Spring til indhold

Wimbledon-mesterskaberne 1887

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wimbledon-mesterskaberne 1887
15-årige Lottie Dod vandt den første af sine fem Wimbledon-titler i damesingle
15-årige Lottie Dod vandt den første af sine fem Wimbledon-titler i damesingle
Arrangement
ArrangørAll England Lawn Tennis and Croquet Club
Turnering nr.11
Dato(er)3. - 7. juli 1887
SpillestedAll England Lawn Tennis and Croquet Club
VærtsbyLondon, Storbritannien
UnderlagGræs
KategoriGrand slam
Vindere
HerresingleStorbritannien Herbert Lawford  (1. titel)
DamesingleStorbritannien Lottie Dod  (1. titel)
HerredoubleStorbritannien Herbert Wilberforce
Storbritannien Patrick Bowes-Lyon  (1. titel)

Wimbledon-mesterskaberne 1887 var den 11. udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 2.7. juli 1887.

I herresingle sejrede Herbert Lawford efter sejr over Ernest Renshaw på 1-6, 6-3, 3-6, 6-4, 6-4. Herredoubletitlen blev vundet af Herbert Wilberforce og Patrick Bowes-Lyon, som i finalen vandt over James Herbert Crispe og E. Barratt-Smith med 6-3, 6-3, 6-2. I damesingle vandt Lottie Dod i udfordringsrunden med 6-3, 6-3 over den forsvarende mester Blanche Bingley. Dod var blot 15 år og 285 dage gammel.

Turneringen havde deltagelse af 16 spillere. Mesterskabet skulle egentlig have være afgjort i udfordringsrunden, hvor den seksdobbelt forsvarende mester, William Renshaw, skulle spille mod vinderen af All Comers-turneringen, hvor de 16 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. William Renshaw var imidlertid forhindret i at stille op på grund af en tennisalbue, og derfor vandt All Comers-vinderen, Herbert Lawford, udfordringsrunden uden kamp. Dermed vandt Herbert Lawford sin første og eneste Wimbledon-titel i herresingle. I All Comers-finalen havde Lawford vundet med 1-6, 6-3, 3-6, 6-4, 6-4 over William Renshaws tvillingebror Ernest.

Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.

Udfordringsrunden

[redigér | rediger kildetekst]

I "udfordringsrunden" vandt vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, over den forsvarende mester, William Renshaw, uden kamp.

Udfordringsrunde
 Storbritannien William Renshaw          
 Storbritannien Herbert Lawford w o      

All comers-turneringen

[redigér | rediger kildetekst]
1/8-finaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
 Storbritannien Herbert Bowes-Lyon 6 6 0      
 Storbritannien M.G. McNamara (opg.) 2 4 0          Storbritannien Herbert Bowes-Lyon 3 2 8      
 Storbritannien Henry Grove 6 6 6        Storbritannien Henry Grove 6 6 10      
 Storbritannien Herbert Wilberforce 1 3 3            Storbritannien Henry Grove 6 3 5 5    
 Storbritannien Herbert Lawford 6 9 6            Storbritannien Herbert Lawford 4 6 7 7    
 Storbritannien Harry S. Barlow 0 7 3          Storbritannien Herbert Lawford 7 6 6    
 Storbritannien Oswald Milne 5 6 1 6 8    Storbritannien Oswald Milne 5 0 3      
 Storbritannien E.V. Thompson 7 4 6 4 6        Storbritannien Herbert Lawford 1 6 3 6 6
 Storbritannien Ernest Renshaw 6 6 6            Storbritannien Ernest Renshaw 6 3 6 4 4
 Storbritannien Patrick Bowes-Lyon 1 0 0          Storbritannien Ernest Renshaw 7 6 6      
 Storbritannien Ernest Lewis 6 6 6        Storbritannien Ernest Lewis 5 2 4      
 Storbritannien Frederick A. Bowlby 2 2 1            Storbritannien Ernest Renshaw w o      
 Storbritannien Wilfred Milne w o              Storbritannien Charles Lacy Sweet            
 Storbritannien G.A. Montgomerie                Storbritannien Wilfred Milne 3 1 3    
 Storbritannien Charles Lacy Sweet 6 6 4 6      Storbritannien Charles Lacy Sweet 6 6 6      
 Storbritannien William C. Taylor 2 2 6 1    

Damesingleturneringen havde deltagelse af seks spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af Lottie Dod, der havde vundet all comers-turneringen, og som i udfordringsrunden vandt 6-2, 6-0 over den forsvarende mester Blanche Bingley, og som dermed vandt den første af sine fem Wimbledon-titler.

Udfordringsrunde

[redigér | rediger kildetekst]
Udfordringsrunde
 Storbritannien Blanche Bingley 0 2  
 Storbritannien Lottie Dod 6 6  

All comers-turneringen

[redigér | rediger kildetekst]
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
 Storbritannien Lottie Dod        
 Bye            Storbritannien Lottie Dod 6 6    
 Storbritannien B. James 8 6      Storbritannien B. James 1 1    
 Storbritannien Edith M. Shackle 6 2          Storbritannien Lottie Dod 6 6  
 Bye              Storbritannien Edith Cole 2 3  
 Storbritannien Edith Cole            Storbritannien Edith Cole 6 6  
 Bye          Storbritannien Julia Shackle 4 1    
 Storbritannien Julia Shackle        

Herredoubletitlen blev vundet af Herbert Wilberforce og Patrick Bowes-Lyon, som i finalen vandt over James Herbert Crispe og E. Barratt-Smith med 6-3, 6-3, 6-2, og som dermed vandt titlen for første og eneste gang.

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]