Schalburgtage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Domus Medica i Amaliegade efter bombeattentatet, juni 1944.
Fyens Tidendes hus på Fisketorvet, Odense, efter schalburgtage
Det ødelagte Odinstårn
Rester af kedelhus og maskinhal på Tuborgs Fabrikker

Schalburgtage (dannet i analogi med sabotage) var det folkelige navn for den terror, som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i den sidste del af Besættelsen i Danmark. Terroren blev rettet mod den danske modstandsbevægelse og det danske samfund i almindelighed som en hævn for modstandsaktioner. Ligeledes indførtes hævndrab på vellidte danskere, når en tysk soldat eller stikker blev dræbt (såkaldte clearingmord).

Besættelsesmagten kaldte begrebet 'kontrasabotage', men danskerne fandt hurtigt på navnet schalburgtage efter Schalburgkorpset, opkaldt efter Christian Frederik von Schalburg, der havde været leder af Frikorps Danmark. Schalburgtagen var udført af Petergruppen med de fleste medlemmer fra Schalburgkorpset.

Kontrasabotageaktioner[redigér | redigér wikikode]

Listen omfatter ikke målrettede drab og drab på tilfældige (se artiklen clearingmord for disse).

1943[redigér | redigér wikikode]

1944[redigér | redigér wikikode]

I Odense sprænges konsul Haustrups villa i luften; måske som hævn for en række skibssabotager (Der er dog ingen påviselig sammenhæng mellem skibssabotagerne og sprængningen af Haustrups villa, som blandt andre involverede Wolfgang Söhnlein, Horst Issel, Fritz Himmel og Henning Brøndum).[1]
  • 21. september 1944 – Huset Nyhavn 51 sprænges i luften. 2 personer kvæstes
  • 26. september 1944 – Huset Silkeborgvej 39 i Århus sprænges i luften
  • 30. september 1944 – Restaurant Aarhus Hallen i Århus sprænges i luften. Nabohuset styrter også sammen, og der er 5 dræbte.
  • 2. oktober 1944 – Lystagers Lynlåsefabrik i Viby J og ingeniør J.M. Torvins villa i Åbyhøj ødelægges af Petergruppen.
  • 8. oktober 1944 – Eksprestoget mellem København og Aalborg bliver sprængt i luften ved Tobberup få kilometer nord for Hobro. Der er 10 dræbte og et antal sårede.
  • 9. oktober 1944 – Petergruppen ødelægger ved 2.15-tiden Demokratens bygning i Århus med en bombe. Fra Hovedbanegårdens terræn var der kastet en bombe ind gennem et vindue til trykkeriet. En kvinde i nærheden omkommer af chok. En brandmand kvæstes. Samme nat kastes en bombe ind i et ekspeditionslokale på avisen Dannevirke i Haderslev.
  • 10.-11. oktober 1944 – Hus i Svendborg sprænges i luften af Petergruppen efter våbenfund. Svendborg Tinghus samt bygningerne, der huser Svendborg Avis og Svendborg Amtstidende, ødelægges. Også købmand Ziersens manufakturforretning på hjørnet af Kattesundet og Gerritsgade sprænges i luften, og sprængningerne efterlod skader på i alt 83 ejendomme.[1]
  • 18. oktober 1944 – Medlemmer af Petergruppen ødelægger frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i Nørregade og slagtermester Hørslev Nielsens forretning i Samsøgade 75 i Århus.
  • 18. oktober 1944 – Modstandsmanden Erik Nyegaards hus, Strandvejen 184, Skovshoved, sprænges som hævn for Bent Faurschou-Hviids selvmord.
  • 8. november 1944 – Ejendommen Vinhuset i Svendborg på hjørnet af Brogade og Møllergade schalburgteres – to kvinder indebrænder.[1]
  • 10. november 1944 – Petergruppen er atter i Odense – sandsynligvis for at gengælde en sabotage, den odenseanske modstandsbevægelse tre dage tidligere havde udført på Odense Staalskibsværft mod det tyske motorskib Nora. Seks af Peter-gruppens medlemmer – heriblandt Bothildsen Nielsen og Horst Issel samt Wolfgang Söhnlein deltager i (gengældelses)aktionen. Omkring klokken 1 om natten eksploderer der bomber ved følgende ejendomme: Vestergade 1, Priorgaarden, hvor Ulsted Herremagasin raseres; Vestergade 23, hvor Svaneapoteket bliver beskadiget af bombeeksplosionen og en efterfølgende opstået brand; Vestergade 50, hvor såvel en frugtforretning som en trikotageforretning og korsetforretning bliver raseret; Vestergade 64, Café Sct. Knud, hvor kolonialforretningen i kælderen og caféen på 1. sal ødelægges; Kongensgade 37, hvor radioforretningen Radiofon bliver ødelagt; Kongensgade 59, hvor Fyns Beklædningsmagasin raseres, ligesom selve ejendommen bliver slemt medtaget.[1]
  • 11. november 1944 – Fem bygninger på Strøget i Aarhus ødelægges af Petergruppen ved voldsomme eksplosioner. Ingen dræbes, men flere såres. Det går også ud over Molles Kro i Kannikegade.
  • 12. november 1944 – Bygninger i Søndergade 10-14, 23-27, 29 og 58-60 i Aarhus sprænges i luften eller udsættes for hærværk af Petergruppen.
  • 14. november 1944 – Esbjergbladets bygning i Esbjerg samt Th. Vestergaard og Flensborg-Lageret ødelægges natten til den 14. november.
  • 20. november 1944 – Hellerup Tændstikfabrik ødelægges
  • 2. december 1944 – Aarhus Haandværkerforening, Paradisgade 3, Aarhus sprænges i luften. 1 person, en servitrice, bliver dræbt.
  • 6. december 1944 - Modstandsmanden L.A. Duus Hansens villa på Klosterrisvej 8 ved Lundehussøen i København sprænges i luften. Den havde stået ubeboet i længere tid.
  • 8. december 1944 – En villa i Risskov schalburgteres med en bombe
  • 14. december 1944 – Odinstårnet i Odense bliver sprængt i luften som hævn for en lang række sabotager mod især fødevarefabrikker. Idéen til aktionen var angiveligt fostret af Wolfgang Söhnlein. Bovensiepen havde givet sit tilsagn og efterfølgende beordret Horst Issel til at iværksætte aktionen, som involverede hele Petergruppen og 210 kilo sprængstof, der blev placeret 50 forskellige steder på konstruktionen af det 175 meter høje tårn.[1]
  • 19. december 1944 – ØK's hovedkontor på Holmens Kanal i København rammes. Bygningen nedbrænder totalt.
  • 20. december 1944 – Gesandt N.P. Arnstedts villa, Christian Winthers Vej 4, Frederiksberg, ødelægges på grund af sønnens involvering i modstandskampen, og fordi modstandsmanden, civilingeniør Frederik Jørgen Eggert Hostrup-Schultz, var blevet antruffet på adressen. Det meste indbo, bl.a. biblioteket, går tabt.
  • 21. december 1944 – Kriminalbetjent og modstandsmand O.B. Bertelsens hus schalburgteret, Sylows Allé, Frederiksberg
  • 22. december 1944 – Forfatterinden Karen Aabyes villa, Kisum Bakke, Højgaard Allé i Bagsværd, sprænges i luften af Gestapo. Karen Aabye var ikke hjemme
  • December 1944 – Direktør Christian Winthers villa og bogsamling ødelægges, Mariendalsvej 104, Frederiksberg, fordi han havde stillet den til rådighed for modstandsfolk. Skader for 110.640 kr.

1945[redigér | redigér wikikode]

Stærkest ramt af bombeattentaterne blev "Landsbyen" i Lorry, som blev helt raseret. Også "Hollænderbyen" på Amager blev beskadiget ved bombeeksplosion. Andre steder blev der kastet håndgranater og mindre, eksplosive småbomber ind i restauranter og butikker, således i "Sevilla" i Blågårdsgade, typografernes ejendom, Ewaldsgade 3, hvor trappeanlægget styrtede sammen, cykelforretningen på hjørnet af Grækenlandsvej og Højdevej, restauranten "Det rene Glas", Nørrebrogade 66, slagterforretningen, Tagensvej 100, restauranten, Løngangsstræde 19, Café "Luna", Vibenshus Runddel, en forretning i ejendommen, Frederikssundsvej 82, en forretning Tagensvej 93, en læderforretning i Rantzausgade, en café i Havnegade m.fl. I ejendommen, Danshøjvej 5 blev der kastet en håndgranat ind i viceværtens lejlighed i stuen.
  • 21. april 1945 – Frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i Studsgade i Århus ødelægges af en bombe. Det er anden gang i løbet af få måneder, at Nielsen får sin forretning smadret. Det er tidligere sket i Nørregade.
  • 26. april 1945 – Troels Finks hus, Gentoftevej 19 i Århus, sprænges i luften pga. hans engagement i Sønderjyske Danske Samfund

År og dato mangler[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • En fuldstændig liste over sabotager findes i: Johannes Brøndsted, De fem lange Aar: Danmark under Besættelsen 1940-1945, Bind 3, København: Gyldendal 1947.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]