Futurisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Futurismen er en kunstnerisk avantgardebevægelse med udspring i Italien i begyndelsen af 1900-tallet. Futuristerne (med F.T. Marinetti i spidsen) hyldede byen, støjen, farten og krigen som det nye århundredes mentalitet i et opgør med al gammel museumskunst.

I 1909 fødtes den italienske futurisme med publiceringen af bevægelsens første manifest i La Figaro. En stor del af de mest kendte italienske futurister stod som afsendere på manifestet, der hurtigt spredte sig både indenfor og udenfor Europas grænser, og nåede Rusland samme år. Manifestet hylder og kræver en kunst, der tager udgangspunkt i teknologiske fremskridt og modernitetens potentiale. Industriel udvikling blev set som et incitament til at komme ud over den traditionsforankring, som futuristerne mente obstruerede det tilbagestående Italiens udvikling og fart, simultanitet, urbanitet, racerbiler, flyvemaskiner og maskingeværer og andre teknologiske nyskabelser og reflekser af industrialiseringen blev lovprist.

Kravet til litteraturen blev, at den skulle udtrykke det moderne menneskes nye liv og gerne i en mere koncentreret form end de fleste mennesker havde mulighed for at leve. Den industrielle verden og frem for alt det rastløse storbysliv udgjorde emnekredsen. Digterens oplevelser blev gengivet så direkte som muligt gennem begejstrede syns, lugt og lydindtryk.

^[1]