Atlantis: Det forsvundne rige
| Atlantis: Det forsvundne rige | |
|---|---|
| [[Image:|250px|]] | |
| Originaltitel | Atlantis: The Lost Empire |
| Dansk titel | ' |
| Genre | |
| Instrueret af | Gary Trousdale Kirk Wise |
| Produceret af | Don Hahn |
| Manuskript af | Tab Murphy |
| Medvirkende | (dansk) Christian Damsgaard Stine Stengade Esper Hagen William Rosenberg Søren Spanning Andrea Vagn Jensen Lars Knutzon Lars Kaalund Ole Thestrup Anne Oppenhagen Pagh Morten Staugaard Margrethe Koytu John Hahn-Petersen |
| Musik af | James Newton Howard |
| Fotografering | |
| Klip | |
| Distributør | Walt Disney Pictures |
| Udgivelsesdato | |
| Censur | {{{censur}}} |
| Længde | 95 min. |
| Land | |
| Priser | |
| Sprog | engelsk, dansk |
| Budget | $120 mio. |
| Indtjening | {{{indtjening}}} |
| Efterfulgte | ' |
| Fortsættes i | Atlantis: Milo vender tilbage (2003) |
| på IMDb | |
| scope.dk | |
| på CinemaZone | |
| på danskefilm.dk | |
| på danskefilm.dk | |
| Hjemmeside | {{{hjemmeside}}} |
| DVD | |
| VHS | |
| Blu-ray | |
Atlantis: Det forsvundne rige (eng:Atlantis: The Lost Empire) er en amerikansk tegnefilm, produceret af Walt Disney Feature Animation og udgivet af Walt Disney Pictures i USA den 15. juni 2001 og i Danmark den 9. november 2001. Filmen er en animeret sci-fi mixed action film skrevet af Tab Murphy, instrueret af Gary Trousdale og Kirk Wise og produceret af Don Hahn. Film er nr. 40 i Disney Klassiker-serien. Filmen handling begynder i året 1914, hvor en gruppe opdagere forsøger at finde den forsvundne by Atlantis.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Handling
En gigantisk eksplosion gør at kæmpe tsunami skyller ind over Atlantis. Byens robotagtige skildvagter aktiverer et energiskjold for at beskytte byen, men alligevel omkommer det meste af beboerne. Den Atlantiske Dronning bliver hevet op i luften, op i en blå-glødende kugle og forsvinder, alt imens at hun efterlader sin datter, Kida, nede på jorden. Atlantis synker derefter ned under vandet.
I 1914 arbejder Milo Thatch, et korttegner-spire/sprogforsker/opdager, som varmemester i kælderen på Smithsonian Institution i Washington D. C.. Milos bedstefar, Thaddeus Thatch, var også opdager, og Milo ser ham, som sin store helt. Milo tror, at hans forskning har afsløret positionen af en gammel bog, som fortæller hvor Atlantis er, og han håber, at cheferne på museet vil sponsorere hans rejse ud for at finde bogen. Det vil de ikke, og det ender med at han bliver fyret. Om aftenen da han kommer hjem, bliver han opsøgt af Helga Sinclair, som inviterer Milo med hjem til hendes chefs hjem. Hendes chef er Preston B. Whitmore, en excentrisk millionær, som har gået på samme universitet som Milos bedstefar i 1866. Preston fortæller, Thaddeus faktisk allerede har fundet bogen, som Milo er på udkig efter, men han nåede bare ikke at give til Milo, før han døde. Milo, som jo forstår sig på det atlantiske sprog, får til opgave af Preston at oversætte den gamle bog, og finde Atlantis. Milo indvilliger.
Milo skal rejse om bord på undervandsbåden "Ulysses", som bliver ledet af Lyle Rourke, en militærmand også en Helga Sinclair. Blandt mandskabet er Vincenzo 'Vinny' Santorini; mandskabets italienske bombeekspert, Gaetan 'Muldvarp' Moliere; en fransk lidt småskør geolog, skibslægen dr. Joshua Sweet, Audrey Ramirez; faktisk en teenagepige med sans for mekanik, Jebidiah 'Cookie' Farnsworth; skibets western-kok og Wilhelmina Packard; en ældre kommunikationsekspert, som også er noget pessimistisk. Netop som mandskabet forsøger at finde en sprække, som gerne skulle føre til en underjordisk hule, og til Atlantis, bliver Ulysses angrebet og ødelagt af en livjatan. Milo, Rourke og resten af mandskabet slipper væk ved at bruge små ubåde og små torpedo-ubåde. De svømmede ind i den underjordiske hule, de var på udkig efter. På vejen derind, bliver alle undtagen en lille ubåd (den med Sweet, Audrey, Cookie, Packard, Rourke, Helga, og adskillige af mandskabet) og en lille torpedo-ubåd (den med Mole og Vinny) destrueret. De overlevende mandskab fortsætter nu mod Atlantis inde i hulen, uvidende om at de faktisk bliver forfulgt af en gruppe atlantikere.
Efter at deres lejr er blevet brændt ned af mystiske glødende insekter, forsøger mandskabet at krydse en bro, men ender på bunden af en udslukt vulkan, da broen simpelthen ikke kan bære vægten af de tunge køretøjer. Ved at bruge sin boremaskine (officielt kendt som Graveren), borer Mole et hul ud af vulkanen. Under styrtet slog Milo sig, og da han vågner op bliver han mødt af en atlantisk kriger, som helbreder ham. Milo følger efter, med resten af mandskabet i hælene, og når ud til et enormt vandfald, hvor resten af mandskabet slutter sig til ham. Her møder de Kida, nu en ung kvinde, som er over 1000 år gammel. Kida fører gruppen til hendes far Kong Kashekim Nedakh, som beder dem forlade Atlantis omgående. Rourke spørger kongen, om de ikke må blive om natten for at hvile og for at gøre sig klar til at forlade byen dagen efter. Kongen indvilliger. I mellemtiden finder Kida Milo for at hjælpe sig med at tyde runerne uden for byen, da ingen i Atlantis mere er i stand til at læse de tegn. Kida og Milo opdager Atlantis' Hjertes natur, men kan ikke finde ud af, hvordan den virker eller hvor den er, fordi der mangler en side i Milos bog. Efter noget tid bliver Milo og Kida omringet af Rourke og hans mænd; kun for at opdage, at det er Rourke, der har den manglende side i bogen, og at han og Helga har til hensigt at sælge Atlantis' Hjerte. Rourke tilbyder Milo en plads i gruppen, så han kan lokalisere krystallen. Milo udfordrer derefter Rourke med at sige, at Atlantis' Hjerte ikke bare er en ting, men den kraftkilde, der holder hele byen i live.
Rourke beslutter, at han har fået nok af Milos modstand og forsøger i stedet at gøre tingene på sin måde: han tvinger Milo til at være tolk og så konfronterer han Kong Nedakh. Da Kong Nedakh nægter at fortælle, hvor Hjertet er, slår Rourke ham. Rourke tvinger derefter Milo til at finde Hjertet. Milo ved lige så lidt som Rourke, og det ender med at det faktisk er Rourke, der opdager hvor Hjertet befinder sig. Han, Milo, Kida og nogle vagtfolk går nedenunder jorden, hvor de ser en stor blå-glødende kugle, der hænger flere meter over luften. Imens Rourke og Milo skændes om, hvordan de får den ned, "trænger" kuglen ind i Kidas hoved og besætter hende. Den besatte Kida siger nu til Milo på atlantisk: "Soleshma-du note, Milo Thatchdu. Guan kene sus-ene", som betyder: "Alt skal blive godt, Milo Thatch. Vær ikke bange." Kida træder derefter ud på vandet, og hen mod krystallen, som løfter hende op og opsluger hende. Rourke låser efterfølgende Kida inde i en jernkasse, og gør klar til at tage hjem.
Da Rourke efterlader Milo, bliver Vinnie, Audrey, Mole, Cookie og Packard også da de synes at Rourke har behandlet Milo og det atlantiske folk for dårligt. Kong Nedakh fortæller Milo, hvorfor det er at Atlantis' Hjerte bestemmer selv, og hvorfor Atlantis sank. Kongen giver derefter Milo sin krystal til ham og fortæller at hans byrde ville være blevet Kidas, når tiden var inde, men at det blev Milos i stedet. Kongen siger til Milo, at han skal redde Kida, hvorefter han dør.
Milo og atlantikerne får indhentet Rourke inde i den udslukte vulkan, hvor en kamp i frit fald tager sig ud. Efter at kampen er slut, er både Rourke og Helga blevet dræbt, sammen med Rourkes mænd, som enten fløj deres vej eller døde. Det er dog ikke slut endnu; Rourkes luftskib udløser en eksplosion inde i vulkanen, som får den til at gå i udbrud og true med at destruere Atlantis. Milo vender tilbage til Atlantis med Hjertet/Kida, som aktiverer byens skildvagter, som laver et energiskjold, som beskytter mod den brændende lava. Atlantikerne takker det overlevende mandskab med guld, og hjælper dem op til overfladen igen. Mandskabet, som har det helt fint, vender tilbage til Whitmores hus i Washington, for at øve deres dækhistorie for at skjule Atlantis' eksistens. Milo bliver som den eneste tilbage i Atlantis hos Kida.
[redigér] Skuespillere
| Engelske skuespillere | Danske skuespillere | Rolle |
|---|---|---|
| Michael J. Fox | Christian Damsgaard | Milo Thatch |
| Cree Summer | Stine Stengade | Kidagakash "Kida" Nedakh |
| James Garner | Søren Spanning | Kommandør Lyle Tiberius Rourke |
| John Mahoney | Esper Hagen | Preston B. Whitmore |
| Corey Burton | Ole Thestrup | Gaetan "Muldvarp" Moliére |
| Don Novello | Lars Kaalund | Vincenzo "Vinny" Santorini |
| Phil Morris | Morten Staugaard | Doktor Joshua Strongbear Sweet |
| Claudia Christian | Andrea Vagn Jensen | Løjtnant Helga Katrina Sinclair |
| Jacqueline Obradors | Anne Oppenhagen Pagh | Audrey Rocio Ramirez |
| Leonard Nimoy | William Rosenberg | Konge Kashekim Nedakh |
| Florence Stanley | Margrethe Koytu | Wilhelmina Bertha Packard |
| Jim Varney | Lars Knutzon | Jedidiah Allardyce "Cookie" Farnsworth |
| David Ogden Stiers | John Hahn-Petersen | Fenton Q. Harcourt |
[redigér] Priser
[redigér] 2001
Annie Awards
- Nomineret til "Outstanding Individual Achievement for Effects Animation" (Marlon West)
- Nomineret til "Outstanding Individual Achievement for Music Score an Animated Feature Production" (James Newton Howard)
- Nomineret til "Outstanding Individual Achievement for Production Design in an Animated Feature Production" (David Goetz)
- Nomineret til "Outstanding Individual Achievement for Storyboarding in an Animated Feature Production" (Chris Ure)
- Nomineret til "Outstanding Individual Achievement for Voice Acting by a Female Performer in an Animated Feature Production (Florence Stanley for at lægge stemme til "Mrs. Packard")
- Nomineret til "Outstanding Individual Achievement for Voice Acting by a Male Performer in an Animated Feature Production (Leonard Nimoy for at lægge stemme til "Konge af Atlantis")
World Soundtrack Awards
- Nomineret "WSA Best Original Song Written Directly for a Film" (Diane Warren og James Newton Howard for sangen "Where the Dream Takes You")
[redigér] 2002
Motion Picture Sound Editors
- Vandt "Golden Reel Award Best Sound Editing - Animated Feature Film, Domestic and Foreign" (Gary Rydstrom (supervising lydeditor/lyddesigner/re-recording mixer), Michael Silvers (supervising lydeditor/adr editor), Mary Helen Leasman (supervising foley editor), John K. Carr (lydeffekt editor), Shannon Mills (lydeffekt editor), Ken Fischer (lydeffekt editor), David C. Hughes (lydeffekt editor) og Susan Sanford (foley editor))
Online Film Critics Society Awards
- Nomineret til "OFCS Award Best Animated Feature"
Political Film Society
- Nomineret til "PFS Award Democracy"
- Nomineret til "PFS Award Peace"
Young Artist Awards Nomineret til "Young Artist Award Best Family Feature Film - Animation"
[redigér] 2003
DVD Exclusive Awards
- Nomineret til "Original Retrospective Documentary, New Release" (Michael Pellerin for at "Skabe Atlantis")