Rundetårn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rundetårn
Copenhagen.1.Rundetårn.jpg
Rundetårn i København
Opført 1637-1642
Højde 41,55 meter
Placering København
Fredningsstatus Fredet i 1932[1]
Arkitekt Hans II van Steenwinckel, Jørgen Scheffel og Leonhard Blasius

Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt tårn[2], der ligger i Købmagergade i Indre By, København. Højden på 34,8 meter refererer kun til udsigtsplatformens højde over gadeniveau. Dertil kommer observatoriet, som er 6,75 meter højt[2]. Tårnet er særligt kendt for sin spiralgang, der fører næsten hele vejen op til udsigtsplatformen.

Historie og udførelse[redigér | redigér wikikode]

Kong Christian 4. opførte det højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og Rundetårn. Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i 1656

Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetets astronomiske observatorium.

I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I 1861 flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.

Spiralgangen.

Rundetårn har (bortset fra allerøverst) ikke trapper, men en bred, spiralformet gang belagt med mursten på højkant, der fører helt op til en udsigtsplatform. Konstruktionen er formentlig valgt for at en hest med vogn kan køre op til biblioteket og næsten op til observatoriet og dermed lette transporten af både de mange bøger og de tunge astronomiske instrumenter. Tsar Peter den store af Rusland og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op på denne alternative vis under deres besøg hos Frederik 4. i 1716, da de to fyrster aftalte at gøre landgang i Skåne ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom bagefter i karet. [3] En senere myte vil vide at tårnet blev bygget med trapper og først ombygget ved tsarens besøg. Det har dog intet på sig, tårnet er bygget med spiralgangen.[4]

Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et smedejernsgitter fra 1643 lavet af Christian d. 4.s hofsmed Caspar Fincke. Det er i nyere tid blevet suppleret af et indvendigt ca. to meter højt gitter til at forhindre at folk falder eller kaster sig ud.

Fra begyndelsen var det astronomiske observatorium en vigtig del af tårnets funktion. Så berømte videnskabsmænd som Ole Rømer og Horrebow har arbejdet i observatoriet. Den forskningsmæssige brug af stedet er opgivet, men siden 1929 har der været folkeobservatorium under kuplen på tårnets top. Se stedets hjemmeside (henvisning herunder) for åbningstider.

Tårnet er udelukkende bygget til astronomiske observatorium og fungerer ikke som "kirketårn" idet klokkerne hænger i en tagrytter i kirkens modsatte ende.

Inskriptionen[redigér | redigér wikikode]

Rebussen på Rundetårn.

Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammatonnet. Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription: en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.

Rebussen kan tolkes på denne måde:

Den rette lære ("DOCTRINAM") og ("ET") retfærdighed (sværdet) léd, ("DIRIGE") Gud, (יהוה, "HWHJ", konsonantskriften hebraisk som skrives fra højre mod venstre, altså JHWH, med middelalderlige vokaltegn for Adonaj (min Herre) under, i alt Jehova) ind i ("IN") hjertet (det røde hjerte) på den kronede (kronen) Christian IV (C'et med firtallet i), 1642 (1642 er året for Rundetårns fuldendelse). Altså: Gud, led den rette lære og retfærdighed ind i hjertet på den kronede Christian IV.

Den folkelige udlægning af rebussen blev:

Doktoren med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian 4.

Historien om flytningen af Rundetårn[redigér | redigér wikikode]

Adi Holzer: Rundetårn 1999.

I 1890'erne voksede trafikken kraftigt i København, og den smalle passage mellem Rundetårn og Regensen var en flaskehals. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse anmodede i 1896 arkitekten Martin Borch om et forslag til en buegang gennem Regensens stueværelser. Planerne blev indsendt til Magistraten, men der skete ingenting.

Arkitekten Anton Rosen kom med et forslag i 1898 til løsning af trafikproblemet: Rundetårn skulle flyttes til østsiden af kirken. Flytningen skulle foregå på ruller, og ingeniør N. C. Schouboe havde beregnet, at skulle kunne ske uden problemer. Flytningen krævede af pladshensyn, at Købmagergade 52 skulle nedrives. Debatten gik højt, og der kom bl.a. også forslag om at fortovet skulle føres lige gennem Rundetårn. På baggrund af debatten omarbejdede Rosen sit forslag: tårnet kun skulle flyttes til hjørnet af kirken, der skulle sættes en stor rotunde på tårnet, og hele kirkeloftet skulle sænkes, så bibliotekssalen forsvandt. Formålet var at få tårnet til at virke højere:

For at Tilvejebringe det paa Skitsen angivne Forhold mellem Taarnets Höjde og Kirkens, har jeg tænkt mig at man fjernede det meningslöse Pakloft der findes over Kirken.

Det hele endte dog i 1907 med at Magistraten vedtog Borchs forslag, og buegangen blev gennemført året efter. Den enkleste løsning, at gøre Købmagergade til gågade, blev først gennemført i 1972. [5]

I populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Rundetårn har været benyttet som lokation i en lang række danske film og tv-serier, hvilket inkluderer Den kloge mand (1937), Genboerne (1939), Elly Petersen (1944), Dorte (1951), Rekrut 67 Petersen (1952), Farlig ungdom (1953), Far til fire og onkel Sofus (1957), Charles tante (1959), Det er ikke appelsiner - det er heste (1967), Midt i en jazztid (1969), Mafiaen, det er osse mig (1974), Hopla på sengekanten (1976), Walter og Carlo - yes, det er far (1986), Brødrene Mortensens jul og Olsen-banden Junior (2001).

I Det var paa Rundetaarn fra 1955 er bygningen stedet, hvor filmens hovedpersoner i klimaks mødes og skurken forsøger at stjæle pengene, der er omdrejningspunkt for filmen.

I 1968 udkom børnebogen Da yggenykkerne stjal Rundetårn (ISBN 87-590-2355-4) skrevet af Jørn Birkeholm. Historien handler om nogle grønne trebenede fugle, der stjæler Rundetårn ved at save det over. En bager, som har set det og fortæller det til politiet, bliver anholdt for tyveriet. Til sidst køber byen tårnet tilbage for en pose småkager.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55° 40′ 53″ N, 12° 34′ 33″ Ø