Ægte Laurbær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ægte Laurbær ?
Laurus nobilis MHNT Fleurs.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Angiosperm (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Laurales (Laurbær-ordenen)
Familie: Lauraceae (Laurbær-familien)
Slægt: Laurus (Laurbær-slægten)
Art: L. nobilis

Ægte Laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene. Blomsterne dufter sødligt, og bladene har en kraftig, krydret duft, hvorfor laurbærblade anvendes som krydderi.

Ægte Laurbær må ikke forveksles med Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus) som nok er stedsegrøn ligesom Laurbær, men som tilhører en anden plantefamilie, Rosen-familien.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først glat og lysegrøn med rødlig solside, men senere bliver den brun. Gamle grene og stammer får en smalfuret, sortgrå bark. Knopperne sidder spredt, og de er små og kegleformede med blanke, røde knopskæl.

Bladene er elliptiske og læderagtige med kruset og tandet rand. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i marts-april, hvor man kan se de små, 4-tallige blomster sidde i korte stande ved skudspidserne. De enkelte blomster er bleggule til grøngule. Frugterne ligner oliven i form og størrelse. De er først grønne, men bliver sorte ved modenhed.

Rodnettet er kraftigt og dybtgående (hvis der ellers er godt dræn). Planten sætter talrige rodskud og bryder villigt fra stød.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 15 m (30 x 20 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Træet er tilpasset veldrænede forhold med vinterregn. Det voksede oprindelig over et stort område i de blandede ege/fyrreskove langs Middelhavets kyster. I dag findes der restbevoksninger på Madeira, i Portugal og ved Opatija i Kroatien.

Laurbær kan generelt ikke klare sig på friland i Danmark, da planten dør ved temperaturer under -15 °C. Der findes dog enkelte eksemplarer på meget beskyttede steder, bl.a. på Christiansø.

I Midtitalien finder man træet i de blandede, stedsegrønne skove på de højeste punkter. Her vokser det sammen med bl.a. Buksbom, Kristtorn, Taks, Korsikansk Fyr og Panser-Fyr.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Laurbærblade anvendes som krydderi i kød- og fiskeretter. Bladene kan anvendes både tørrede og friske. De koger normalt med i retten, men fiskes op inden servering.

Specielt Tyrkiet er eksportør af laurbærblade. Der er kun smag på de laurbærblade, som gror køligt i bjergene.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

I gammel græsk mytologi blev nymfen Daphne omdannet til en laurbærbusk, for at undslippe guden Apollons tilnærmelser. Apollon reagerede ved at lave sig en krans af laurbærblade og bære den som hovedprydelse.

I det gamle Rom blev krigsherrer og helte hyldet med en krans af laurbærblade, bl.a. den romerske kejser Cæsar er ofte afbildet med en laurbærbladskrans om hovedet.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:




Krydderurter

Vildtvoksende:

Brændenælde | Brøndkarse | Dild | Humle | Mose-Pors | Skvalderkål | Strand-Malurt | Vand-Mynte

Dyrkede:

Basilikum | Citron-Melisse | Forårsløg | Fransk Esdragon | Have-Karse | Kamille | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian |