Pibeand
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Anas penelope Linné 1758 |
|||||||||||||||||
|
|
Pibeand (Anas penelope) tilhører andefuglfamilien Egentlige andefugle (Anatidae). Pibeanden er en fåtallig og sporadisk ynglefugl i Danmark.
Pibeanden har en kropslængde fra 41 til 51 cm, vingespændevidde fra 75 til 86 cm og en vægt fra 500 til 900 gram. Den er en mellemstor svømmeand, lidt mindre end en gråand. Hovedpartiets form er karakteristisk med et stort rundt hoved og et ret kort næb, en høj pande og rund isse/nakke på en ret kort og kraftig hals. I hannens sommerdragt ses det rustrøde hoved med den lysende gule blis. I flugten kendes hannerne på store, hvide felter på overvingen. Hunner og juvenile mere anonyme i fjerdragten varierer fra gråt til mere varmt brunt og har typisk en mørk tegning ved øjet. Flyvende viser hannen et hvidt felt i forvingen, og alle fuglene har har et afgrænset hvidt bugfelt. – Hannens pibende fløjt har givet arten navn på flere sprog. Hannen indleder ofte sin korte, skarpe pibende wiu-råb et krr krkrkrr. Wiu-råbene høres også om natten og er en typisk henvisning på artens tilstedeværelse. Karakterisk for hunnen er hårde rattende, rerr og war-warrr råb, som kan høres i forskellige variationer. Flyvende pibeænder kendes på deres høje, pibende vingestøj. Pibeand kan forveksles med den sjældne Amerikansk Pibeand.
Indholdsfortegnelse |
Forekomst [redigér]
Pibeanden er udbredt i det nordlige del af Europa og Asien, fra Island til Beringstrædet, hvor den yngler ved lavvandede søer og ved kysten. I Europa er pibeanden en regelmæssig ynglefugl i Skotland, Nordengland, Norge, Nordsverige, Nordfinland og Kolahalvøen. De yngler også uregelmæssig Wales og i Østengland. I det nordlige Middeleuropa er den en sjælden ynglefugl. Enkelte yngler i Holland, i Nordtyskland og i Polen. Før frosten kommer trækker pibeænderne i store flokke til Østafrika, Centralasien og Indokina. Om vinteren kan de observeres i Middeleuropa, når de indfinder sig ved kysten.
I Danmark yngler pibeanden meget sjældent. Siden ca. 1960 har den af og til ynglet i Vejlerne og ved Vadehavet. Oversomrende pibeænder, der ikke yngler, forekommer over hele landet. Den ses især ved lavvandede kyster, strandenge og søer. Pibeanden er almindelig trækgæst i september-november og igen i marts-april. I Vadehavet er der talt op til 320.000 fugle. I milde vintre overvintrer en del pibeænder desuden i Danmark. Fra 1. september til den sidste dag i december må pibeænderne i Danmark jages, og det årlige jagtudbytte er ca. 30.000 fugle. Pibeænderne raster i Danmark i september-november og igen i marts-april hovedsagelig i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vejlerne.
Forplantning [redigér]
Pibeanden er kønsmoden i en alder af ca. 2 år. De danner for det meste par ved vinterens slutning, den egentlige yngletid er fra maj til juli. I deres nordlige udbredelsesområder er yngleperioden afhængig af hvornår tøperioden begynder.
Den bygger sin fjerpolsterede rede på jorden, beskyttet af et tæt bunddække af vandplanter. Hunnen lægger normalt seks til ti æg, som har en længde på ca. 5 cm. Yngleperioden varer ca. 22 dage. I hele perioden holder hannen sig i nærheden af reden. Efter ca. 25 dage er æggene udruget. Kort efter at ællingerne er udruget forlader de reden og følger moderfuglen ud i vandet. Efter ca. 45 dage er ællingerne flyvefærdige.
Føde [redigér]
Pibeanden ernæring består af vandplanter, som f.eks ålegræs og alger. De ses også ofte fouragerende på dyrkede marker med vinterafgrøder. De bruger hvert døgn ca. 15 timer til at finde de ca. 400 gram føde de har behov for. I områder hvor der kan forekomme mange insekter som f.eks ved den islandske sø Mývatn og ved Kolahalvøen, er myg og andre insekter også en del af dens føde.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
