Auswärtiges Amt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Auswärtiges Amt (AA) (dansk: udenrigstjenesten, udenrigsetaten, udenrigsembedet eller kontoret for udenrigsanliggender) er navnet på Tysklands Udenrigsministerium, der er oprettet i sin nuværende form i 1919. Navnet Auswärtiges Amt har dog været i brug siden 1871.

Udenrigsministeriets historie[redigér | redigér wikikode]

Kejsertiden[redigér | redigér wikikode]

I Det nordtyske forbund (1867-1871) og det Tyske Kejserrige (1871-1918) var der ingen egentlig regering. Kansleren var den eneste fællestyske minister. Udenrigspolitikken blev administreret af det preussiske udenrigsministerium. Andre tyske stater havde også deres egne udenrigsministerier. Med nogle få kortere afbrydelser var den tyske rigskansler også ministerpræsident og udenrigsminister i Preussen.

Så længe Otto von Bismarck var kansler. var det ham, der ledede udenrigspolitikken. Fra 1890 forsøgte kejser Wilhelm 2. at føre en personlig udenrigspolitisk. Efter 1908 blev det igen rigskansleren, der kom til at præge udenrigspolitikken.

I 1871 blev der oprettet et embede som statssekretær for udenrigsanliggender (Außenstaatssekretär). Statssekretæren skulle assistere rigskansleren, og han blev leder af det nyoprettede Auswärtiges Amt (lang form: Det tyske riges rigsembede for udenrigsanliggender (Reichsamt für Auswärtiges des Deutschen Reiches)),

Auswärtiges Amt var rigskanseliets nærmeste nabo.

Weimarrepublikken og Nazi-Tyskland[redigér | redigér wikikode]

I 1919 blev Auswärtiges Amt og det preussiske udenrigsministerium slået sammen til det tyske rigsudenrigsministerium. Dette ministerium blev også kaldt for Auswärtiges Amt. Rigsudenrigsministeriet eksisterede til 1945.

Forbundsudenrigsministeriet og ministeriet for udenrigsanliggender[redigér | redigér wikikode]

I Efterkrigstiden blev der oprettet udenrigsministerier både i Østtyskland og i Vesttyskland. Østtyskland fik sit Ministerium for udenrigsanliggende (Ministerium für auswärtige Angelegenheiten). I Vesttyskland blev forbundsudenrigsministeren (Bundesminister des Auswärtigen) leder af Auswärtiges Amt.

Efter Tysklands genforening i 1990 blev Auswärtiges Amt udenrigsministerium for hele Tyskland.

Udenrigsministre og statssekretærer[redigér | redigér wikikode]

I kejserriget[redigér | redigér wikikode]

Tyske udenrigsstatssekretærer (1871-1919)[redigér | redigér wikikode]

Oversigt over udenrigsstatssekretærer (Außenstaatssekretäre) (lang form: Statssekretærer for det tyske riges rigsembede for udenrigsanliggender (Staatssekretäre des Reichsamtes für Auswärtiges des Deutschen Reiches)):

Preussiske udenrigsministre 1862-1918[redigér | redigér wikikode]

Regeringsledere, der ikke var udenrigsministre[redigér | redigér wikikode]

  • 1873: Albrecht von Roon, ministerpræsident
  • 1892-1894: Botho zu Eulenburg, ministerpræsident
  • 1894-1900: Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst, rigskansler og ministerpræsident, tidligere statsekretær for Auswärtiges Amt


Rigsudenrigsministre 1919-1945[redigér | redigér wikikode]

Forbundsudenrigsministre fra 1951[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 52°30′53″N 13°23′58″Ø / 52.51472222°N 13.39944444°Ø / 52.51472222; 13.39944444