoretisk kunne den være for kort (susbstub), ikke følge Stilmanualen, ikke have kilder, have for dårligt sprog etc. Den slags artikler bør ikke udstilles på forsiden, og nogle af VDA-artiklerne var af den type. Men jeg synes ikke at der har været den type problemer med artikler om aktuelle begivenheder. Hvis det skulle det, kan andre omgøre indsættelse på forsiden, og vi kan tage en snak om det. Hvis nogen er i tvivl om deres nyskrevne artikel er god nok, kan de foreslå den på Skabelondiskussion:Forside Aktuelt, men jeg ser ikke nogen grund til særlige regler for det i øjeblikket. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 23. mar. 2024, 16:28 (CET)[svar]
Det lader til, at der foreløbig er stemning for at sætte “egne” artikler på under aktuelt, men skal vi så fortsat opretholde forbuddet på VDA? Det virker ulogisk at have forskellige regler på samme forside.
- Sarrus (db) d. 23. mar. 2024, 16:40 (CET)[svar]
Det mener jeg på ingen måde er ulogisk. Som Brandsen er inde på, så er "aktuelt" netop aktuelle begivenheder, og der er ikke grund til at vente på at nogen skal finde på at sætte en aktuel artikel på forsiden. Uaktuelle nyheder i en "aktuel"-rubrik, er noget skidt.
Det er lidt mere ligegyldigt i VDA.
At jeg så ikke har så stærke følelser for forbuddet på VDA er noget andet. Det er normalt ikke noget problem, men der har historisk har der været nogle uheldige eksempler. --Pugilist (diskussion) 23. mar. 2024, 17:07 (CET)[svar]

Det lader til, at der foreløbig er konsensus for, at man gerne må sætte “egne” artikler under aktuelt, men hvad så med rubrikken med nyligt afdøde?
- Sarrus (db) d. 24. mar. 2024, 17:24 (CET)[svar]

Alle nyligt afdøde med Wikipedia-artikler kan nævnes i Skabelon:Nyligt afdøde, så det gør ingen forskel om det er artiklelopretteren eller andre som redigerer skabelonen. Så jeg ser ikke noget problem med "egne" artikler i nyligt afdøde, hvorfor skulle man ikke måtte det? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. mar. 2024, 18:48 (CET)[svar]
Det kunne være af samme årsag som at man ikke må sætte “egne” artikler på VDA. Alle felterne er på den samme forside.
- Sarrus (db) d. 24. mar. 2024, 18:50 (CET)[svar]
Ja, alle felterne er på samme forside. Men døde er nu en gang døde, og aktuelle emner er nu en gang aktuelle. Der er ikke så meget at vælge imellem i den forbindelse. Der er derimod masser af nye artikler, og der er ikke noget, der tvinger en bestemt artikel til blive præsenteret som VDA. VDA er i stedet godt egnet til at præsentere de bedste og/eller mest spændende af vore nye artikler. Og det har så desværre vist sig, at enkelte skribenter har haft vanskeligt ved objektivt at bedømme, om deres egen nye artikel virkelig også var blandt de bedste nye artikler. --Pugilist (diskussion) 25. mar. 2024, 00:12 (CET)[svar]
Synes det giver supergod mening, at aktuelle begivenheder og nyligt afdøde er noget andet end VDA. VDA er kurateret indhold ligesom ugens artikel og dagens skandinaviske artikel. Det varedeklareres ret tydeligt, og derfor er kriterierne herfor selvfølgelig anderledes.--Brandsen (diskussion) 25. mar. 2024, 00:16 (CET)[svar]
Så har jeg vist ikke flere spørgsmål i denne anledning :-).
- Sarrus (db) d. 25. mar. 2024, 08:11 (CET)[svar]