Bratsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bratsk
Братск
Byvåben
Coat of Arms of Bratsk (Irkutsk oblast).png
Bratskfountain.jpg
Springvand i Bratsk
Overblik
Land: Rusland Rusland
Demografi
Indbyggertal: 251.044 (2009)
Tidszone: GMT +8
Oversigtskort

Koordinater: 56°7′0″N 101°36′0″E / 56.11667°N 101.60000°Ø / 56.11667; 101.60000

Bratsk (russisk: Братск) er en by på 251.044 indbyggere (2009), beliggende i Irkutsk oblast i den sibiriske del af Rusland. Byens navn Bratsk kommer af russisk bratskiye lyudiBurjat-folket, som er en ældre russisk betegnelse for Burjaterne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første europæere ankom til området i 1623 for der at indsamle skat fra den lokale burjat-befolkning. En permanent bosættelse blev oprettet i 1636 med konstruktionen af et fort (ostrog) hvor floderne Oka og Angara mødes. Flere trætårne fra perioden er overlever og nu udstillet på Kolomenskoye i Moskva.

Under 2. Verdenskrig kom der en del tilflyttere fra de besatte vestlige dele af Sovjetunionen som bosatte sig i Brats, såvel som industri der blev flyttet fra det vestlige Sovjetunionen til på den anden side Uralbjergene uden for tyskernes rækkevidde.

I 1947 blev der opført en gulag-fængselslejr i nærheden af Bratsk, men plads til op til 44.000 indsatte, der blev sat til at arbejde på projekter så som jernbanen Baikal-Amur-Magistrale.[1]

Byen udviklede sig igen hurtigt med konstruktionen af en dæmning og et vandværk på Angara. Dæmningen og vandværket med en kapacitet på 4.500MW blev opført i periode 1954 til 1966 og medførte en mængde tilflyttende arbejdere.

Udover vandkraftsværket har Bratsk også industrier centreret omkring aluminiumproduktion og træindustri.

Miljøproblemer[redigér | redigér wikikode]

Bratsk var blandt Blacksmith Institutes «Dirty Thirty», de tredive mest forurenede steder i verden.[2]

Indtil nylig var Bratsk-reservoiret, som er et af verdens største, en kilde for drikkevand til mange nærliggende byer. Men efter at en forurening med tonsvis af tungmetallet kviksølv var blev opdaget på bunden af reservoiret blev lokalbefolkningen advaret og bedt om at undgå reservoiret for enhver pris. Men på grund af Ruslands økonomiske problemer bliver reservoiret stadig brugt som fiskeressource for den hårdt pressede lokale befolkning. I følge Jurij Udodov, leder for Den Føderale Økologi-Komité i Irkutsk oblast, så har dette området «den højeste udslipsmængde af metallisk kviksølv i hele Sibirien.»[3] Mængden af kviksølv-forureningen i området omkring den nærliggende Usolje Kemiske Fabrik svarer til halvdelen af den globale kviksølvsproduktion i 1992.[3]

Bratsk er derfor blevet erklæret for en økologisk katastrofezone. Bratsk Aluminiumsværk har forurenet sine omgivelser i så høj grad at byen Tsjikanovskij blev evakueret i 2001 på grund af gentagne helbredsmæssige kriser.[4]

Tvillingebyer[redigér | redigér wikikode]

Kendte personer fra Angarsk[redigér | redigér wikikode]


Klima[redigér | redigér wikikode]

Vejr for Ust-Kut
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks -19 °C -16 °C -5 °C 4 °C 13 °C 22 °C 24 °C 21 °C 13 °C 3 °C -10 °C -17 °C 3 °C
Gennemsnitlig min -26 °C -24 °C -17 °C -6 °C 2 °C 8 °C 13 °C 10 °C 3 °C -3 °C -15 °C -23 °C -7 °C
Gennemsnitlig nedbør 15 mm 11 mm 10 mm 16 mm 27 mm 48 mm 72 mm 67 mm 38 mm 24 mm 22 mm 19 mm 369 mm
Kilde: Rejse-portal

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Våenskjold Byer i Irkutsk oblast Flag
Administrative center: Irkutsk

Angarsk   Bajkalsk   Bodajbo   Bratsk   Kirensk   Kuitun   Nizjneudinsk   Novaja Igirma   Sajansk   Salari   Sima   Sjelekhov   Sljudjanka   Svirsk   Tajsjet   Tjunskij   Tsjeremkhovo   Tulun   Usolje-Sibirskoje   Ust-Ilimsk   Ust-Kut   Ust-Ordynskij   Vikhorevka   Zjeleznogorsk-Ilimskij