Anders Fogh Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Semibeskyttet Denne side er semibeskyttet. Det betyder at uregistrerede og nyligt registrerede brugere ikke kan rette i den. Se evt. diskussionssiden for begrundelse.

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953 ) er formand for Venstre, Danmarks Liberale Parti, og har siden 27. november 2001 været statsminister i Danmark. Han er dermed den længst siddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder. Anders Fogh er Kommandør af 1. grad af Dannebrogsordenen og placeret i Rangfølgens I klasse nr. 4. ^[1]

Fogh blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han blev anset for at være relativt venstreorienteret i organisationen, og bl.a. gik ind for Økonomisk Demokrati ^[2]. Øgenavnet kastede han dog af sig da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De fleste politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen politisk set er gået imod midten. ^{[Kilde mangler]}

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og tidlig karriere 1.1 Ministerhverv 2 Tillidshverv 3 Stab 4 Forholdet til pressen 5 Karriereplaner i EU 6 Priser 7 Bibliografi 8 Skrevet om Anders Fogh Rasmussen 9 Noter 10 Kilder/henvisninger 11 Se også

Baggrund og tidlig karriere

Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup Sogn på Djursland, og opvokset i landsbyen Hvidding ved Hammershøj, mellem Randers og Viborg. Han er gift med Anne-Mette Rasmussen, der er pædagog. Parret er bosiddende i Nærum. Sammen har de tre børn. Deres ældste, Henrik Fogh Rasmussen , har markeret sig som samfundsdebatør, blandt andet med bogen Amerikanske Tilstande.

• Sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole (1972).
• Cand.oecon. fra Aarhus Universitet, (1978).
• Konsulent i Håndværksrådet (1978-87).

• Stifter og formand for Liberal Ungdom (1970-72)
• Landsformand for Venstres Ungdom, (1974-76).
• Medlem af Venstres hovedbestyrelse (1973-78) og igen fra (1984-).
• Formand for Venstres oplysningsudvalg (1984-).
• Næstformand for Venstres landsorganisation (1985-).

• Medlem af Folketinget 1. oktober 1978.
• Formand for Folketingets Boligudvalg (1981-86).
• Medlem af Folketingets Finansudvalg (1982-87).
• Næstformand for samme (1994-98).

• Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1993-98).
• Medlem af folketingsgruppens bestyrelse (1984-87) og (1992-01).
• Politisk ordfører (1992-98).

• Formand for folketingsgruppen og partiets statsministerkandidat (1998-01).
• Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn (1998-01).

Ministerhverv

• Skatteminister i Poul Schlüters regering (10. sept. 1987 - 19. nov. 1992), og samtidig
• Økonomiminister fra (18. dec. 1990 - 19.nov. 1992).

Anders Fogh Rasmussen trådte tilbage efter en sag om såkaldt 'kreativ bogføring' i Skatteministeriet og efterfølgende vildledning af folketinget. Han blev afløst af Peter Brixtofte.

• Statsminister (27.nov. 2001-)

Tillidshverv

• Medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd (1976-78).
• Medlem af LOF's landsstyrelse (1979-81).
• Medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole, Bjerringbro (1984-87). og igen fra (1993-).
• Medlem af repræsentantskabet for Sparekassen i Skals (1985-87).
• Medlem af repræsentantskabet for Byggeriets Realkreditfond

(1986-87).

• Medlem af repræsentantskabet for Forsikringsselskabet Østifterne (1987-).
• Medlem af bestyrelsen for investeringsforeningen Andelsinvest (1987-) og igen fra (1995-).
• Medlem af Pristalsnævnet (1982-87).
• Medlem af Overfredningsnævnet (1985-87).
• Medlem af Landsskatteretten, Lønningsrådet og Udetillægsnævnet (1986-87).
• Medlem af bestyrelsen for Skals Håndarbejdsskole fra (1993-).
• Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (1996-01) og af bestyrelsen (1998-01).

Deltog i Bilderberggruppens konference i 2000 og 2002.

Stab

Departementschefer:

Nils Bernstein (nov.2001-1.okt.2005)

Karsten Dybvad (1.okt.2005-)

Særlig rådgivere (Spindoktor):

Michael Kristiansen (nov.2001-1.okt.2005)

Michael Ulveman (1.okt.2005-)

Personlig sekretær:

Pui Ling Lau (2001-03)^[3]

Forholdet til pressen

Fogh er af oppositionen i Folketinget og af visse dele af dagspressen blevet kritiseret for hans tilgang til medierne og brugen af såkaldt spin og spindoktorer med forsøg på styring af informationerne. Antallet af medierådgivere for ministrene er fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh Rasmussen og hans 18 ministre har nu ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk, og de opruster hele tiden deres kommunikationsenheder og presseafdelinger. Årligt bruger regeringen omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.^[4]

I forbindelse med DR-dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig om overlevering af krigsfanger i Afghanistan til USA, anklagede Fogh DR for at være uvildige i deres dækning, og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet. Det afvistes af DR, og forløbet gav anledning til en del polemik.

Fogh kom ligeledes under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen, til den arabiske tv-station Al-Arabiya udtalte, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Kritikken gik på, at denne udtalelse kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden. ^[5]

Fogh har afvist over 250 forespørgsler fra journalist Bo Elkjær, Ekstrabladet, om interviews vedrørende Irak-krigen, en kendsgerning oppositionen flittigt anvender til at karakterisere Foghs forhold til pressen.^{[Kilde mangler]} I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det. Efterfølgende fastholdt Fogh sin afvisning, hvilket vakte opsigt, idet det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig.^[6] Bo Elkjær har siden fået sit interview.

Karriereplaner i EU

I 2006 skev Berlingske Tidende om hvordan Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh Rasmussen kunne blive formand for EU-Kommissionen, da den skulle nybesættes medio 2004.^[7] Det mislykkedes dengang, men han er stadig stærkt interesseret i at fortsætte karrieren dér. Dengang som nu er det imidlertid EU-forbeholdene som hæmmer ham, men Danmarks fortsatte krise med den muslimske verden på grund af Muhammed-tegningerne svækker også Foghs chancer for en toppost. Som Berlingskes korrespondent Ole Bang Nielsen formulerer det: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret persona non grata af hovedparten af de muslimske lande." I EU-kredse forventer man, at EU's første præsident bliver den luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker. ^[8]

Priser

Kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken (et synspunkt han dog ikke sidenhen har forsvaret i Folketinget).

Bibliografi

• Opgør med skattesystemet (1979)
• Kampen om boligen (1982)
• Fra socialstat til minimalstat (1993)

Medforfatter til bøgerne:

• Den truede velstand (1980).
• Slaget om landsbyen (1981).
• Liberal Ungdom gennem 75 år (1983).
• Handelen år 2000 (1985).
• Bolig og økonomi (1987).
• Danmark år 2000 (1987).
• Arbejdslyst og velfærd ; en umulig cocktail? (1993).

Skrevet om Anders Fogh Rasmussen

• Anders Fogh Rasmussen - i godtvejr og storm, biografi af Thomas Larsen, Gyldendal (2001), ISBN 978-87-02-01958-2
• Fogh - historien om en statsminister, biografi af Anne Sofie Kragh, People's Press (2004), ISBN 87-91293-27-8
• Vera og Benefica. Copenhagen Institute (2006). ISBN 87-91530-00-8

Noter

Kilder/henvisninger

Se også

• Folketingsvalg 2001
• Folketingsvalg 2005
• Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
• Regeringen Anders Fogh Rasmussen II
• Regeringen Anders Fogh Rasmussen III

• Hele bogen Fra Socialstat til Minimalstat online
• 12 tegninger af Anders Fogh Rasmussen