Anders Fogh Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anders Fogh Rasmussen
NATOs 12. Generalsekretær
Embedsperiode
1. august 2009 – 30. september 2014
Foregående Jaap de Hoop Scheffer
Efterfulgt af Jens Stoltenberg
39. statsminister i Danmark
Embedsperiode
27. november 2001 – 5. april 2009
Monark Margrethe 2.
Stedfortræder Bendt Bendtsen (2001-2008)
Lene Espersen (2008-2009)
Foregående Poul Nyrup Rasmussen
Efterfulgt af Lars Løkke Rasmussen
Valgkreds Grevekredsen 2007
Glostrupkredsen 1999-2006 Viborgkredsen
19771999
Kjellerupkredsen 19741977
Viborg Amtskreds (sideordnet) 19731974
Økonomiminister
Embedsperiode
18. december 1990 – 19. november 1992
Foregående Niels Helveg Petersen
Efterfulgt af Thor Pedersen
Skatteminister
Embedsperiode
10. september 1987 – 19. november 1992
Foregående Isi Foighel
Efterfulgt af Peter Brixtofte
Personlige detaljer
Født 26. januar 1953 (61 år)
Ginnerup, Danmark
Politisk parti Venstre
Ægtefælle(r) Anne-Mette Rasmussen
Alma mater Aarhus Universitet
Profession Cand.oecon.
Regering Anders Fogh Rasmussen I, II og III
Religion Kristen (Folkekirken)

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er en dansk politiker, der siden 1. august 2009 har været NATO's generalsekretær.

Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009 og var fra 27. november 2001 til 5. april 2009 Danmarks statsminister. Han var den længst siddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.

Anders Fogh Rasmussen er Storkors af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.[1]

Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han blev anset for at være venstreorienteret og gå ind for økonomisk demokrati.[2] Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.[3][4][5][6][7][8][9][10][11][12][13][14][15][16][17]

Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup SognDjursland og opvokset i landsbyen Hvidding ved Hammershøj mellem Randers og Viborg. Han blev sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole i 1972 og cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1978.

Anders Fogh Rasmussen er gift med pædagog Anne-Mette Rasmussen. Sammen har de tre børn. Den ældste, Henrik Fogh Rasmussen, har markeret sig som samfundsdebattør, blandt andet med bogen Amerikanske Tilstande. Familien boede en overgang i Skals, den ikke store landsby, der også talte tidligere landbrugsminister Bjørn Westh og tidligere fiskeriminister Henning Grove.[18] Parret er bosiddende i Bruxelles.[19]

Han var konsulent i Håndværksrådet (1978-1987).[20]

Politiske karriere[redigér | redigér wikikode]

Ministerhverv[redigér | redigér wikikode]

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Andre poster[redigér | redigér wikikode]

Anders Fogh Rasmussen deltager i Bilderberggruppen,[21] en eksklusiv gruppe der af globaliseringskritikkere bliver kaldt for en hemmelig ’verdensregering’.[22] Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet, som har studeret Bilderbergfænomenet, oplyser, at Bilderberggruppen diskuterer bag lukkede døre, absolut intet kommer ud til offentligheden.[22] Formålet med møderne er i følge Anders Eldrup, konferencens danske koordinator, citat:

De skal sikre, at vi får oplæg om akutte problemer, og at oplæggene afføder gode diskussioner. Men da møderne er lukkede, kommer der flere nuancer frem end normalt.[22]

Stab[redigér | redigér wikikode]

Departementschefer[redigér | redigér wikikode]

Særlige rådgivere (spindoktorer)[redigér | redigér wikikode]

Personlig sekretær[redigér | redigér wikikode]

Forhold til pressen[redigér | redigér wikikode]

Anders Fogh er af oppositionen i Folketinget og dagspressen blevet kritiseret for sin tilgang til medierne og brugen af såkaldt spin og spindoktorer i forsøg på styring af informationer i medierne[Kilde mangler]. Antallet af medierådgivere for ministrene er fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh og hans 18 ministre havde ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk, og de øgede hele tiden deres kommunikationsenheder og presseafdelinger[Kilde mangler]. Årligt brugte regeringen Fogh omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.[24]

I forbindelse med dokumentarfilmen Den Hemmelige KrigDR om udlevering af krigsfanger fra Afghanistan til USA anklagede Anders Fogh DR for ikke at være uvildige i deres dækning og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet[Kilde mangler]. Det afviste DR dog[Kilde mangler], og forløbet gav anledning til en del polemik i medierne. Siden er der dukket bortkomne dokumenter frem, der understøtter filmens påstande[Kilde mangler].

Anders Fogh kom under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen udtalte til den arabiske TV-station Al-Arabiya, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Og at udtalelsen kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden[25].

Anders Fogh afviste over 671 forespørgsler fra journalisten Bo Elkjær, Ekstrabladet, om et interview vedrørende Irak-krigen[Kilde mangler]. Oppositionen har flittigt anvendt det til at karakterisere Anders Foghs forhold til pressen[Kilde mangler]. I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Anders Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det [26] Fogh fastholdt sin afvisning og vakte opsigt, da det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig.[27] Bo Elkjær fik senere sit interview[28].

Økonomisk politik[redigér | redigér wikikode]

Anders Fogh Rasmussens eftermæle med hensyn til den økonomiske politik har været lidt blakket. I et rundspørge blandt en række økonomer i Politiken i 2010 blev Anders Fogh Rasmussens regering udråbt til at føre den næstdårligste økonomiske politik af alle regeringer siden 1970'erne, kun undergået af Anker Jørgensens regeringer.[29] Økonomiprofessor Nina Smith talte ved den lejlighed om 10 års spildt økonomisk politik med henvisning til manglende reformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som forværrede boligboblen.

Tidligere overvismand, professor Niels Kærgård har senere direkte sammenlignet Anders Fogh Rasmussens politik med tidligere statsminister Anker Jørgensens: "... Da Fogh Rasmussen i 2009 trådte tilbage, var økonomien på vej ud i den mest omfattende finansielle krise siden 1930erne, og arbejdsløsheden steg med uhørt hast. Men det var ikke det værste, for der var trods alt en generel international krise (i øvrigt ligesom Anker Jørgensens problemer i høj grad skyldtes oliekriserne). Det værste var de langsigtede strukturelle problemer. Alle beregninger viser, at der i Fogh Rasmussens periode ikke blev gennemført reformer, der forberedte Danmark på de langsigtede problemer, der var på vej som følge af en stigende ældrebyrde, Nordsøoliens udtømning og en manglende dansk konkurrenceevne."

Han fortsætter: "Årsagerne til, at de to statsministres regeringer kom så galt af sted, var i øvrigt meget parallelle. Begge stod over for nogle problemer, som krævede et opgør med etablerede, populære synspunkter, der var uforenelige med de økonomiske realiteter ... For Fogh Rasmussen var problemet, at skattestoppet blev den dominerende hovedmålsætning uden at man var villig til at erkende, at et skattestop (herunder for nogle skatters vedkommende et stop i nominel værdi) var uforenelig med en fortsat opretholdelse af et velfærds-niveau med bl.a. stigende overførselsindkomster. Der blev ikke lavet tilstrækkeligt med reformer under højkonjunkturen."[30]

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

EU-østudvidelsen 2004[redigér | redigér wikikode]

Under det danske EU-formandskab i 2004 blev EU udvidet med en række nationer i Øst- og Centraleuropa. Forhandlingerne blev ledet af Anders Fogh Rasmussen.

Deltagelse i krige[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Under Anders Fogh Rasmussens ledelse deltog Danmark i især 2 omdiskuterede krige. Den ene var krigen i Afghanistan med dansk deltagelse fra 2002 til 2013 og den anden Irakkrigen med dansk deltagelse fra 2003 til 2007.

Beslutningen om at følge USA i krigen i Afghanistan blev godkendt af et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.[31] Begrundelsen var at forebygge terrorisme, herunder stække det fundamentalistiske taliban samt fjerne træningslejre drevet af al-Qaeda. Krigen var således en reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001.

Krigen udviklede sig til en langstrakt guerillakrig, og taliban har gennemført adskillige selvmordsangreb på både soldater og civile. Samtidig har de allierede har haft flere eksempler på fejlbombninger af civile. Dette har været medvirkende til stigende kritik og folkelig modstand mod krigen.

Krigen i Irak brød med en lang tradition om enighed i Folketinget ved dansk deltagelse i krig. Beslutningen blev truffet med støtte fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, mens de øvrige partier stemte imod. Begrundelse for at deltage i krigen var, at Irak ikke havde overholdt kravene i rådets resolution 1441 fra 2002 om at samarbejde med FN's våbeninspektører i landet for at fjerne masseødelæggelsesvåben og dermed udgjorde en trussel mod verdensfreden.

Den folkelige modstand mod krigen voksede i takt med at der kom nyheder om danske tab og mange sårede og døde civile som følge af krig, fejlangreb og selvmordsbombere. Samtidig blev motiverne for deltagelsen i krigen blev i stigende grad betvivlet og der blev ikke fundet beviser for masseødelæggelsesvåben i Irak.

En gruppe borgere anlagde sag med påstand om at den danske deltagelse var i strid med Grundloven. Dette blev i 2010 afvist af højesteret. [32]

Spekulation om internationale topposter[redigér | redigér wikikode]

I 2006 skrev Berlingske Tidende , at Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh kunne blive formand for EU-Kommissionen, der skulle nybesættes medio 2004.[33] Når Fogh ikke fik den nævnte post, var det primært EU-forbeholdene som hæmmede ham[Kilde mangler]. I 2008 blev han igen nævnt i forskellige medier som mulig kandidat til posten som den første formand for Det Europæiske Råd. Ud over de danske EU-forbehold vurderedes hans muligheder ved den lejlighed dog også at være svækket af forholdet til den muslimske verden efter Muhammed-tegningerne. Berlingske Tidendes korrespondent og journalist Ole Bang Nielsen formulerede det på denne måde: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret "persona non grata" af hovedparten af de muslimske lande."[33]

Generalsekretær for NATO[redigér | redigér wikikode]

Den første spekulation om Anders Foghs kandidatur som NATO's generalsekretær kom frem, da Financial Times den 12. februar 2009 udråbte den danske statsminister som mulig kandidat til topposten i NATO.[34] Få dage efter blev spekulationen forstærket, da den politiske kommentator Hans Engell den 13. februar udtalte, at Anders Fogh inden en måned ville blive udnævnt til generalsekretær for NATO[35]. Snart fik Anders Foghs kandidatur opbakning fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og da USA den 21. marts meddelte, at de også ville støtte Fogh, så udnævnelsen ud til at være på plads.[36][37] Men da alle lande i NATO skal være enig om, hvem der skal have posten som generalsekretær, og dermed havde veto, viste der sig at være et problem. Gentagne gange udtalte toprådgivere for Tyrkiets regeringsparti, at Tyrkiet ikke ville acceptere Anders Fogh, angiveligt på grund af hans lave popularitet i den muslimske verden efter Muhammed-krisen. En anden begrundelse for den tyrkiske modstand var, at den kurdiske tv-station Roj, der ifølge Tyrkiet er talerør for terrororganisationen PKK, havde haft mulighed for at sende fra København, selvom Tyrkiet siden 2005 har krævet tv-stationen lukket.[38] Spekulationerne om Tyrkiets modstand blev dog afvist, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül ved et pressemøde den 27. marts udtalte: "Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat"[38]. Dermed mente mange analytikere, at vejen var ved at være banet for Anders Fogh, som i øvrigt havde afvist sit kandidatur gentagne gange.[39]. Den 2. april 2009 erklærede Fogh sit kandidatur til generalsekretærposten i NATO[40]. To dage senere, den 4. april 2009, blev Fogh generalsekretær for NATO.[41], og dagen efter udnævnelsen trådte Fogh Rasmussen tilbage som dansk statsminister. Den 1. oktober 2014 vil Fogh blive afløst af Jens Stoltenberg som NATOs generalsekretær.

Priser[redigér | redigér wikikode]

Anders Fogh Rasmussen er kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken.

Ordener[redigér | redigér wikikode]

  • Storkors af Dannebrogordenen (7. april 2009)
  • Fortjenstmedaljen i guld (17. december 2002)
  • Trestjerneordenen (Storofficer)
  • Den litauiske Fortjenst Orden (Storkors)
  • Den polske Republiks Fortjenstorden
  • Egekrone Ordenen
  • Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden
  • Fortjenstordenen (Benemerência)
  • Nordstjerneordenen
  • Pedro Joaquin Chamorro Orden (Storkors)
  • Ruben Dario Ordenen
  • Stara Planina Ordenen
  • Stjerneordenen
  • Sydkorsordenen

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Bidrag til bøgerne[redigér | redigér wikikode]

  • Den truede velstand (1980).
  • Slaget om landsbyen (1981).
  • Liberal Ungdom gennem 75 år (1983).
  • Handelen år 2000 (1985).
  • Bolig og økonomi (1987).
  • Danmark år 2000 (1987).
  • Arbejdslyst og velfærd – En umulig cocktail? (1993).

Skrevet om Anders Fogh Rasmussen[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Opslag i Borger.dk
  2. Skal ØD leve eller DØ? − UGEBREVET A4 − 01−05−2006, hentet 14.08.12
  3. Foghs vandring mod midten er stabiliseret | information.dk Dagbladet Information 23. november 2007, hentet 14.08.12
  4. Pia K. har elastik i Fogh (Websted ikke længere tilgængeligt) TV 2 Blog: Anders Krab-Johansen
  5. Jernesalt.dk om Foghs vej, mål og begrænsninger, hentet 14.08.12
  6. Opgave fra RUC om Foghs politiske kursskifte, hentet 14.08.12
  7. Politik uden ideologi – essay af Martin Ingemann Hansen, hentet 14.08.12
  8. Ledende artikel: Hvad vil du, Villy? JydskeVestkysten 28. marts 2009 (Websted ikke længere tilgængeligt)
  9. Ekstra Bladet – Fem gange Fogh – på godt og ondt Ekstra Bladet 4. april 2009, hentet 14.08.12
  10. Aviser punker FoghAvisen.dk 24. november 2007, hentet 14.08.2012
  11. Foghs monster Information 14. februar 2009, hentet 14.08.12
  12. Fogh mod midten | information.dk Dagbladet Information 21. marts 1998, hentet 14.08.12
  13. Fogh mod midten | information.dk Dagbladet Information 5. marts 2004, hentet 14.08.12
  14. 90 kabalens politiske logik — Chefredaktørens blog Berlingske 6. november 2011, hentet 14.08.12
  15. De blev valgt for Venstre Altinget.dk 16. november 2011, hentet 14.08.12
  16. Blå blok står til megasejr Dagbladet Børsen 2. december 2011, hentet 14.08.12
  17. Peter Kurrild-Klitgaard: Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011, hentet 14.08.12
  18. "Ministerbyen". Viborg Landdistrikter. http://www.viborglandogby.dk/Hovedmenu/M%C3%B8ldrup-omr%C3%A5de/Landsbyerne/Skals/Ministerbyen.aspx. 
  19. Anders Fogh Rasmussen: Sådan holder jeg mig sund Aktiv Træning/BT 26. juli 2013
  20. Folketingets biografi om Anders Fogh Rasmussen
  21. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/06/04/141143.htm Hentet den 4. juni 2013
  22. 22,0 22,1 22,2 "Thorning møde den hemmelige Bilderberggruppe". Politiken. 10. maj 2009]. http://politiken.dk/politik/article707725.ece. 
  23. Om Pui Ling Lau -Fyens Stifstidende 10. oktober 2004, hentet 14.08.12
  24. Fogh sætter rekord i spindoktorer – Nationalt | www.b.dkBerlingske Tidende 8. marts 2008, hentet 14.08.12
  25. Folketingets forhandlingerFolketinget.dk, hentet 14.08.12
  26. Ombudsmandskritik for ikke at ville give interview om Irak-krigen, hentet 14.08.12
  27. Pligt til at svare? – (Kronik af Ombudsmanden bragt i Jyllands-Posten 12. juni 2007), hentet 14.08.12
  28. Ekstra Bladet – Hele Bo Elkjærs interview med Anders Fogh, hentet 14.08.12
  29. Økonomer: Fogh er den dårligste siden Anker Jørgensen. Artikel i Politiken 31. december 2010. Hentet 6. januar 2014.
  30. Niels Kærgård: "Mange paralleller mellem Anker og Fogh", B.dk, 5. april 2011.
  31. Folketingsbeslutning – om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan, hentet 14.08.12
  32. domstol.dk - Dom i Irak-sagen
  33. 33,0 33,1 Fogh har kun outsider-chance for EU-post – Politiko | www.b.dkBerlingske Tidende 5. marts 2008, hentet 14.08.12
  34. Avis: Fogh generalsekretær i NATO – TV 2 Nyhederne, hentet 14.08.12
  35. Engell: Fogh får topposten i Nato – TV 2 Nyhederne, hentet 14.08.12
  36. Nato-kilder: USA støtter Fogh til Nato-post – dr.dk/Nyheder/Politik, hentet 14.08.12
  37. USA ønsker Fogh i spidsen for Nato – Globalt | www.b.dk
  38. 38,0 38,1 Tyrkiet opgiver modstand mod Fogh, hentet 14.08.12
  39. Fogh afviser NATO-kandidatur – dr.dk/Nyheder/Politik, hentet 14.08.12
  40. Fogh erklærer sig som Nato-kandidat, hentet 14.08.12
  41. Anders Fogh har fået NATO-post – TV 2 Nyhederne, hentet 14.08.12

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Formand for Venstres Ungdom
1974–1976
Efterfølgende:
Knud Andersen
1972–1974
Niels Jørgen Hansen
1976–1978
Venstres formænd

Madsen-Mygdal (1929-1941) • Kristensen (1941-1949) • Sørensen (1949-1950) • Eriksen (1950-1965) • Hartling (1965-1977) • Christophersen (1977-1984) • Ellemann-Jensen (1984-1998) • Fogh Rasmussen (1998-2009) • Løkke Rasmussen (2009–)