Carl Lendorf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Carl William Frederik Lendorf (13. december 1839 i København29. september 1918 i Bagsværd) var en dansk arkitekt, der særligt satte sit præg på Odense under historicismen.

Han blev født 1839 som søn af tømrermester Christian Gottfried Lendorf og Vilhelmine Nielsen. Efter at være blevet tømrersvend blev Lendorf 1855 elev på Kunstakademiets arkitekturskole, hvor han gik indtil 1863. Han var ansat hos Ferdinand Meldahl som konduktør ved opførelsen af Fredericia Rådhus (1859) og siden konduktør på genopførelsen af Frederiksborg Slot 1863-64; også under Meldahl.

Lendorf drev egen virksomhed i Odense 1864-83 og derefter i København. Han var tegnelærer ved Odense Tekniske Skole 1846-83. Han deltog i den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt medlem af bestyrelsen for Foreningen for Alderdoms-Friboliger, for Præsteenkehjemmet og for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse. Han var frimurer.

Lendorf blev gift 12. maj 1863 i København med Ida Sophie Christiane Jørgine Anchersen (3. oktober 1843 i Vejle – 5. januar 1901 på Frederiksberg), datter af prokurator, kancelliråd, senere justitsråd Martin Anchersen og Ane Kirstine Bolette Sophie Thomsen. Lendorf er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Odense Rådhus
Skt. Thomas Kirke
Skt. Markus Kirke

I Odense:

Andre steder:

Kirkerestaureringer:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Carl LendorfKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon