Ænder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Ælling" omdirigeres hertil. For tv-karakteren Ælling fra "Bamses Billedbog", se Bamse (børne-tv).
  Ænder ?
Krikand (Anas crecca)
Krikand (Anas crecca)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Anseriformes
(Andefugle)
Familie: Anatidae
(Egentlige andefugle)
Underfamilie: Anatinae
Leach, 1820

Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden. Blandt det, der adskiller ænderne fra de øvrige andefugle er, at fjerdragten oftest er forskellig mellem de to køn, med hannerne som de mest farvestrålende. Mange arter lever af vegetabilsk føde ved fx at snadre i vandskorpen, og kaldes svømmeænder. Andre arter lever fortrinsvis af animalsk føde som de finder ved at dykke ned under vandoverfladen, og kaldes dykænder. Mange ænder har på vingerne et iøjnefaldende felt med fjer i afvigende farver (hos svømmeænder ofte med changerende metalfarver) kaldet vingespejl.

Hunnerne er som regel alene om at ruge og senere føre ungerne, kaldet ællinger. De ægte ænder bliver som regel allerede kønsmodne et år gamle og parrene dannes kun for en sæson ad gangen (seriel monogami[1]). Der ses hvert år karakteristiske parringsspil i forbindelse med pardannelsen, hvori mange hanner kan deltage. Som endnu en forskel i forhold til de øvrige andefugle fældes kropsfjerene to gange årligt og der findes om sommeren en eclipsedragt. Gravænder udgør en undtagelse fra de fleste andre ænder ved at de i højere grad lever på landjorden og ved at kønnene ligner hinanden og ofte danner par for livet.

Andens fødder er flade og tæerne adspredt med svømmehud imellem. De er derfor velegnede til at bevæge sig fremad i vandet med. Det foregår ved, at anden skiftevis bevæger benene frem og tilbage, og på den måde skubbes fremad. Ænder kan ikke svømme baglæns.

Danske ænder[redigér | redigér wikikode]

Den mest almindelige and i Danmark er gråand. I alt yngler 15 andearter i landet. Dertil kommer fem almindelige vintergæster og en del arter som kun ses sjældent. Desuden ses nogle ænder som undslupne prydfugle fra parker.[2][3]

Svømmeænder[redigér | redigér wikikode]

Ynglende svømmeænder i Danmark:

Dykænder[redigér | redigér wikikode]

Dykændernes fødder sidder længere tilbage på kroppen end hos svømmeænderne, så de kan bevæge sig hurtigere gennem vand. I opfarten må de også have et vist tilløb på vandet, før de letter. Modsat kan svømmeænder relativt til dykænder lette mere vertikalt op i luften.

Ynglende dykænder, der findes mere eller mindre almindeligt i Danmark:

Andre ynglende ænder[redigér | redigér wikikode]

Andre ynglende fugle i Danmark, der tæller med blandt de ægte ænder:

Vintergæster[redigér | redigér wikikode]

Vintergæster i Danmark, der ikke også er ynglefugle:

Sjældne ænder[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på sjædnere ænder, der træffes i Danmark:

Slægter[redigér | redigér wikikode]

Blandt de ægte ænder, Anatinae, henregnes omkring 32 slægter med i alt cirka 110 arter. De kan inddeles i en række tribuser (stammer):[4][5]

Fodring[redigér | redigér wikikode]

Ænder fodres ofte af mennesker i fx parker og gadekær. Om vinteren kan denne fodring være vigtig for ænderne.

Ænder i litteraturen[redigér | redigér wikikode]

Fra tegneserier kendes Disneys Anders And (originaltitel: Donald Duck) og Herman Van Veens Rasmus Rap (originaltitel: Alfred J. Kwak).

De danske madtraditioner[redigér | redigér wikikode]

I de danske traditioner spiser man bl.a. andesteg til mortensaften og til juleaften.

Til mortensaften er det traditionelt at spise gås, men da det i det sidste århundrede er blevet en mere normal hverdagsspise for danskere, betrager man anden som det traditionelle mortensaften-måltid. Anden har sin højsæson i oktober/november og det er også derfor at 600.000 ænder mod kun et par tusinde gæs sælges til mortensaftenstid.

Ved det danske julemåltid ses anden som et af de vigtige hovedmåltider ved siden af flæskestegen og rødkålen. Men også her er anden en tradition, som er kommet gennem det seneste århundrede. Traditionelt var det nemlig flæskestegen der var på den oprindelige julemenu, men da de fleste mennesker ikke havde råd til flæskesteg, spiste især bønder and til juleaften.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Waterfowl Mating Systems II, Ducks Unlimited, privat amerikansk bevaringsorganisation for vådområder og andefugle.
  2. Dansk Ornitologisk Forening: Danmarks fugle.
  3. http://www.netfugl.dk: DK listen Fuglearter truffet i Danmark.
  4. Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). doi:10.14344/IOC.ML.5.1. Arkiveret
  5. John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: