Asmaa Abdol-Hamid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Asmaa Riyad Abdol-Hamid (født 22. november 1981) er en dansk-palæstinensisk socialrådgiver og samfundsdebattør, der har fået en del pressebevågenhed i forbindelse med at hun som troende muslim stillede op som folketingskandidat for Enhedslisten i 2007. Hun blev kendt for at bære tørklæde og ikke at ville give hånd til mænd, hvilket skabte debat.

Personlig historie[redigér | redigér wikikode]

Asmaa Abdol-Hamid kom til Danmark i 1986 som palæstinensisk flygtning sammen med sin familie. Efter et kort ophold i Sandholmlejren flyttede familien i eget hus i den lille by Genner i Sønderjylland, hvor familien boede under det meste af Asmaas opvækst. Efter et kort ophold i Rødekro flyttede familien til Odense. Her tog hun en højere handelseksamen fra Tietgenskolen i 2000 og blev i 2004 uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole, Odense. Hun har efterfølgende arbejdet som familiekoordinator i Roskilde Kommune og har været afdelingsformand i Bøgeparken i Vollsmose, hvor hun nu er medlem af kvarterløft-styregruppen.

Forinden Enhedslisten var Asmaa medlem af Socialdemokraterne i flere år frem til 2004, hvor hun forsøgte at stille op som socialdemokratisk byrådsmedlem, men blev vraget af partiet. Kort efter meldte hun sig ind hos Enhedslisten. Asmaa nægtede at have stillet op i et senere interview i 2007, hvilket vakte undren hos Leif Knudsen, der i 2004 var formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Odense, og som udtalte, at bestyrelsen valgte ikke at støtte hende, fordi man frygtede, at hun ville blande sine politiske synspunkter sammen med religiøse. Asmaa havde i et interview i Fyens Stiftstidende omtalt sine ambitioner for Socialdemokraterne, og udtalte: "Jeg kan ikke vente længere". Enhedslistens integrationsordfører Jørgen Arbo-Bæhr undskyldte Asmaa med "glemsomhed".[1]

I 2005 stillede hun op til Odense Byråd og blev førstesuppleant for Enhedslisten. Der kom hun for første gang i mediernes søgelys, da det vakte opsigt, at hun forud for kommunalvalget nægtede at hilse på mandlige kolleger ved at give hånd, men i stedet valgte at hilse ved at lægge hånden på hjertet.[2]

Hun var talsperson for de elleve muslimske organisationer, der i 2005 politianmeldte Jyllands-Posten for blasfemi og racediskrimination efter avisens publicering af Muhammed-tegningerne.[3]

Asmaa Abdol-Hamid blev Danmarks første muslimske tv-vært på en public service-kanal, da hun i 2006 blev studievært på DR2-programmet Adam og Asmaa, sammen med Adam Holm. Organisationen Kvinder for Frihed samlede 500 underskrevne protester mod, at Asmaa som troende muslim bar tørklæde (hijab) i programmet. På trods af kritikken kunne Asmaa fortsætte som studievært. Asmaa har flere gange argumenteret for at selvom den arabiske kultur på mange måder er kvindeundertrykkende, er islam og islamiske værdier i sig selv ikke kvindeundertrykkende. Derfor opfatter hun heller ikke det islamiske slør som kvindeundertrykkende. Hun har blandt andet sagt:

"At jeg går med tørklæde betyder ikke, at jeg er undertrykt eller stakkels. De værdier, jeg lever ud fra, er islamiske og ikke arabiske. Det er vigtigt at skelne mellem religion og kultur. Arabisk tankegang er på mange områder kvindeundertrykkende, og selvom jeg er araber, træffer jeg ikke mine valg udfra kulturen, men på baggrund af min religion. Ellers ville jeg ikke være nået så langt, som jeg er i dag."[4]

Det har også vakt debat, at Asmaa ikke ville hilse på mænd ved at give hånd, da det strider imod hendes tro. Asmaa var i efteråret 2004 projektansat i Roskilde Kommune i et års tid. Ifølge tidligere integrationskonsulent ved Roskilde Kommune, Torben Andersen, gav Asmaa hånd til samtlige medlemmer af ansættelsesudvalget.[5]

I november 2006 var hun med til at stifte det muslimske kvindenetværk De Grønne Slør, og i den forbindelse blev hun omtalt som "muslimsk feminist".[6]

I september 2007 kom det frem, at Asmaa havde været på et 40-dages ophold på en koranskole i Yemen i sommeren 2006 sammen med netværket Muslimer i Dialog. Asmaa afviste dog, at der var tale om en koranskole, men derimod et intensivt islamkursus. Saliha Marie Fettah, der underviser i arabisk på Syddansk Universitet i Odense, har et bredt kendskab til Yemen gennem årlig deltagelse i arabiskkurser. Hun har besøgt byen Tarim, hvor koranskolen holder til, og fraråder unge danske muslimer at deltage i islamkurserne. Hun udtalte i denne forbindelse "Tarim er en lillebitte by, hvor der ikke er kvinder på gaden. Der er meget langt fra det samfund til vores moderne danske samfund" og "Set med mine øjne får man intet med hjem fra koranskolen, som man kan bruge i et moderne samfund som Danmark. Det er en traditionel koranskole udelukkende med religionsundervisning. De unge har brug for at finde ud af, hvordan islam passer ind i det danske samfund, og det finder de ikke ud af dernede"[7]

I Politikens At tænke sig-rubrik (ATS) optræder hun under navnet Astmaa Babydoll-Hamid.

I februar 2008 meddelte Asmaa, at hun holder politisk pause. Denne pause forlængede hun i januar 2009 med endnu et år.[8]

I januar 2009 deltog hun i "Gaza-initiativet", der førte til afholdelsen af en kontroversiel anti-zionistisk demonstration på Rådhuspladsen i København lørdag den 10. januar 2009, og udartede sig med anti-danske og anti-demokratiske opråb. Endnu har ingen taget ansvar for hændelsen.

Opstilling til Folketinget[redigér | redigér wikikode]

I foråret 2007 offentliggjorde Enhedslisten, at Asmaa ville stille op til Folketinget. Hendes udmelding om, at hun agtede at bære tørklæde på Folketingets talerstol, såfremt hun skulle blive indvalgt, rejste en generel debat om hvorvidt man ved at bære tørklæde giver udtryk for holdninger, der er uforenelige med en demokratisk proces.[9] DF's Søren Krarup sammenlignede tørklædet med et nazisymbol.[10]

I et interview bragt i Politiken 20. april 2007 citeredes Asmaa for ikke at tage klar afstand fra dødsstraf. Hun afviste efterfølgende avisens udlægning og erklærede, at hun var imod dødsstraf. Uroen omkring hendes person fortsatte, da hun blev beskyldt for at udtale sig uklart om sine holdninger til homoseksuelle og forholdet mellem religion og politik. Det vakte endvidere bekymring, at danske imamer, fx Abdul Wahid Pedersen og den kontroversielle Mostafa Chendid fra Islamisk Trossamfund, bakkede op om Asmaas kandidatur og opfordrede muslimer at stemme på hende. [11]

Efter offentliggørelsen af Asmaas kandidatur oplevede Enhedslisten en nedgang i meningsmålingerne fra en vælgertilslutning på ca. 3% til under spærregrænsen på kun 1,6%.[12] Asmaa mente selv, at den megen negative presseomtale af hende havde medvirket til denne udvikling. [13]

Asmaa var oprindeligt opstillet som nr. 7 på Enhedslistens partiliste af partiets hovedbestyrelse, og trods modstand fra kredse i partiet blev opstillingen støttet af et flertal ved partiets årsmøde 4. maj 2007. Pga. den megen kritik af Asmaas kandidatur valgte hovedbestyrelsen 11. oktober 2007 at indkalde til ekstraordinært årsmøde 17. november, hvor hovedbestyrelsen var på valg, og hvor der skulle afholdes urafstemning om bl.a. hendes placering på partilisten. 24. oktober udskrev Anders Fogh Rasmussen imidlertid folketingsvalg til afholdelse allerede 13. november, og partiet nåede således ikke at afholde det ekstraordinære årsmøde. Ved valget gik partiet to mandater tilbage, men nåede dog over spærregrænsen. Asmaa fik 3.822 personlige stemmer, men opnåede ikke valg. Hun fik en førstesuppleantplads i København.

Syn på Irak-krigen[redigér | redigér wikikode]

I juni 2007 gav Asmaa udtryk for støtte til modstanden mod udenlandske troppers tilstedeværelse i Irak i et interview i Socialistisk Arbejderavis. Her udtalte hun[14]:

Citat Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv Citat

D. 23. juli 2007 tog B.T. disse udtalelser op. Asmaa udtalte til B.T.[15]:

Citat Jeg støtter den irakiske folkebevægelses kamp imod besættelsesmagten. Som alle andre har de ret til at leve i et land, hvor de selv bestemmer Citat

Der rejste sig en proteststorm i kølvandet på disse udtalelser, bl.a. under henvisning til at de udenlandske soldater i Irak er fra bl.a. Danmark. Internt i Enhedslisten blev Abdol-Hamid kritiseret for at være for ukritisk i forhold til de konkrete grupper som repræsenterer modstanden i Irak.[16] Den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov anmeldte hende til politiet for overtrædelse af straffelovens §100 om landsforræderi.[17] Chefanklager hos Fyns Politi Jan Stick afviste dog at behandle sagen under henvisning til, at der er tale om en lovlig politisk meningstilkendegivelse.[18]

Syn på religion[redigér | redigér wikikode]

I et interview omtalt i Ekstrabladet d. 1. maj 2007, udtalte Asmaa i 2004 i et program på TV2/Fyn om det generelle syn på muslimer:

Citat "Man har et billede af, at muslimerne er en stor homogen gruppe, der mener det samme. Og hver gang de bare skal ud i køkkenet og lave en drømmekage, så skal de åbne koranen og finde opskriften der." Citat

I et interview bragt i Information d. 31. maj 2003 udtalte hun:

Citat "For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til."[19] Citat

Syn på ligestilling[redigér | redigér wikikode]

Asmaa udtalte i d 5. september 2005 i Kristeligt Dagblad, at hun ikke vil støtte ligestilling: "Som muslimsk kvinde vil jeg åbenlyst erklære, at jeg på ingen måde vil kæmpe i lighedens navn. At kæmpe for ligheden vil være en tabt kamp for begge køn, men dog mest for kvinderne. Som mennesker må vi til at erkende, at der er biologiske, mentale og psykiske forskelle, som vi aldrig vil have magt over at ændre på hundrede procent."[20]

Syn på homoseksualitet[redigér | redigér wikikode]

Trods gentagne forespørgsler har Asmaa svaret undvigende og uklart omkring sit syn på homoseksualitet. I et interview bragt i Fyns Stiftstidende fra d. 15. januar 2006 blev Asmaa spurgt: "Enhedslisten går ind for homoseksuelles ret til adoption. Er du enig?", hvortil hun svarede: "Jeg går ind for den individuelle frihed, men det her ved jeg ikke så meget om, så jeg skal lige studere partiprogrammet lidt nærmere."

Et år senere svarede Asmaa det samme, da hun i et interview i Information, bragt 25. april 2007, atter blev spurgt til sin holdning om homoseksuelles ret til at adoptere. Her svarede hun: "Jeg går fuldt og helt ind for Enhedslistens partiprogram, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke sat mig ind i det på dette område".

Asmaa har dog tidligere givet udtryk for, at hun følger islam og ikke kultur: "De værdier, jeg lever ud fra, er islamiske og ikke arabiske". Den tradionelle holdning i islam betragter homoseksualitet som en forbudt lyst.[21]

Først i tiden op til valget i 2007 udtrykte Asmaa støtte til homoseksuelles rettigheder. Det er uklart om støtten inkluderer homoseksuelles ret til at blive gift i eksempelvis en kirke eller moské. I 2004 i et program på TV2/Fyn udtalte Asmaa imidlertid modvilje til at give homoseksuelle ret til at adoptere. Kendte homoseksuelle som Simon Emil Ammitzbøll modtog udmeldingen positivt ligesom foreningen Sabaah[22] modtog udmeldingen meget positivt mens bl.a. troende muslimske kredse har udtrykt en vis tvivl og kritik imod disse udmeldinger.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Noter[redigér | redigér wikikode]