Aarhus Stadion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aarhus Stadion
Generelle informationer
Fulde navn Ceres Park & Djurslands Bank Arena
Sted Aarhus, Danmark
Bygget ca. 1918
Indviet 1920
Renoveret Ombygget i 2001
Kapacitet 19.433 tilskuere
Siddepladser 19.433
Banestørrelse 105 × 68 m
Underlag Hybridgræs
Lysanlæg 1400 lux
Byggepris Ca. 240 mill. kr. (Renovering af stadion og nybygning af arena 2001)
Ejer Aarhus Kommune
Driftsherre Atletion (Aarhus Kommune)
Benyttes af/til AGF
Aarhus United
Koncerter
Team Danmark
Atletik
Eksterne henvisninger
http://www.atletion.dk/

Aarhus Stadion er et stadion i Aarhus. Stadionet er en del af sportskomplekset Ceres Park & Arena og drives af Aarhus Kommune.

Aarhus Stadion er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF.

I efteråret 2006 blev stadion omdøbt til "NRGi Park" efter den daværende sponsor NRGi, men i 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den oprindelige Aarhus Idrætspark blev tegnet og opført af arkitekt Axel Høeg-Hansen i årene 1916-18. Idrætsparken blev indviet den 5. juni 1920 med deltagelse af kong Christian X og dronning Alexandrine. Ved opførelsen af Aarhus Stadionhal blev den imponerende træbuekonstruktion fra Københavns 2. banegård (1863-64 af J.D. Herholdt, nedrevet 1916) genbrugt.[1]

Den første fodboldkamp på stadion blev spillet 27.maj 1920, hvor AGF mødte Aarhus 1900 i en venskabskamp. 27. september 1925 blev den første fodboldlandskamp spillet i Aarhus Idrætspark, da Danmark mødte Finland.

I 1930'erne blev der opført en stor cementtribune på langsiden over for stadionbygningerne, og en tribune med ståpladser mod vest (Ebeltoft-tribunen). Dermed kom kapaciteten op på 24.000 tilskuere.[2] Der blev sat tilskuerrekord d. 13. september 1936 med 21.000 tilskuere, som overværede unionskampen mellem Jylland og København.[3]

Den ene af hallerne nedbrændte under 2. verdenskrig, og blev først genopført i 1947 som den "nye stadionhal". Det var den østlige del af den gamle stadionbygning. I 1993 blev der igen foretaget en større renovering af Idrætsparken bl.a. med idrætshotel og kontorer for Team Danmark.

I 1957 fik idrætsparken sit første lysanlæg, så der nu kunne spilles kampe om aftenen, og i 1967 blev der bygget ny tribune langs stadionbygningerne, den såkaldte A-tribune.

I 2001 gennemgik Aarhus Idrætspark igen en større ombygning, med renovering af stadion, samt opførelse af Arenaen med plads til 4.700 tilskuere. Hele ombygningen kostede ca. 240 mill. kr.

I 2009 blev NRGi Arena udvidet til 5.001 pladser.

Tilskuerrekorden er 23.990 tilskuere, der 23. oktober 1962 så AGF mod Esbjerg fB. Kampen endte 4-0 til Esbjerg. [4]

Brugere[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus Stadion er hjemmebane for fodboldklubben AGF. To år i træk har FC Barcelona afholdt træningslejr i Aarhus, og stadion lagde derfor græs til flere kampe med FC Barcelona. Der er også spillet landskampe; i nyere tid mødte Danmarks fodboldlandshold i en kamp mod Paraguays fodboldlandshold inden VM i fodbold 2006. Efter kampen mod Sverige i Parken i 2007 blev to kvalifikationskampe til EM i 2008 mod henholdsvis Liechtenstein og Spanien henlagt til NRGi Park sammen med en i forvejen planlagt venskabskamp mod Irland.

Opbygning[redigér | rediger kildetekst]

Stadionet i 2011.

Ceres Park[redigér | rediger kildetekst]

Ceres Park er delt op i fire tribuner:

  • Tribune A (Hørkram Tribunen): 2326 siddepladser
  • Tribune B (Bravida Tribunen): 4610 siddepladser (Afsnit B1-B2 er forbeholdt hjemmeholdets tilhængere).
  • Tribune C (Ceres Tribunen): 7873 siddepladser
  • Tribune D (Super1Rent Tribunen): 4624 siddepladser (Afsnit D5-D6 er forbeholdt udeholdets tilhængere).

Ceres Park er Danmarks tredjestørste fodboldstadion.

Tilskuerrekorder[redigér | rediger kildetekst]

De ti fodboldkampe med flest tilskuere på Ceres Park.

År Tilskuere Resultat Turnering
1962 AGF Esbjerg fB 23.990 0-4 1. division
1956 AGF AB 23.563 4-1 1. division
1984 AGF Vejle 22.500 2-0 1. division
1961 AGF SL Benfica 22.400 1-4 Mesterholdenes Europa Cup
1957 AGF BK Frem 22.360 1-1 1. division
1947 Danmark Finland 22.300 4-1 Venskabskamp
2019 AGF Silkeborg IF 22.175 3-4 Superligaen
1979 AGF Bayern München 22.000 1-2 UEFA Cup
1989 AGF FC Barcelona 22.000 0-1 Pokalvindernes Europa Cup
1955 AIA AGF 21.922 1-1 1. division

Arrangementer[redigér | rediger kildetekst]

Efter ombygningen af Ceres Park og Djurslands Bank Arena i 2001 har det huset flere internationale sportsstævner, koncerter og andre kultulle arrangementer.

Fodbold[redigér | rediger kildetekst]

  • Landskampe
    • 1925 - Danmark mod Finland (venskabskamp, 8.000 tilskuere)
    • 1947 - Danmark mod Finland (venskabskamp, 22.300 tilskuere)
    • 1949 - Danmark mod Island (venskabskamp, 12.000 tilskuere)
    • 1958 - Danmark mod Curaçao (venskabskamp), 15.800 tilskuere)
    • 1983 - Danmark mod DDR (OL-kvalifikationskamp, 6.100 tilskuere)
    • 1983 - Danmark mod Norge (OL-kvalifikationskamp, 2.500 tilskuere)
    • 1983 - Danmark mod Finland (OL-kvalifikationskamp, 2.200 tilskuere)
    • 1983 - Danmark mod Polen (OL-kvalifikationskamp, 700 tilskuere)
    • 1987 - Danmark mod Vesttyskland (OL-kvalifikationskamp, 21.288 tilskuere)
    • 1987 - Danmark mod Polen (OL-kvalifikationskamp, 5.800 tilskuere)
    • 1992 - Danmark mod Norge (venskabskamp, 8.000 tilskuere)
    • 2003 – Danmark mod AGF (venskabskamp, 20.398 tilskuere)
    • 2006 – Danmark mod Paraguay (venskabskamp, 20.047 tilskuere)
    • 2007 – Danmark mod Irland (venskabskamp, 17.331 tilskuere)
    • 2007 – Danmark mod Liechtenstein (EM-kvalifikationskamp, 20.005 tilskuere)
    • 2007 – Danmark mod Spanien (EM-kvalifikationskamp, 19.849 tilskuere)
    • 2009 – Danmark mod USA (venskabskamp, 15.172 tilskuere)
    • 2015 – Danmark mod USA (venskabskamp, 10.515 tilskuere)
  • Finaler
    • 1921 - AGF mod AB (DM-finale, 3.800 tilskuere)
    • 1923 - AGF mod BK Frem (DM-finale, 3.000 tilskuere)
    • 1992 - AGF mod B 1903 (Pokalfinale, 20.000 tilskuere)
  • Klubkampe

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Søren Bitsch Christensen (red.), Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger. Januar 2009, Dansk Center for Byhistorie 2009, s. 40. Online (PDF) Arkiveret 15. september 2015 hos Wayback Machine
  2. ^ "Hjemmebanen". AGF.dk. Arkiveret fra originalen 15. april 2020. Hentet 25. februar 2020.
  3. ^ "Farvel til en tribune". Jp.dk.
  4. ^ "Fakta". AGF.dk. Arkiveret fra originalen 20. april 2020. Hentet 24. februar 2020.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]