Buster Larsen
Buster Larsen | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Axel Landing Larsen |
Født |
1. september 1920 København, Danmark |
Død |
18. december 1993 (73 år) Rigshospitalet, København, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Ægtefælle |
Aase Norre (1943-1953, skilt) Lizzi Ingemann (1955-1993, hans død) |
Børn |
En søn (med Norre) En søn (med Hannah Bjarnhof) Tre børn (med Ingemann) |
Beskæftigelse | Skuespiller, cirkuskonferencier |
Aktive år | 1932-1993 |
Roller | Vred dansker i Hov-hov, Oluf Larsen i Matador |
Bodilpriser | |
Bedste mandlige hovedrolle (1981) for Jeppe på bjerget |
Buster Larsen, født Axel Landing Larsen (1. september 1920 i København – 18. december 1993 smst) var en dansk skuespiller, der nu især er kendt fra tv-serierne Cirkus Buster (foreviget som spillefilm i 1961) og Matador, hvor han spillede den joviale grisehandler Larsen.
Liv og karriere
Buster Larsen var søn af skibstømrer Lauritz Landing Larsen og Gerda Almida Lindahl.
Buster Larsens store gennembrud kom med tv-serien Cirkus Buster, der blev sendt i perioden 1959-61. Denne serie præsenterede folkelig underholdning med Larsen som "cirkusdirektør". Han er også kendt fra flere andre tv-roller, bl.a. som Thomas i Leif Panduros "Farvel Thomas" fra 1968, ligesom hans medvirken i satireserien Hov-hov fra 1960'erne og især hans tilbagevendende figur i form af en vred middelklassedansker, der kommenterede aktuelle forhold og altid afsluttende med udbruddet "Lorteland!" kan nævnes. Fra samme programserie husker mange også hans parodier på Cleo, Erhard Jacobsen, Simon Spies og John Price.
Buster Larsen debuterede som 12-årig på Nørrebros Teater i 1932, og én af hans sange fra det år kan høres på en cd i serien Den Danske Revy. Det blev til adskillige roller i barndommen, inden han gennemførte skuespilleruddannelsen Det Kongelige Teaters elevskole i 1942.
Busters gennemgående roller var den lille mand, der betragtede verden, og det drev ham ind i alle underholdningsbranchens afkroge. Som et eksempel fra teatret kan nævnes hans fortolkning af titelfiguren i Jeppe på bjerget fra 1971. Han spillede også Jeppe i Kaspar Rostrups filmatisering af samme stykke fra 1981, hvilket indbragte ham Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle. Det blev til en lang række teaterroller og revydeltagelse, ikke mindst i Stig Lommers Hornbækrevyen samt Cirkusrevyen. Han var en skattet visesanger, både fra revyerne og fra andre sammenhænge.
Buster var gift to gange: Med Aase Norre 1943-53 (parret fik et barn) og med Lizzie Ingemann 1955 til sin død (parret fik tre børn). Endvidere var han far til Hannah Bjarnhofs søn Michael Bjarnhof.
Filmografi
Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:
Eksterne henvisninger
- Buster Larsen på danskefilm.dk
- Buster Larsen på Internet Movie Database (engelsk)
- Buster Larsen på Filmdatabasen
- Buster Larsen på Dansk Film og Teater
- Buster Larsen på gravsted.dk
Priser | ||
---|---|---|
Foregående: Allan Olsen for Johnny Larsen |
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle 1981 for Jeppe på bjerget |
Efterfølgende: Otto Brandenburg for Gummi-Tarzan |
Artiklen om skuespilleren Buster Larsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |