Bowlerhat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bowlerhatte til salg.

En bowlerhat eller en bowler er en rundagtig hat af stiv filt. Den blev lavet til Edward Coke i 1849.[1]

Historie

Bowlerhatten blev opfundet i 1849 af de londonianske hattemagere Thomas og William Bowler efter ordre fra fra hattefirmaet Lock & Co., der var blevet bedt om at designe en tætsiddende, lav hat til beskyttelse af hovedet hos kundens jagtbetjente fra lavthængende grene. Hidtil havde jagtbetjentene båret høje hatte, der let røg og blev beskadiget. Den nye hat skulle også beskytte mod angreb fra krybskytter. Ifølge de fleste kilder blev hatten bestilt af William Coke, en nevø til Den Første Jarl af Leicester, men nylige undersøgelser har skabt tvivl om dette, og det menes nu, at kunden i stedet var Edward Coke, den yngre bror til Den Anden Jarl af Leicester.[1]

Da Coke ankom til London d. 17. december 1849 for at afhente den bestilte vare, skal han have testet den ved at placere den på gulvet og stampet hårdt på den to gange. Hatten bestod og Coke betalte 12 shillings.[2] Som det var typisk for Lock & Co. blev hatten navngivet "Coke" efter kunden. Dette er den mest sandsynlige grund til, at den blev kendt som "Billy Coke" og "Billycock" hat i Norfolk.

Kvinde med bowlerhat i El Alto, Bolivia

Visse kvinder i Peru og Bolivia har også båret bowlerhatte, lokalt kendt som "bombin", siden tyverne, siden britiske jernbanearbejdere bragte hatten til Bolivia. I mange år stod Italien for produktionen af hattene, men i dag laves de i Bolivia.[3]

En bowlerhat er logoet for den britiske bank Bradford & Bingley.

Se også

Referencer

  1. ^ a b "The history of the Bowler hat at Holkham" (PDF). Coke Estates Ltd.
  2. ^ Swinnerton, Jo (2005). The History of Britain Companion. Robson. s. 42. ISBN 1861059140.
  3. ^ Eigo, Tim. "Bolivian Americans". Countries and Their Cultures. Hentet 2008-08-13.

Bibliografi

  • Village Hat Shop glossary
  • Fred Miller Robinson, The Man in the Bowler Hat: His History and Iconography (Chapel Hill and London: The University of North Carolina Press, 1993).
  • "Whatever Became of the Derby Hat?" Lucius Beebe, Gourmet, May 1966.
TøjSpire
Denne artikel om tøj, sko eller lignende er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.