Kerteminde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Kerteminde. Ordet Kerteminde bruges ofte også som en kort betegnelse for Kerteminde Kommune.
Kerteminde
Købstadsvåben Herredsvåben
Kertemindes våben 1608.png
Bjerge Herreds våben 1610.png
Denmark-Kerteminde-old houses.jpg
Gamle huse i Kerteminde
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Byen med de røde tage"
Borgmester: Palle Hansborg-Sørensen
Grundlagt: 1300-tallet
Postnr.: 5300 Kerteminde
Demografi
Kerteminde by: 5.855[1] (2014)
Kommunen: 23.665[1] (2014)
 - Areal: 205,85 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.kerteminde.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°26′58″N 10°39′37″E / 55.44944°N 10.66028°Ø / 55.44944; 10.66028

Kerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014)[1]. Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Byens navn (1412 Kiertheminde, 1430 Kirtimynnæ) kommer af det gamle navn for Kerteminde Fjord, Kirta, efterfulgt af det olddanske ord minni, 'mynni 'munding'.[2]

Kerteminde anno 1778[redigér | redigér wikikode]

Kerteminde set fra den anden side af fjorden.

"Kerteminde" Købstad nordøst på Fyn ved en stor fjord, mellem Bjerge Herred og HindsholmOdense Amts grund, men under Nyborg Amt. 2½ mil nordøst fra Odense og 2¼ mil nordøst fra Nyborg. Våbenet er et skib for fulde sejl. Byens første privilegier er fra Erik af Pommern 1413.

Byen har 6 gader, 3 porte, 172 huse assesurerede for 35,700 rigsdaler foruden de publique [offentlige] bygninger. Kirken er bygget 1476 til Skt. Laurentius ære. Altertavlen og prædikestolen er af billedhugger-arbejde. I den danske skole, bygget 1741, bor degnen og skoleholderen. Rådstuen ligger lige overfor kirken på torvet og er opført 1736 af bindingsværk med en brandmur til gaden.

Bytinget holdes hver mandag. Byens øvrighed er en byfoged som tillige er byskriver. I byen er en sognepræst, en kapellan, 14 købmænd, 42 håndværkere, i alt 65 borgere.

Havnen er temmelig dyb og meget bekvem for skibene, som kan ligge langs med siden af skibsbroen lige ned til Langebro. I samme kan rummes 12-16 fartøjer på 4-600 tønder men indløbet er kun 6-7 fod dyb. Til skibsbroens vedligeholdelse gives noget af hver tønde gods, og til at vedligeholde Langebro, som er 216 alen lang, gives ligeledes korn af omliggende herreder og sogne.

På byens grund er der 3 gode vejrmøller. Lige udenfor byen er der to skønne kilder og i byen brønde, men som næsten alle har brakvand.

Byens hele mark med kirkejorder er 28 tønder, 1 skippund 1 fjerdingkar hartkorn. Til byen er 8 fartøjer og god fiskefangst. Her fanges en slags store og gode flyndere kaldet rådmænd. Da kong Frederik 4. var der i byen, fortalte gehejmeråd Gabel kongen at borgmesteren havde spist to rådmænd, hvilken gåde han siden løste.

Posten ankommer fra Odense mandag morgen og torsdag aften, afgår onsdag formiddag kl. 10 og løverdag middag. Konsumptionen var i 1764 1,705 rigsdaler. De to årlige markeder afholdes den 26. juni og 22. oktober.

Bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Nudansk Ordbog, Politikens Forlag, 1972. Se også www.historikerportalen.dk.
  3. Casper i den Den Blinde Vinkel, d. 01-04-2011

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]