Carl Johan Bernadotte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. mar. 2015, 15:13 af Trip Tucker (diskussion | bidrag) Trip Tucker (diskussion | bidrag) (+Kategori:Hertuger fra Sverige)
Carl Johan Bernadotte.
Ridder af Elefantordenen

1935

Carl Johan Arthur Bernadotte, greve af Wisborg, (31. oktober 1916 i Sverige5. maj 2012 på sygehuset i Ängelholm i Skåne[1]]), var yngste søn af kronprins Gustaf (senere kong Gustav 6. Adolf) og kronprinsesse Margareta.

Ægteskaber

Bernadotte giftede sig i 1946 med journalisten Kerstin Wijkmark (1910-1987), og mistede dermed sin prinsetitel og arveretten til tronen. Brylluppet fandt sted i New York. Der var ingen svensk præst, der ville gifte dem. De adopterede senere to børn.

I 1988 giftede han sig med grevinde Gunnila Märta Louise Wachtmeister af Johannishus (født 12. maj 1923). Brylluppet fandt sted i Svenska Gustafskyrkan i København, og Carl Johans søster Dronning Ingrid var værtinde ved bryllupsfesten på Fredensborg Slot.

London og Skåne

Under sit ægteskab med Kerstin Wijkmark boede Bernadotte mest i London. Efter hustuens død i 1987 vendte han hjem til Sverige.

I 1973 have Bernadotte fået opført Villa Kungsberga, på Hallandsåsen udenfor Båstad i det nordvestlige Skåne. Her har han boet under det meste af sit andet ægteskab. Det var også her, at Greta Garbo tilbragte seks uger i sommeren 1975.

Aner

Carl Johan Bernadotte delte i sagens natur aner med sin søster dronning Ingrid af Danmark - se anetavle i dennes artikel. Carl Johan Bernadotte var den sidste af dronning Victoria's oldebørn der stadig levede.

Luxembourgsk greve

I 1951 gjorde storhertuginde Charlotte af Luxembourg ham til greve af Wisborg.

Titler

  • 1916-1946: Hans Kongelige Højhed Prins Carl Johan, Sveriges Arvefyrste, Hertug af Dalarna.
  • 1946-1951: Herr Carl Johan Bernadotte (borgerligt navn)
  • 1951-2012: Carl Johan Bernadotte, greve af Wisborg (tilhørte den ikke-introducerede adel)

Kuriøsa

Under 2. verdenskrig fik Prins Carl Johan et tilbud om at overtage den ungarske trone, men takkede nej[kilde mangler].

Efter Kronprinsesse Victorias forlovelse med Daniel Westling omtales det ungarnske tilbud på side 26 i nxtst. next station, nr. 6, 2009, der udgives af DSBFirst[2].

Kilder

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi