Almindelig Bukketorn
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Bukketorn (Lycium barbarum).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Bukketorn (Lycium barbarum) er en løvfældende busk med en buet overhængende vækstform. Barken er først lyst grågrøn og furet, men snart bliver den grå og fortsat furet. Grenene er besat med spidse, men ikke særligt synlige torne. Knopperne er spredtsiddende og knudeagtige med grå knopskæl. Bladene er helrandede og ovale med læderagtig (næsten sukkulent) og grågrøn overside, mens undersiden er en anelse lysere i farven. Blomstringen sker over en lang periode mellem juni og september, hvor man kan finde de lysviolette, regelmæssige blomster i bladhjørnerne. Frugterne er orangerøde bær, som rummer frø, der modner godt og spirer villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er vidt forgrenet og meget fint. Desuden danner planten underjordiske udløbere. De grønne dele af planten er giftig, men bærrene har fået stigende anvendelse i alternativ medicin.
- Størrelse
2 x 2 m (50 x 50 cm/år).
- Hjemsted
| Almindelig Bukketorn | |||||
| L = 9 | T = 7 | K = 5 | F = 5 | R = 7 | N = 4 |
Arten er hjemmehørende i Kinas vestlige og centrale provinser, hvor den findes på lysåbne voksesteder med varm og fugtig med lavt indhold af kalk og kvælstof. Busken er desuden naturaliseret på stenede kyster i store dele af det nordlige Europa. I Danmark findes den på den højeste del af stranden sammen med bl.a. Almindelig Kvik, Almindelig Strandkål, Klit-Rose og Sand-Hjælme[1]. Ved Alpernes østlige udløbere i det nordlige Burgenland, Østrig, findes arten på ruderater sammen med bl.a. Almindelig Kløvplade, Almindelig Seglblad, Almindelig Skarntyde, Almindelig Slangehoved, Almindelig Tidselkugle, Almindelig Æselfoder, Glat Burre, Gul Reseda, Gærde-Kartebolle, Langbladet Vortemælk, Læge-Oksetunge, Rundbladet Hareøre, Rød Tandbæger, Segl-Sneglebælg, Tornet Salat og Tvebo Galdebær[2]
- Anvendelse
Busken bruges som underplantning i læhegn og til sikring af standbredder og vejskrænter.
Bær og bark spiller en stor rolle i traditionel, kinesisk medicin. Her mener man, at de har gunstig virkning på bl.a. immunforsvaret, synet, leverfunktionen, kredsløbet og produktionen af sædceller. I kinesisk sprogbrug er bærrene søde i smagen (som rosiner) og neutrale i deres virkning. De kan spise rå, som te eller i tinktur. Bærrene er rige på A-vitamin, C-vitamin, B1-, B2- og andre vitaminer, mineraler, antioxidanter og aminosyrer. Firmaer, der forhandler de tørrede bær, de såkaldte "goji-bær", hævder at de også indeholder isoleucin, tryptofan, zink, jern, kobber, calcium, germanium, selen, fosfor, B6- (Pyridoxin, Pyridoxal og Pyridoxamin), og E-vitamin (Tocoferol).
-
Vækstform -
Frugter -
Tørrede frugter, "goji-bær"
- Noter
- ↑ Egne iagttagelser, Sten Porse
- ↑ Anonym: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (Engelsk)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
